Læsetid: 5 min.

Flid, fedt og snyd

Fysikere i nobelprisklassen mistænkes for videnskabelig uredelighed. Videnskaben forsøger at dæmme op for problemet
16. september 2002

Videnskabelig fusk
Højt at flyve, dybt at falde – sådan må det føles for Jan Hendrik Schön, der med sine bare 31 år er en af nanoteknologiens superstars, og som nu mistænkes for videnskabelig uredelighed.
Schön har en kort, men imponerende forskerkarriere bag sig. I løbet af de seks år siden han erhvervede sig ph.d.-graden, har han udgivet mere end 100 videnskabelige publikationer og har modtaget flere internationalt prestigiøse priser. Alene inden for de seneste to år har Schön været medforfatter af 17 artikler i Science og Nature, to af den videnskabelige verdens højst anerkendte tidsskrifter. ’Nobelprisklasse’ er en ofte anvendt betegnelse for Schöns arbejde i fysikerverden.
Schön leder nu en forskergruppe ved Bell Labs, hjemsted for i alt 11 nobelpristagere og banebrydende opfindelser som transistoren og laseren. Gruppen tæller bl.a. Schöns mentor, Bertram Batlogg, der for to år siden forlod Bell Labs til fordel for en professorstilling ved det schweiziske teknologiinstitut, ETH i Zürich. Mange fysikere ser Batlogg som en oplagt nobelpriskandidat.
Sammen har Schön og Batlogg forundret forskningsverden med deres bemærkelsesværdige resultater, senest verdens første transistor baseret på et enkelt molekyle. Resultatet fik sidste år tidsskriftet Science til at udnævne nanokredsløb til årets vigtigste videnskabelige gennembrud.
Mange af Schön-gruppens resultater er så usædvanlige, at de endnu ikke er blevet eksperimentelt reproduceret af andre forskerhold. Fysikere verden over har forgæves forsøgt at gentage Schöns enestående arbejde. Allerede inden der blev opdaget uoverensstemmelser i visse af Schöns artikler, udtrykte flere fysikere skepsis over for Schöns påfaldende præstationer.
Boblen brast, da to fysikerkolleger tidligere på året opdagede en forbløffende lighed mellem to af Schöns artikler. To grafer, der beskriver ledningsevnen i forskellige organiske materialer, er fuldstændigt identiske. Selv baggrundsstøjen er den samme i de to, i øvrigt uafhængige eksperimenter.
Schön indrømmede straks, at den ene artikel ved en fejltagelse var udstyret med en forkert figur. I maj måned trykte Science Schöns rettelse med den rigtige figur. Så langt, så godt.

Fusk eller sløseri
»De fleste af vores sager er ikke egentlige uredelighedssager, hvor der er tale om bevidst fusk. Sagerne omhandler oftest forskere, der er sløsede med at efterprøve deres resultater, dvs. opfører sig i strid med god videnskabelig praksis,« siger Hans Henrik Brydensholt, formand for Udvalgene for Videnskabelige Uredelighed (UVVU).
Sundhedsvidenskaberne tegner sig stadig for de fleste sager, men UVVU dækker nu alle videnskabsgrene.
Sidste år afsluttede UVVU i alt seks klagesager. I to tilfælde var der tale om videnskabelig uredelighed. Den ene sag omhandlede plagiat og uretmæssig forfatterbetegnelse; den anden grov uagtsomhed, der dog ikke berørte selve det videnskabelige budskab. I tre sager var der tale om brud på god videnskabelig praksis.
»Videnskaben er selv med til at afgøre, hvad der er god videnskabelig praksis,« siger Brydensholt.
»Vi opfinder ikke de videnskabelige normer. Vi dømmer kun, hvis ledende forskere, altså ’peers’, udtrykkeligt siger: ’Sådan gør man ikke inden for videnskab.’«

