Humlen
Engang var det enkelt. Spørgsmålet lød: »Hof eller Tuborg?« Og paratsvaret var kodet ind afhængigt af opvækststed, socialklasse og omgangskreds.
Sådan er det ikke mere. Slet ikke. Øl i det 21. århundrede er et spørgsmål om livsstil, smartness, sprogkoder og adfærdskodeks, følelser kontra funktion, megatrends og fremtidsscenarier.
Det har bryggerierne og deres brancheforening indset godt hjulpet på vej af det for dem ubehagelige faktum, at danskerne er holdt op med at drikke så meget af det, som de plejede. Fyraftensbajeren og kitbajeren er næsten forsvundet fra arbejdspladserne. Hvad stiller man op, når ni ud af ti flyttemænd hellere vil have en Ramlösa?
Og når vi så kommer hjem, knapper vi heller ikke en grøn op mere, vi styrer i stedet mod den køkkenskuffe, hvor vores Screwpull til korkpropper ligger.
Opgaven for branchen er lidt den samme, som Socialdemokraterne står over for at brande produktet til det postindustrielle samfund.
Øl skal gøres smart. Øl skal gøres trendy. Øl skal gøres til noget, vi taler om over cafeernes zinkdiske. Øl skal gøres til noget, vi drikker til kalvefilet med morkler.
Den store blærerøv
Til den ende har Bryggeriforeningen udgivet en Ølguide 2002-2003, som kan købes i butikkerne fra 27. ds. til den stærkt subsidierede pris af lige under 30 kroner.
Her kan man læse om de ca. 100 øl, foreningens medlemmer producerer. Desværre står nogle af landets bedste bryggerier uden for Bryggeriforeningen, så man vil forgæves lede efter øl fra f.eks. Hancock, Vestfyen, Refsvindinge og Fuglsang.
Man får også en indføring i øllets historie, råd om servering og bedømmelse af øl, de forskellige øltyper, brygningsprocessen samt råd om sammensætning af øl og mad. Og i de helbredsmæssigt gavnlige effekter af et (moderat) ølforbrug.
I går holdt Bryggeriforeningen en lille seance på Base Camp på Holmen i København om fremstødet under titlen Kend din øl.
Konferencieren lignede slet ikke den tykmavede jyske bondemand fra den klassiske plakat næh, det var livsstilsguruen Mads Christensen, som har skrevet en formentlig selvbiografisk bog med titlen Den store blærerøv.
Ifølge ham skal vi være selektive og udsende de rette signaler, bl.a. ved at drikke smart øl. Han kunne berette, at i Firenze drikker de smarte Ceres fra fad. Desværre kunne han ikke anvise nogen entydig vej til at blive smart ved at drikke en bestemt øl på Café Victor i København (hvis den da stadig er smart).
Han undergravede endvidere værternes budskab ved at påpege, at danskere ikke kan få sig selv til at bestille en øl, hvis der er hvid dug på bordet. Det var der på Base Camp, og det så ikke ud til at hæmme de fremmødte.
En indkaldt fremtidsforsker ved navn Carsten Beck kunne berette, at fremtidens forbruger får et eksplosivt stigende produktudbud at vælge imellem, og at han skal guides. Så er det nok en fin idé med den ølguide.
Fremtidens wild card
Vi får bedre og bedre råd også til øl, viste hans forskning. Fremtidens normalforbrug vil svare til det, der er nutidens luksusforbrug, og i al den overflod er den succesrige øl den, der fortæller historier og rummer immaterielle værdier.
Han kunne derimod ikke se i krystalkuglen, om øl- og det øvrige forbrug bliver præget af forbrugerens øgede mobilitet eller af en modgående trend til lokal forankring.
Ejheller om vi vil lade det følelsesmæssige eller det funktionelle være afgørende i vort ølvalg. Og så røbede han, at fremtidsvidenskaben opererer med noget, man kalder et wild card. Det er, hvis det hele går på en måde, denne videnskabsgren ikke har været forberedt på.
Hvad nu, hvis det f.eks. bliver trendy at være småfed hvad betyder det for ølscenarierne?
Fascinerende spørgsmål.
Mere håndgribelig var så en demonstration af mad/ølkombinationer, ledet af kokken Rasmus Bo Bojesen og et par hidkaldte brygmestre.
Man drikker hvedeøl til sild, guldøl til gravad laks med rævesauce, Carls Special eller andre Classictyper til frikadeller og leverpostej, vinøs luksusøl til flæskesteg med rødkål og Semper Ardens Honning Ale eller andre specialøl til råmælksost.
Porter til chokolade endelig!
Fortvivl dog ikke, hvis
De skulle komme til at drikke en grøn Tuborg eller en Hof, næste gang, De skal have marinerede sild. Det går nok.
