Læsetid: 2 min.

Film i tv

23. september 2002

Stuegang
*Jan Halldoff var et af de store unge navne i svensk film, inden han forsvandt totalt ud af billedet i starten af 1980’erne. Men han nåede at give et nærgående signalement af en en svensk velfærdsstat, der stormede fremad materielt, men sjæleligt havde svært ved at følge med.
Som i Stuegang fra 1968, der vakte gevaldig diskussion. Her dissekerer Halldoff hospitalsvæsenet i historien om en ung nyuddannet læge, som bryder sammen under presset ved at udfylde en lægerolle, der ikke blot kræver faglig kunnen, men også evner som reserve-præst, psykiater og socialrådgiver.
Lægen er langtfra nogen verdensfjern idealist, blot ikke tilfreds med at være en upersonlig ’kropsingeniør’. Han vil have sjælen med, men det levner hospitalssystemet ikke plads til, og han ender på en forsøgsafdeling med hunde og katte.
Korridoren. Sverige 1,
kl. 14.25-16.00

Soldaten og Jenny
*Bodil Kjer ødsler ikke med komplimenter i sin meget læseværdige erindringsbog Et offentligt fruentimmer. Den eneste filminstruktør, hun mindes med uforbeholden glæde og respekt, er Johan Jacobsen, som hun bl.a. arbejdede sammen med på den fremragende Soldaten og Jenny fra 1947.
Her spiller Bodil Kjer ekspeditricen Jenny, der forelsker sig i Poul Reichhardts lige så jævne soldat – meget banalt, men omkring det forsagte hverdagspar spindes et sindrigt net af kynisme og bedrag. Og begreber som skæbne og tilfældighed, forudbestemmelse og fri vilje indgår i den umiddelbart gribende historie om en uudfoldet kærlighed.
Johan Jacobsens instruktion lever med sine selvsikre, lange uklippede forløb smukt op til Soyas tekst, der stammer fra skuespillet Brudstykker af et mønster. Jacobsen selv har bearbejdet stykket og fremtryller en sjælden tone af nænsom sarthed i Kjers og Reichhardts dæmpede spil, til slut forløst i stærk lidenskab.
Men filmen har også nogle mere spektakulært velskrevne og velspillede afsnit, f.eks. med Maria Garland og Johannes Meyer som Jennys forældre, der byder Soldaten på middag. Her er en skarp fornemmelse for klaustrofobisk småborgerlighed, der minder om, at det var Soya, som skrev Parasitterne. Også Karin Nellemose og Sigfred Johansen brillerer i biroller.
DK4, kl. 20.30-22.10

Hana-bi
*Takeshi Kitano er en japansk Clint Eastwood – en stilbevidst, macho-præget skuespiller og instruktør. Kitanos giver sine hårdtslående krimi- og politihistorier filosofiske undertoner ind imellem øretæverne, og især Hana-bi fra 1998 har vundet yndest.
Kitano spiller den fåmælte politimand Nishi, der rammes af en hård skæbne: Hans kone ligger for døden, hans ven ender i rullestol, og han har ansvaret for, at en yngre kollega plaffes ned.
Trods Kitanos markante billeder og suverænt beherskede, karismatiske spillestil må jeg indrømme, at jeg havde svært ved at blive fanget ind af den fragmentarisk fortalte historie og de mange voldelige opgør. Men Hana-bi har som sagt mange passionerede beundrere.
Sverige 2, kl. 22.40-00.20

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu