Læsetid: 3 min.

K for Cypern

Djævlen bor i detaljen. Lige nu fedter Danmark med alle de store småting, der skal få brikkerne i EU-udvidelsen til at falde på plads
17. september 2002

Fra EU-kulisserne
BRUXELLES – I EU-kulisserne er der alt andet end stille her i september. Ganske vist foregår efterårets store drama igen i år i New York.
EU’s forsatte palaver og talknuseri om udvidelsen kan ikke hamle op med FN-debatten om en krig mod Irak. Men tag ikke fejl. Danske diplomater sveder allerede nydeligt for at få styr på brikkerne i det store europæiske puslespil, der skal ligge færdig på København-topmødet i december. Og kollegerne i Vilnius, Warszawa, Prag og Ljubljana holder mere øje med København og Bruxelles end New York i disse uger. Ind i mellem går bølgerne endda pænt højt, som da EU’s landbrugskommissær Fischler blev buet ud under en tale i Polen i sidste uge. Polakkerne ville gerne have flere EU-penge til deres landbrug.
Ude fra set handler det blot om at få 10 nye lande ind på EU-kortet. Men EU-puslespillet er mere end to-dimensionalt, alle kar er forbundne, og der er ikke vandtætte skotter mellem noget som helst, slet ikke når det er millioner af euro på spil. Og der er der meget af tiden. Et lille juridisk problem er, at Nice-traktaten først gælder fra 2005, men de nye lande kommer ind allerede i 2004. Så hvilke regler gælder?
En anden politisk følsom ting, der skal styr på, inden de ny lande står inde i EU-varmen, er, hvornår de skal have formandskabet. Man skal skiftes, det er klart. Men der findes ikke klare regler for rækkefølgen. Dengang, der var ni EU-lande, hed det rotation. Men det har senere udvidelser forkludret til total uigennemskuelighed. Lige nu står man med en række strømpile, der ikke gælder, men alligevel skal tages i betragtning. For eksempel skal der altid være et af EU’s store lande, der lige har haft, eller skal have formandskabet næste gang. Det sikrer nemlig at et stort land altid sidder med i den såkaldte trojka på tre lande, der bakker ethvert formandskab op. Men der er også det gode gamle alfabet, og der er noget rigtig skidt. Grækenland næste gang. H for Hellas. Så I for Italien.

Cypern på græsk
Og så Cypern. For det staves med K på græsk. Skarpt fulgt af Letland og Litauen. EU-teknokraterne har på forhånd migræne ved tanken om, at EU-uerfarne østeuropæere med små statsapparater skal slippes direkte ud i den kraftpræstation et formandskab er. Men man behøver blot at spole tilbage til forårets debat om afskaffelse af formandskaber til små lande, for at forstå, at den kamel skal sukres på den rigtige måde for at glide ned i Nicosia og Riga. Noget helt andet, som Danmark også piller med, er hvordan man skal holde tyrkiske og græske cyprioter til forhandlingsbordet.
Hvis Kommissionen som planlagt til oktober giver alle 10 kandidater grønt lys og således siger endelig ja til at optage et delt Cypern, kan man så holde tyrkerne til ilden?
Pengene til EU-budgettet skaber også udfordringer. Lige nu tyder meget på, at flere af de nye lande, trods alle besværgelser om det modsatte fra Bruxelles, kan ende med at skulle give mere til EU-kassen end de får igen. Det skal EU naturligvis have snoet sig ud af med en pose penge. Men hvor stor, og hvor længe skal der betales, og af hvem? Sidste uges afsløring af den nikkel-allergi, som de nye euro-penge kan give, er ikke den eneste slags kløe, der er i den ny fælles valuta.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her