Læsetid: 4 min.

Kongeligt spil

Første runde i Champions League slog tidens tendens fast: Italiensk fodbold er i krise, og de spanske hold spiller det bedste fodbold i Europa
20. september 2002

Fodbold
»Mod Real Madrid er vi nødt til at stille op med tre målmænd,« sagde angriberen Wesley Sonck fra RC Genk, før sæson-premieren i Champions League midt på ugen, hvor de belgiske mestre er i pulje med den kongelige klub.
Genk-angriberen priste sig formentlig lykkelig over at skulle starte mod græske AEK Athen, mens AS Roma havde fået den tvivlsomme fornøjelse at starte dansen om guldkalven mod ’de hvide guder’, som madrilenerne kaldes efter købet af verdens bedste – og dyreste angribere Luis Figo, Portugal, Zinedine Zidane, Frankrig og Ronaldo, Brasilien.
De italienske mestres træner, Fabio Capello, der var træner i Real Madrid, men blev sparket ud, udtalte da også: »Real er verdens stærkeste hold – det ved de også godt selv.«
Det var en klar hentydning til kastillanernes hovedstads-højrøvede syn på omverdenen og de »pygmæer«, der render rundt og går i vejen for de virkelige stjerner. Men hovmodet stod ikke for fald i Rom, hvor de også godt ved, hvordan en bondeknold fra Napoli eller Brøndby ser ud.

Romerne klædt af
Romerne fik simpelthen en på kasketten, da Real uden Ronaldo vandt den første af i alt 17 kampe på vejen mod forsvaret af gulvspanden med de store hanke, der gør det ud for Europas mest omsværmede trofæ: The UEFA Champions League Cup.
3-0 blev det på to giftige langskud, et med hvert ben, af Ronaldo-reserven Guti og et af Raul, som Guti forarbejdede. Og det endda på en aften, hvor træner Vicente del Bosque kun var rigtigt tilfreds med 2. halvleg.
Zidane, der humpede ud med en skade 10 minutter før tid, mente, at Real havde spillet rigtig flot. Det er for så vidt rigtigt, men indtrykket var ikke, at ’Los Blancos’ spillede sig helt ud, da de klædte Roma af.
Bortset fra optakten, hvor Tomassi og Cassano dokumenterede påstanden om, at den spanske centerforsvarer Hierro er blevet for langsom, og derfor er det svage punkt på et eminent hold, så blev det en kamp, der bevidnede tidens tydeligste tendenser: Italiensk klubfodbolds krise er monumental, mens der i den spanske Primera Division spilles det bedste fodbold i Europa.
Italienerne er fortabt i deres defensive indstilling, hvor skrækken for at tabe hviler som et traume over glimrende teknikere, der ikke kommer ud af stedet. Det er fodbold med livrem og seler, som alene handler om at slumpe sig til sejre på 1-0. Selv italienske tifosi er begyndt at stå af på ’nuller-spillet’ – og den tendens må forstærkes, når resultatet bliver 0-3 mod et klassehold som Real Madrid, som gør fodbold til en æstetisk oplevelse.
At gammeldags dødbider-fodbold tabte til moderne skønspilleri gjaldt ikke kun mellem Real og Roma. Inter fik kun 2-2 i Tronheim mod Rosenborg efter at have ført 2-0, og mesterholdet Juventus kunne trods 1-0 føring ikke tillade sig at være utilfreds med 1-1 mod Feyenoord på de Kuip i Rotterdam. Kun Milans Inzaghi brød den italienske tristesse med de to mål, der sikrede de rød-sortes 2-1 sejr over Lens efter en lige, målløs 1. halvleg.
Modsat skar den spanske armada gennem al modstand. Valencia slog Liverpool 2-0, Barcelona vandt 3-2 over Club Brügge, og så knaldede Deportivo la Coruna i München de hovmodige tyskere fra FC Bayern med 3-2. Hollænderen Roy Makaay sørgede med tre træffere for Bayerns mest kiksede Champions League-start siden 1-2 nederlaget i Parken til Brøndby for fire år siden i Bayerns første hjemmenederlag i Champions League i næsten fem år.
Det fik alle tiders bedste Bayern-hold at høre efter fiaskoen: Træner Hitzfeld og formand Beckenbauer kappedes om at kritisere spillernes laskede og uprofessionelle indstilling til kampen. At Bayer Leverkusen fik en vasker på 6-2 af de græske mestre fra Olympiakls Pirærs med jugoslaven Djordjevic som tremåls-scorer, og at Dortmund efter krisespil tabte 2-0 til Arsenal føjede kun spot til skade. Tyskere og italienere blev ramt på deres ømmeste punkt: Resultatet.

Forsvar det svage punkt
Er Real Madrid uovervindelig, diskuterede eksperterne inden starten på Champions League?
»Overhovedet ikke,« sagde den tidligere Real-stjerne Bernd Schuster, der nu træner 2. divisionsholdet fra sherrybyen Jerez.
Nok har ’de hvide’ for 180,2 millioner euro, cirka 2,5 milliarder kroner, købt verdens dyreste trio Figo, Zidane og Ronaldo, men i forsvaret og på målmandsposten er den kongelige klub beskedent kørende. Den purunge keeper Iker Casillas, 21, holder ikke niveau med resten af holdet. Og forsvaret er for langsomt især 34-årige Hierro, mente Schuster med den interessante tilføjelse, at det ikke ville blive ændret med købet af udenlandsk klassemålmand.
»En spansk klub ville aldrig gå ud og bruge millioner på en keeper som Bayern Münchens Oliver Kahn. Det er uinteressant for tilskuere og fans. I Spanien handler fodbold om mål, magi og øjenfryd,« fastslog Schuster.
Lige nøjagtig dér ligger den afgørende – og smukke – forskel på spansk fodbold – og på italiensk.
For spillets og seværdighedens skyld må de spanske hold gerne fortsætte med at lammetæve tyskere, italienere og englændere – og belgiere med tre målmænd. Det kommer der bedre Champions League og fodbold ud af. For vinderen har som bekendt altid ret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu