Spot
Forestil Dem den bedste danske fodboldrække, SAS Ligaen, befolket med spillere som Ronaldo, Figo, Beckham og Zidane. Nej vel, man ser det ikke rigtigt for sig, men i virkeligheden er det den målestok, der bør anvendes, når man ser på den bedste danske kvindehåndboldrække, Håndboldligaen. Her kan man søndag efter søndag se den ene stjernespiller efter den anden være med til at gøre turneringen til verdens p..t. hårdeste og bedste på kvindeplan. Spillere som Ausra Friderikas, Åsa Eriksson, Narcisa Paunica, Leila Lejeune, Olivera Mogusa og hollandske Saskia Mulder har valgt Danmark som arbejdsplads. Ikke af veneration for vores måde at spille håndbold på vi opfandt trods alt spillet i 1898 men fordi de her får en ordentlig hyre og den konstante og kontante modstand, der skal til for at holde sig på toppen. De to sidstnævnte kan i aften ses spille for henholdsvis Kolding IF og GOG, den fynske, men alt andet end bondske klub, der er arbejdsgiver for henved en tredjedel af det hollandske landshold.
Kampen spilles kl. 22, og det er ikke fordi spillerne ønsker det, men fordi klubberne på den måde kan delfinansiere spillerlønninger, der meget tit overstiger 500.000 kr. på årsplan. Køberen er i dette tilfælde DR, men det kunne lige så godt være TV2, ledet af eks-håndboldesset Morten Stig Christensen. Der er nemlig seere i kvindehåndbold, og det har der været siden Anja-effekten slog igennem først i 90erne.
Før det var livet som bekendt for kort til damehåndbold som det hed. Ja, i 1987 vedtog bestyrelsen i Dansk Håndbold Forbund såmænd at nedlægge kvindelandsholdet. Det blev reddet på stregen af en storsponsor, men givet er det, at de kvindelige spillere af Anja-generationen ikke fik noget forærende de første år, men fra at være noget, der tog sig fotogent ud i korte bukser, trådte dansk kvindehåndbold i karakter. Husarerne fik sagligt belæg for at hænge Anne-Dorthe Tanderup op på væggen, og mere genuint håndboldinteresserede blev ved at se kvinderne spille mindet om spillets grundlæggende charme og muligheder.
Sådan er det, trods professionaliseringen, stadig, men ude på sidelinjen står kritikerne og vifter med advarselsflagene: De mange udlændinge i dansk kvindehåndbold sætter talentudviklingen i stå, lønniveauet er kunstigt opskruet og er ironisk nok med at forhindre ligaen i at få en hovedsponsor de store klubber har jo deres på det tørre og der er allerede begyndt at bundfælde sig et håndboldmæssigt proletariat, som dels fungerer som prügelknabe i bunden af ligaen og dels går til i glemsel i de lavere rækker.
Landstræner Jan Pytlick er en af de bekymrede: »Jeg frygter, at klubberne ikke bruger penge på andet end førsteholdet,« sagde han forleden til Jyllands-Posten. At han har noget at have bekymringen i, kan man se i fodboldkoncernen FCKs nylige overtagelse af den kriseramte, men traditionsrige danske håndboldklub FIF. Købmændene i FCK er ikke interesseret i klubånd, hvis ikke den giver sponsorer. Det er resultaterne, der tæller. Vækstlag er kun noget, man holder skåltaler om. Realpolitikken har holdt sit indtog. Og Anja? Hun er måske den mest ærgerrige på den banehalvdel, som træner og omdrejningspunkt i Slagelse, men hunkunne lige så godt sidde og råbe på bænken i Hejnsvig, hvis det var der pengene var.
*DR1 Kolding-GOG kl. 22.00
