Læsetid: 5 min.

Hvornår kommer oliekrigen?

På forsiderne altså! – På den lille klode, Jorden, er den for længst brudt ud
13. september 2002

Frie Ord
I begyndelsen var naturen. Derefter kom ordet. Til sidst olien. Nu bruger ordets herrer (og damer) olien til at lægge naturen øde.
Ukendt filosof

ARTIKLEN her havde afleveringsfrist eller deadline længe før USA’s præsident i går i FN skulle bevise, at Irak under Saddam Hussein sammen med Iran og Nordkorea udgør ondskabens akse her på kloden, og at ondskaben for Saddam Husseins vedkommende er så stor, at han bør fjernes ved militær angrebskrig. Skønt Irak ikke selv fører militær angrebskrigs mod noget andet land. I det følgende kan derfor slet ikke tages stilling til præsidentens bevis, selv om man nok på forhånd kan være overbevist om, at beviset vil overbevise mange ganske uanset dets indhold, ligesom det ikke vil overbevise mange andre – også ganske uanset dets indhold.
Derimod tages udgangspunktet i en lille oplysning midt i de kolossale strømme af tårer og mulige udbrud af hånlatter på etårsdagen. (Med ’hånlatter’ sigtes til en – fortræffelig – artikel på selve årsdagen i Berlingske Tidende under overskriften »Og Osama bin Laden må le i sin hule«, hvis indhold stemte godt overens med Charlotte Aagaards her i Information: »Al-Qaeda stærkere end nogensinde«). Oplysningen fandtes i Informations dagen-derpå udgave i går: »Det er en kendsgerning, at de fleste aktører bag 11. september var af saudi-arabisk oprindelse. En anden årsag til den skumle stemning mellem de gamle venner, USA og Saudi-Arabien, er saudiernes afvisning af enhver amerikansk aktion mod Irak. Alt dette resulterede i, at der er stemmer i den amerikanske kongres, som ønsker Saudi-Arabien delt i øst og vest. I øst, hvor oliekilderne ligger, vil der efter forslaget oprettes et amerikansk protektorat.«

OPLYSNINGEN bragte Fanar Ghali i artiklen »Den arabiske selvransagelse« om den arabiske tv-kanal Al-Jazzeera’s udsendelse 11. september. Den er sigende, fordi den kun alt for godt svarer til mange andre
informationer og observationer, hvoraf nogle stykker skal opremses her. For det andet er det sigende, at blot i en enkelt mindre artikel dukker oplysningen overhovedet op.
For at begynde i kronologisk orden med det sidste først: I mandags bragte Information på side 5 en artikel af Gunnar Willum fra Georgien under overskriften »Terrorkrig fedtet ind i olie:« ’Det er lidt en god undskyldning med al-Qaeda. Det handler i langt højere grad om at sikre stabiliteten i Georgien og beskytte investeringerne i olie- og gasrørledningerne,’ lyder vurderingen fra en vestlig forretningsmand i Tbilisi. At olie- og gasrørledningerne overhovedet kommer til at løbe gennem Georgien og ikke gennem de eksisterende net i Rusland eller Iran, selv om det ifølge eksperter i olieindustrien ville være en langt billigere løsning, skyldes i høj grad amerikansk pres. Amerikanerne ønsker ikke at give hverken russerne eller ærkerivalen Iran mere kontrol over gas og olieresurser, end de to lande allerede har.«
17. august skrev Lars Erslev Andersen: »Hvis amerikanere ville, kunne de meget let tegne et billede af Iran som en fjende, der i ondskab ikke lader Irak meget efter. Ikke desto mindre er det Irak, som Pentagons bomber er rettet imod. Det kan skyldes, at USA nu har fokus på Irak og derfor ikke ønsker at forvirre billedet med endnu en frontlinje. Det kan også skyldes, at USA kun vil i konflikt med én af de store olieproducenter i OPEC ad gangen. Også den amerikanske retorik over for Saudi-Arabien er bemærkelsesværdigt tam. (...) Det går simpelthen ikke, at USA er i konflikt med alle de tre regionale stormagter i Golfen – som alle er stormagter på grund af deres olie – på en gang. Først skal Irak-problemet løses, hvorved nogen olieforsyning kan sikres med et vest-venligt styre i Bagdad. Derefter kan blikket rettes mod Iran og Saudi-Arabien.«
Dagen før skrev Carl Pedersen: »Bush-regeringen er ikke uden grund blevet betegnet som den mest ideologiske regering i nyere tid. Planerne om at vælte Iraks enehersker med magt kom nemlig ikke først på bordet efter terrorangrebet den 11. september 2001 (...) Det vigtigste motiv kan meget vel være det, som har været diskuteret mindst i medierne – adgang til olie. I maj 2001 offentliggjorde den amerikanske regering en rapport, hvis hovedforfatter var den nuværende vicepræsident Dick Cheney. Rapporten fastslog, at de olieproducerende lande i Mellemøsten fortsat vil være den amerikanske energipolitiks primære fokus. Det amerikanske energiministerium regner med, at USA i 2020 får brug for 17 mio. tønder olie om dagen – seks mio. flere end i dag. En langsigtet amerikansk energipolitik indebærer derfor nødvendigheden af at sprede afhængigheden af olie. Irak er efter Saudi-Arabien det land i verden, der har mest olie. Dertil kommer, at der er områder i Irak hvor der endnu ikke er søgt efter olie, så et pro-vestligt Irak efter Saddam Hussein vil ud over at sikre forsyninger af olie til USA også give nye muligheder for amerikanske virksomheder til at få udvindingsrettigheder. I bogen Resource Wars påpeger militæranalytikeren Michael Klare, at fremtidige krige vil blive udkæmpet om verdens naturressourcer. USA’s forestående krig mod Irak bliver måske kun den første af en lang række ressourcekrige i det 21. århundrede.«
Den 25. marts bragte Martin Burcharth et interview med Michael Klare, hvor han skulle begrunde sin opfattelse. Det gjorde han overbevisende. Navnlig hvis man dertil lægger, hvad jeg var inde på i forrige Frie Ord, analyserne i John McNeill’s Something New under the Sun samt Hermann Scheers En solar verdensøkonomi og argumenterne for, at olieressourcerne i virkeligheden er ved at blive så begrænsede, at en rivende vækst i Rusland, Indien og navnlig Kina, svarende til vores i den rige verden under USA’s førerskab, hurtigt kan gøre dem knappe og meget dyre.

HVORFOR må alt det så ikke præge for-siderne og prime-tiderne? For kan krigen(e) kun afværges, ved at vi i den rige verden nedsætter vores forbrug af olie (og dermed benzin til bilerne) ikke med en tiendedel men til en tiendedel af det nuværende forbrug – sådan som det er beregnet vi skal, hvis også de fattige lande med Kina og Indien i spidsen skal have plads her på kloden til vækst ud af deres fattigdom – hvad i alverden skal vi så bruge alle de biler til, som efter seneste opgørelse blev anskaffet alene her i Danmark i alene august måned?
Så er det måske bedre at sætte noget andet på forsiden – og føre de krige...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu