Læsetid: 3 min.

Fogh tænker gammeldags om det globale miljø

20. september 2002

Det er gammeldags at tro, miljøet er noget, man hægter på bagefter – når man har klaret væksten, siger Verdensnaturfondens Lars Georg Jensen

Synspunkt
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har ikke ret, når han hævder, at tiden er løbet fra globale topmøder om miljø og udvikling. Det siger WWF, Verdensnaturfondens programkoodinator Lars Georg Jensen, der var en af de fem NGO-repræsentanter i den danske delegation ved forrige uges topmøde i Johannesburg.
»Nej, det, tiden er løbet fra, er stats- og
regeringschefer, som tror, at de kan rejse til topmøder uden at have økonomiske tilbud til u-landene med.«
– Og det havde de ikke i Johannesburg?
»Inden mødet havde EU-kommissionen og USA lavet en aftale – et non paper – om, at Johannesburg ikke skulle føre til nye økonomiske indrømmelser fra de industrialiserede landes side. Dermed havde de savet den ene af grundpillerne væk under den dan-
ske regerings ønske om en ’Global Deal’, hvor ulandene skulle acceptere nye miljøkrav mod løfter om frihandelsadgang til vestlige markeder.«
»Og dermed var det på forhånd gjort meningsløst, at det foregik på stats- og regeringslederniveau, hvor det er jo dem, der kan lægge nye tilbud på bordet.«
– Er det snarere Anders Fogh, tiden er løbet fra?
»Den tankegang, han udtrykker, er problematisk. Han er én blandt de mange fisk, der har indgået aftalen med USA inden Johannesburg-mødet. Men det særligt problematiske ved Anders Fogh Rasmussen er, at han udtrykker, at økonomisk vækst løser alle problemer: Bare samfund er rige nok, passer de også på miljøet.«
»Det er forkert af to årsager: I moderne miljøproblemer – kemikalier, klimaforandringer – er de rige samfund hovedårsagen. For det andet bygger tankegangen på, at miljøet er noget, man hægter på bagefter – når man har klaret væksten. Som det blev formuleret allerede på Rio-topmødet for 10 år siden, har bæredygtighed tre ben at stå på: social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. At miljøet kommer til sidst, er en gammeldags tankegang, fra tiden før Rio.«
– Men det lyder som Bjørn Lomborg?
»Helt sikkert. Det er præcist den tankegang, Lomborg udtrykker. Det gjorde han f.eks. i en artikel i The Guardian i august i år: Først når man er rig, kan man passe på miljøet.«
– Lomborg er profet for den danske regering?
»Ikke for regeringens miljøpolitik som helhed. Men der var fingeraftryk fra Lomborg på den tale, som statsministeren holdt – på vegne af EU. Og det gjorde det ekstra problematisk.«
»Regeringens miljøpolitik er langt mere nuanceret, end statsministerens tale var udtryk for.«
– Det er vel i sig selv et problem?
»Det ville snarere være et problem, hvis det var statsministerens tale, der drev den samlede miljøpolitik.«
– Hensynet til USA spiller ind?
»Ja, på statsministerniveau. Og så er der noget ideologisk. Lomborgs tankegang er ikke opfundet af Lomborg. Den er udtryk for en ultra, nyliberalisme: At økonomisk vækst løser alting.«
– Kan det nytte at holde miljøtopmøder med USA?
»Der kan ikke opnås meningsfyldte resultater med et USA ledet af Bush. 10 års erfaring viser, at USA udvander de globale aftaler – og dernæst ikke tilslutter sig dem. Også i Johannesburg endte USA med at undsige de kompromisser, de selv havde indgået.«
– Sådan var det også under Clinton?
»Ja, det er ikke noget nyt. Nu er det bare blevet mere ekstremt, mere tydeligt og kluntet. Under Clinton havde de amerikanske forhandlere forberedt sig; argumenterne var i orden. Nu er obstruktionen bare total.«
– Hvordan kan EU komme uden om USA?
»Ved at skabe alliancer med ’ligesindede lande’, som det skete i Johannesburg med vedvarende energi, og hvor Øst- og Centraleuropa, østaterne og en række u-lande gik med. Det handler om ikke at udelukke nogen, men at indbefatte dem, der vil være med.«
– Kan EU få global kraft uden militær magt?
»Det er ikke afgørende, at man er en stormagt militært, men at man er det økonomisk og kulturelt. En af grundene til, at u-landene tøver, er, at USA dominerer de globale økonomiske samarbejdsorganisationer. EU må blive stærkere også i Verdensbanken og IMF.«
– Men ikke militært?
»Nej, det ville beslaglægge vældige ressourcer. Se på, hvad USA nu bruger på sit forsvar, 10 år efter Murens fald. Store ressourcer kan mobiliseres, når man finder det nødvendigt. Derfor er det hykleri, når man siger, at der ikke er råd til bæredygtig udvikling.«

FAKTA
Grå bog
Lars Georg Jensen
Født: 1960
1979: Student fra Maribo
1985: Uddannet socialrådgiver
1985-89: Ansat i Børkop og Værløse kommuner
1989-91: Ansat i kampagnen Vor Fælles Fremtid
1991-92: Koordinator i 92-gruppen, delegeret ved Rio-topmødet
1992-94: Konsulent i bæredygtig udvikling
1999: Cand. scient. pol.
Siden 1994: Ansat i Verdensnaturfonden, nu som dansk programkoordinator for globalt miljø
Har skrevet: Bæredygtig udvikling – hvordan, 1993

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her