Outi Ojala
*Præsidenten for Nordisk Råd, Outi Ojala, holder i dag pressemøde i Helsinki om en festaften 29 ds., som skal markere snakkeklubbens 50 års jubilæum.
Solbadere
*Det har været en lang og farlig sæson for soldyrkere. Så bemærk, at denne mandag er designeret som FNs internationale dag for bevarelse af ozonlaget.
Franz Füchsel
*Denne dag for 75 år siden så Franz Füchsel dagens lys i Skærbæk, sikkert med en vandet vittighed på læben. Han blev uddannet som reklametegner, men det var som vittighedstegner, at han skulle blive folkeeje.
Lars Knudsen
*En notits fra Folk gøres til genstand for sproglig dybdeanalyse i Lars Knudsens nye bog Analfabet og hvad så? kommunikativ kompetence som fælles projekt. Os en ære!
Saddam Hussein
*En kvinde, som hævder at have været den irakiske diktators elskerinde
gennem mange år, oplyser, at Saddam farver sit hår og overskæg, samt at han er en opmærksom elsker.
Helge Sander
*Den tidligere Herning-borgmester, som uvist af hvilken grund er minister for videnskaben, indvier i dag Geocenter København.
Maria Callas
*Denne dag for 25 år siden døde den græske operadiva Maria Callas. Hun var sin generations absolutte prima donna. Karrieren strakte sig fra 1947 til først
i 1970erne.