(2. sektion)
*Orson Welles og Citizen
Kane holder skansen. Siden 1952 har det engelske tidsskrift Sight and Sound haft den tradition, at et bredt udvalg af filmkritikere fra hele verden hvert 10. år vælger verdens 10 bedste film.
Og alle fem gange er Orson Welles debutfilm fra 1941 kommet ind på førstepladsen! Men Citizen Kane ligger dog ikke så klart i spidsen denne gang som for 10 år siden, idet Alfred Hitchcocks Vertigo med 41 stemmer kun er fem stemmer fra førstepladsen. De næste film på listen er
Renoirs Spillets regler (30 stemmer), Coppolas to Godfather-film (23), Ozus Tokyo Story (22), Kubricks Rumrejsen år 2001 (21), Eisensteins Panserkrydseren Potemkin (19), Murnaus Sunrise (19), Fellinis 8 1/2 (18) og Kellys og Donens Syng i sol og regn (17). Welles og Hitchcock er med 69 stemmer hver klart i spidsen, hvad angår samlede stemmer til en enkelt instruktør, efterfulgt af Godard, Renoir, Kubrick, Kurosawa, Fellini, Ford, Eisenstein, Coppola og Ozu. Sammenligner man med listerne fra 1992, er det bemærkelsesværdigt, at Chaplin, Vigo, S. Ray og Dreyer er røget helt ud af listerne. I øvrigt har instruktører fra mange lande også selv stemt, og på deres liste ligger Citizen Kane klart i spidsen efterfulgt af Godfather-filmene,
8 1/2, Lawrence of Arabia, Dr. Strangelove, Cykeltyven, Raging Bull, Vertigo, Rashomon, Spillets regler og De syv samuraier.
*David Lynch og kinesisk film er hovedretterne i Cinematekets september-servering. Det er en smal sag for Cinemateket at præsentere hele Lynch spillefilmproduktion (minus den nyeste ekstravaganza Mulholland Drive), for Lynch har jo ikke været særlig produktiv. Ni film er det blevet til, siden han i 1977 debuterede med den bizarre Eraserhead, der øjeblikkelig blev kult, mens det egentlige gennembrud først kom tre år senere med Elefantmanden med Anthony Hopkins, John Hurt og John Gielgud stadig et af Lynchs bedste arbejder. Som en bonus har man tilføjet Terry Zwigoffs dokumentarportræt Crumb, som Lynch lånte sit navn af lutter begejstring. Det store navn i den kinesiske serie på 11 film er Zhang Yimou, der er repræsenteret med sine seneste arbejder Happy Times, Vejen hjem og Ikke een mindre, alle lavet de sidste tre år. De øvrige kinesiske film er alle fra 1999 og fremefter, så det er ikke det filmhistoriske, men det aktuelle, Cinemateket dyrker i denne serie.
