Europas højeste spritforbrug har store menneskelige og sociale omkostninger
MOSKVA Klokken er kun halv tre om eftermiddagen, men Ivan Morozov har allerede overstået sin fjerde brandert. Som læge ved et privat behandlingscenter i det sydlige Moskva rykker Morozov hver dag ambulant ud og yder førstehjælp til alkoholikere, der har drukket sig fra sans og samling.
»Det er alle lag af samfundet, jeg møder. Flest mænd selvfølgelig, men ellers er det alle mulige mennesker, både intellektuelle og arbejdere,« siger Morozov. Han har dog typisk at gøre med det mere betalingsdygtige klientel, for en kur på det center, han er tilknyttet, kan let løbe op i et par tusind kroner, mere end en månedsløn for de fleste russere.
»Vi udskriver medicin og kan også indlægge folk. Hvis de vil have det, lægger vi depoter med antabus under huden. Så kan man ikke bare fortryde behandlingen næste dag,« siger han. Hjælper det?
»Der er mange af mine patienter, som jeg har set både to og tre gange,« siger Morozov og trækker på skulderen.
Stort overforbrug
Rusland har Europas højeste spiritusforbrug, og broderparten indtages i form af vodka og anden hård spiritus. Der sælges årligt omkring 16 liter spiritus pr. indbygger, mere end tre gange så meget som i Tyskland, der har det højeste forbrug af hård spiritus i Vesteuropa, og otte gange så meget som i Danmark, hvor tallet ligger omkring to liter.
Ifølge det russiske sundhedsministerium behandles årligt to millioner alkoholikere i Rusland, men der findes ikke noget samlet skøn over problemets omfang. Det totale antal af alkohol-relaterede dødsfald, inklusive ulykker og følgesygdomme, er ukendt, men det drejer sig formentlig om hundredetusinder hvert år. Alkoholmisbruget er en væsentlig årsag til, at russiske mænd med knap 60 år har den laveste forventede gennemsnitslevetid blandt befolkningerne i større, industrialiserede nationer.
En flodbølge af billig vodka fremstillet på tvivlsomme, illegale virksomheder og et udbredt hjemmebrænderi har gjort alkoholforgiftning til et enormt problem, siger de russiske myndigheder.
»Sidste år alene døde omkring 47.000 mennesker i Rusland af hændelig alkoholforgiftning. De var ikke alkoholikere, men almindelige forbrugere, som bare kom til at købe produkter, der var forfalskede eller af lav kvalitet,« sagde viceminister for sundhed, Gennadij Onisjtjenko, tidligere på året.
Nogle forskere peger på den lettere adgang til alkohol siden Sovjetunionens opløsning i 1991 som en medvirkende årsag til stigningen i dødeligheden. Ifølge Aleksander Nemtsov, en forsker ved Moskvas Psykiatriske Institut, steg antallet af selvmord og forgiftninger fra alkohol kraftigt i årene efter 1991.
»Fra 1991 til 1994 steg antallet af selvmord med 59 procent, og antallet af dødsfald på grund af alkoholforgiftning steg med 237 procent,« siger Nemtsov ifølge Moskva-dagbladet Nezavisimaja Gazeta.
Den tabte generation
Alkoholmisbrug har historisk været et russisk samfundsproblem, men der er først kommet fokus på dets høje sociale omkostninger i de senere år. Ruslands meget omtalte demografiske krise, der har som konsekvens, at landets befolkning skrumper med omkring en million mennesker hvert år, er ikke mindst en følge af alkoholisme og overdødelighed blandt mænd.
Nogle eksperter peger på de triste år i 1970erne som det tidspunkt, hvor alkoholforbruget i Rusland for alvor kom ud af kontrol. Perioden kaldes ofte stagnationsårene, fordi det var på det tidspunkt, det for alvor blev tydeligt, at Sovjetsystemet havde overlevet sig selv og desillusionen bredte sig i samfundet.
»I Rusland har folk altid drukket, men det er generationen fra 60erne og 70erne, der er de værste,«
siger Morozov. »De voksede op i et samfund, hvor alle drak både på arbejde og hjemme. Det er en vane, de ikke bare opgiver,« siger han.
Den sidste Sovjetleder, Mikhail Gorbatjovs, forsøg på at mindske forbruget gennem en anti-alkoholkampagne i midten af 80erne gav kun få håndgribelige resultater. Gorbatjovs kampagne forsøgte sig med en kombination af en hårdere kurs over for alkoholmisbrugere og begrænsning af produktionen, men den eneste varige konsekvens af fremstødet synes at have været et mærkbart fald i Gorbatjovs egen popularitet.
Men i generationen under de 30 er der tegn på et skift i forbrugsmønsteret. Her drikkes der mere øl og mindre vodka. Tidligere havde øl position som soft drink, nærmest på linje med cola og juice, men snesevis af nye ølmærker og store marketings-kampagner har nu fået tag i ungdomspublikummet.
Sidste år brugte russiske og internationale bryggerier omkring tre milliarder kroner alene på tv-reklamer for deres produkter. Der er
i de store byer opstået en cafe- og værtshuskultur, hvor øl er den
foretrukne drik.
»Jeg drikker øl, når jeg går i byen for at have det sjovt, vodka er mere, når man skal drikke for alvor,« siger Sasja, en 24-årig student. De nye cafeer i Moskvas centrum tiltrækker byens hurtigt voksende middelklasse. Der er en verden til forskel mellem Sovjettidens skumle ølbarer med lutter ståpladser og disse udskænkningssteder udstyret og drevet efter vestligt mønster. Til gengæld er priserne også skruet godt i vejret: Et glas fadøl her koster let 20-25 kroner, eller lige så meget som en flaske billig vodka købt i en kiosk.
Men det er endnu for tidligt at sige, om de ændrede forbrugsvaner på langt sigt kan knække den triste kurve af alkoholmisbrug og overdødelighed. Her og nu er det svært at aflæse en forbedring af situationen. »Desværre må vi indrømme, at folk i Rusland ikke har indset omfanget af dødeligheden på grund af det udbredte misbrug og i stedet opfatter det som en naturlig proces. Det er det, som mest af alt ødelægger håbet,« siger Aleksander Nemtsov.
Lægen Morozov er enig i den diagnose. »Jeg tror ikke, jeg risikerer at blive arbejdsløs lige med det samme,« siger han med et smalt smil. Klokken er tre, han sætter sig ind i Ladaen og er på sin vej videre til næste klient.
