Ørkendronningen Priscilla
*Australske film har ofte et særligt stilblandet univers af højkulørt fantasi og bramfri jordnærhed. Således også her.
Tre transvestitter on the road det er grundidéen i Stephan Elliotts medrivende komedie fra 1994, der helt og holdent bifalder sine hovedpersoners hang til fest og farver.
I Sølvbussen Priscilla drager Les Girls, mens de ifører sig fjer og boa, ud i den australske provins og gør tilværelsen usikker og farverig for bondeknolde og andet godtfolk.
I højkulørte glitterkostumer mimer og danser de tre til disco-rytmer især Abba og havde det ikke været for kønsforvirringen, kunne man befinde sig i en god, gammeldags musical. Trioen er god til bruge mund og river mange rappe replikker af sig på en tur, der er et velkomment afbræk i en ikke alt for opløftende hverdag.
Som road-film hører Ørkendronningen Priscilla afgjort til de mere originale og livlige, og forfatter-instruktøren Stephan Elliott indfanger med pulserende rytmefornemmelse sølvbussens fart gennem landskabets orangefarver.
Men filmen er ikke bare skæg og ballade - de tre hovedpersoner er udmærket tegnet som individer. Terence Stamp, der kendes fra en lang række engelske film helt tilbage fra 1960erne, overrraskede alle med sit fine menneskelige portræt af en aldrende transseksuel, og Hugo Weaving og Guy Pearce leverer især henholdsvis glamour og skarp tunge.
Adventures of Priscilla Queen
of the Desert. DR 2,
kl. 20.00-21.40
Oktoberroser
*Vil man opleve en svunden tids uskylds-atmosfære og hang til stilfærdigt drama, kan Oktoberroser anbefales. Men tålmodighed kræves, for filmens følsomme kærlighedshistorie bevæger sig i en sneglefart, der modsvares af hovedpersonernes stillesiddende liv.
Karin Nellemose spiller kontormusen frk. Frandsen, der er netop så forsagt som sådanne stille eksistenser ofte er det i skildringer af kontormiljøer for godt et halvt århundrede år siden. Men kærligheden banker på hendes dør i form af en gift arkitekt, som hun indleder et forhold til på forhånd dømt til at mislykkes, skulle man synes.
Arktekten spilles nemlig som en aristokratisk elegantier af Sigfred Johansen, der ikke rigtig kan gøre det troværdigt, at han skulle falde for den lidt triste mus. Så står han bedre til den mere heftige elskerinde Ingeborg Brams, som fotograferes i nogle bjergtagende smukke nærbilleder.
Også en af 1940ernes skønne unge kvinder i dansk film medvirker en påfaldende rundkindet Lily Weinding, der spiller Sigfred Johansens datter.
Det var under optagelserne af Oktoberroser, at den 22-årige Weiding mødte den 16 år ældre, meget begavede Johansen, der var en af datidens største skuespillernavne og også flere gange har brilleret på film med sin stadig moderne spillestil. Han plagedes en del af sygdom og døde for egen hånd i 1953.
Oktoberroser er skrevet og instrueret af skuespilleren Charles Tharnæs ofte drivsentimentalt, men agtværdigt dæmpet og meget, meget vemodigt.
DK4, kl. 20.30-21.45