Batlogg vasker hænder
Ved nærmere eftersyn har flere af Schöns artikler nu vist sig at indeholde mistænkelige ligheder mellem forskellige eksperimenter. Bell Labs, der ejes af den i forvejen kriseramte koncern Lucent Technologies, tager sagen meget alvorligt. I maj måned nedsatte Bell Labs et uredelighedsudvalg, ledet af den højt respekterede fysiker Malcolm R. Beasley fra Stanford University, til at undersøge anklagerne mod Schön.
»Jeg står helt og fuldt ved mine eksperimenter,« siger Schön til ScienceNow.
»Det er ikke overraskende, at eksperimenter udført med samme apparatur giver ensartede data. Jeg vil nu reproducere alle resultater og forelægge dem for udvalget,« udtaler Schön, men afviser i øvrigt at kommentere den aktuelle sag.
»Jeg ønsker at koncentrere mig om videnskaben,« siger han.
Undersøgelsen omfatter bl.a. Schöns og Batloggs fælles arbejde med superledende ’buckyballs’, som er særlige molekyler indeholdende 60 kulstofatomer. Atomerne er placeret i et gitter med form som en fodbold. Schön og Batlogg rapporterede sidste år, at de havde fremstillet en superledende ’buckyball’ ved 117 K (ca. -156?C), hvilket er en meget høj temperatur inden for superledning.
Batlogg nægter dog over for tyske Die Zeit ethvert medansvar for eventuelle videnskabelige uredeligheder:
»Sagen drejer sig om Schöns måledata. Den, som frembringer data, må være ansvarlig herfor.«

Gaveforfattere
Videnskabelige artikler har ofte mange forfattere, og sager om videnskabelig uredelighed drejer sig ofte om at afgøre, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af det pågældende arbejde. En række sundhedsvidenskabelige tidsskrifter tilskynder forskere til at notere nederst i deres artikler, hvem der er ansvarlig for hvad.
Såkaldte gaveforfatterskaber, hvor en forsker får tildelt medforfatterskab til en artikel uden at have bidraget til det egentlige arbejde, er ikke ualmindelige i videnskabernes verden.
»I det omfang UVVU får kendskab til gaveforfatterskaber, bebrejder vi ikke alene gaveforfatteren, men også dem, der har accepteret at have en gaveforfatter på deres artikler,« siger Hans Henrik Brydensholt til Information.
»Visse steder var der en forventning om, at den gamle institutleder alene i kraft af sin anciennitet skulle med som forfatter, men det er nu – om ikke udryddet – så hvert fald minimeret.«

Problemets omfang
Nogle forskere mener, at problemet vedrørenden videnskabelig uredelighed er stærkt overdrevet, mens andre siger, at vi endnu kun har set toppen af isbjerget. Desværre findes der kun lidt empirisk forskning i problemets omfang.
Videnskabshistoriker Nicholas Steneck fra University of Michigan har gennemgået eksisterende analyser af videnskabelig uredelighed.
Ifølge Steneck viser undersøgelserne, at videnskabelig uredelighed finder sted i 0,001-10% af al forskning. Typisk giver anonyme spørgeskemaundersøgelser blandt forskere og deres studerende et meget højere procenttal end undersøgelser baseret på anmeldte sager.
»Der er en foruroligende uoverensstemmelse mellem forskeres offentlige udtalelser om, hvor sjældent videnskabelig uredelighed forekommer, og så den mere private opfattelse, som mange forskere har, om at det er rimeligt udbredt,« udtaler Steneck til Science.

Troværdig viden
Sager om videnskabelig uredelighed har ikke blot personlige konsekvenser for den eller de forskere, som findes skyldig(e), men også for den samlede videnskabelige viden og for videnskabens troværdighed.
Når en række artikler bliver dømt for videnskabelig uredelighed, kan det godt tage lang tid, inden resultaterne er sorteret fra den etablerede videnskabelige viden. Eksisterende referencer til sådanne artikler kan være yderst svære at komme til livs, og selv manipulerede artikler har lang levetid i de videnskabelige tidsskrifter (jf. Herrmann-Brach-sagen, omtalt her på siden).
Videnskabens anseelse som troværdig videnproducent kan også tage skade, hvis ikke videnskaben selv formår at håndtere sager om videnskabelig uredelighed på en tillidsvækkende måde.
»Jo mere i retning af vidensamfund, vi bevæger os, jo vigtigere er det, at videnproduktion ikke er styret af konkurrence- eller karrierehensyn,« siger Hans Henrik Brydensholt.
I Schön-sagen afventer alle fysikere nu spændt Beasley-udvalgets konklusioner. De fleste håber på, at udvalget når frem til, hvad tidsskriftet Physics World kalder, »en uskyldig eller logisk forklaring« på problemet.
»Med mindre en eller anden usædvanlig, men frem for alt troværdig, forklaring kommer frem, vil konsekvenserne for fysikerverden være tragiske,« skriver Physics World i sin leder.

*Kristian H. Nielsen er ph.d. og arbejder bl.a. som freelance videnskabsjournalist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu