EF-Domstolen cementerer forsigtighedsprincippet med sin godkendelse af
EU-forbud mod vækstfremmere
BRUXELLES Selv om der ikke er fuldt underbygget videnskabeligt bevis, så kan EU skride til forbud, hvis der er sandsynliggjort en risiko for menneskers sundhed. Det er konklusionen i en ny afgørelse fra EF-domstolens første instans om EU-forbudet mod antibiotika vækstfremmere.
Dommen gør op med tankegangen om, at der skal lig på bordet, før man kan skride til forbud: »Det er den hidtil klareste bekræftelse af forsigtighedsprincippet, det er en god nyhed,« siger Beate Gminder, talskvinde for EUs forbrugerkommissær, David Byrne, til Information.
Mistanken om, at landbrugets anvendelse af antibiotika i dyrefoder som vækstfremmer kan forøge forekomsten af resistente bakterier, og dermed gøre det svært eller umuligt at kurere farlige infektioner hos mennesker, opstod allerede i 1970erne. Men EU var længe om at få gjort noget ved sagen. Kogalskaben skabte imidlertid en ny ånd i EU, hvor man ville sikre sig mod ny brølere. Det var bl.a. efter pres fra den daværende danske landbrugsminister Henrik Dam Kristensen, at EU i 1998 skred til et forbud mod vækstfremmerne virginiamycin, bacitracin zinc, spiramycin og tylosin phosphate.
Producenterne af virginiamycin, medicinalgiganterne Pfizer og Alpharma, ville imidlertid ikke acceptere forbudet, som man så som udtryk for en urealistisk stræben efter »nul risiko«. De anlagde derfor sag ved EF-Domstolen for at få ophævet forbudet, som de kaldte en bekvem politisk løsning, der ikke var objektivt videnskabeligt underbygget.
Domstolen bakker imidlertid op om EUs ministerråd. Den siger, at EU også i sagen om kogalskaben tog forebyggende skridt i stedet for at vente på, at den erkendte risiko slog fuldt ud.
Dommen kan ankes inden for to måneder.
