Læsetid: 1 min.

FOLK

5. september 2002


Jim Morrison
*I morgen spiller det gendannede band The Doors på California Motor Speedway i Los Angeles. Den oprindelige forsanger Jim Morrison ligger dog fortsat på Père Lachaise-kirkegården i Paris.

Peter Aalbæk Jensen
*Ålen er blandt talerne denne torsdag på en konference i København om investering og udvikling i filmindustrien.

Per Stig Møller
*Hans Excellence afslutter i dag sin fredsrejse til Mellemøsten med et møde med Egyptens præsident Hosni Mubarak. I morgen afrapporterer han til EU-Kommissionsformand Roman Prodi.

Morten Sabroe
*Gonzo-journalisten Morten Sabroe, som engang slog sine folder på
herværende dagblad, udgiver fredag en ny roman med titlen Den niende kreds.

Motorcyklister
*Forlaget Aschehoug holder reception i eftermiddag. Anledningen er udgivelsen af John de Summer-Brasons bog Motorcyklister – fra Johannes V. Jensen til Biker-Jens.

Hans Martin Schleyer
*Denne dag for 25 år siden bortførte medlemmer af den tyske Rote Armee Fraktion arbejdsgiverforeningens formand, Hans-Martin Schleyer, i Köln.

Seniorer
*Ældre medborgere med hang til computere får et nyt udfoldelsessted, når Ældre Sagen i dag åbner et nyt senior pc-center på Frederiksberg.

Dyrevenner
*Justitsminister Lene Espersen får denne torsdag overrakt et krav om
oprettelse af et Dyreværnspoliti. Det bakkes op af 20.281 underskrifter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her