Læsetid: 3 min.

Integration er vigtigst

Baglandet bestemmer, forklarer den nye udlændingeordfører inden hun går på talerstolen
14. september 2002

Udlændingepolitik
I dag går Anne-Marie Meldgaard på talerstolen for at overbevise de socialdemokratiske medlemmer om, at de skal stå sammen om partiets udlændingepolitik. Hun afløser Ritt Bjerregaard på posten som udlændingeordfører, men ikke uden betænkeligheder.
»Det har ikke været en behagelig proces med en ordfører, der smækker med døren, og det er ikke ligefrem et ønskejob. Det er nogle svære betingelser, jeg er startet med.«
Statuspapiret, der skal præsentere Socialdemokratiets udlændingepolitik, forholder sig punkt for punkt til de stramninger og tiltag regeringen vedtog med Dansk Folkeparti i maj. Nogle er man for og andre er man imod.
»Mange I baglandet vil nok sige: ’Det er da ikke noget særligt,’ men det papir vi fremlægger skal ses som et afsæt til en debat. Og en samling af partiet omkring området, hvor vi siden valget har været meget delte,« siger Anne-Marie Meldgaard. Men hun mener heller ikke, at det er et fair skudsmål, at de blot forholder sig til det, de andre laver.
»Den lov vi har fået, er ikke et resultat af regeringens politik. Den bygger derimod på de stramninger Thorkild
Simonsen og Karen Jespersen arbejdede med. Jeg synes, vi er nødt til at vise, hvad vi har været med til.«
Det er altså i høj grad socialdemokratisk politik, der er blevet gennemført.

Bange for vilkårlighed
Derfor er der i statuspapiret, som Ritt Bjerregaard udarbejdede, heller ikke lagt op til et markant brud med den nye udlændingepolitik. De fleste punkter tilslutter man sig, og nogle er man betænkelige ved, og ønsker at følge nøjere inden man tager endelig stilling. Det gælder f.eks. spørgsmålet om tilknytningskrav i forbindelse med familiesammenføring.
Det er kravet om, at der skal være størst tilknytning til Danmark, før man kan få et familiemedlem til landet.
Her er socialdemokraterne bange for, at det bliver for vilkårligt og krænker den enkeltes retssikkerhed. Derimod støtter man den såkaldte 24-års regel, der kræver at begge parter er fyldt 24 år, før man kan søge om familiesammenføring. Det er noget »alle og enhver på et tidspunkt vil kunne leve op til,« står der i statuspapiret.
Det var fremgangsmåden med at tage udgangspunkt i regeringens udlændingelov, der for to uger siden fik Karen Jespersen til at melde fra. 1. september sagde hun til Jyllands-Posten:
»Vi sidder og diskuterer enkeltpunkter i regeringens politik. Vi bør i stedet se på det overordnede mål for det danske samfund. Hvis der kommer alt for mange hertil for hurtigt, kan integrationen ikke følge med.«
Det vakte ramaskrig, at den tidligere indenrigsminister ville begrænse tilgangen af flygtninge og indvandrere. Og Meldgaard mener stadig ikke, det er det rigtige udgangspunkt for en debat.
»Det er et spørgsmål om prioriteter. De problemer, vi ser i Kokkedal og andre steder løses ikke ved at begrænse antallet yderligere. Derfor er det vigtigste nu at integrere. Det er vores hovedopgave.«

Skal kende betingelserne
For Anne-Marie Meldgaard er det de gamle socialdemokratiske dyder om at gøre sin pligt og kræve sin ret, der stadig er dominerende – også for nytilkomne.
»En socialdemokratisk udlændingepolitik er en, der lægger lige meget vægt på rettigheder og pligter. Alle skal være meget velkomne, hvis de kender betingelserne,« siger hun.
Hun og statuspapiret er derfor uenige i regeringens udlændingelov, hvor hun synes rettighederne er blevet glemt.
Problemet er udover tilknytningskravet, blandt andet den lave starthjælp, hvor flygtninge opg indvandrere får tildelt end lavere sats end den normale kontanthjælp.
»Det handler om at ligestille mennesker. Hvis man opfører sig ordentligt, skal man ikke straffes fordi man kommer fra udlandet,« siger den nye udlændingeordfører.

jkd @information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her