Læsetid: 3 min.

Længere skoledag trætter aktive børn

Børn har svært ved at koncentrere sig i en seks timers skoledag og kan ikke leve op til voksenkravene, viser undersøgelse
30. september 2002

En udvidet skoledag kan være hård kost for børnene i børnehaveklasse og op til 3. klasse. De oplever at blive skældt ud, og har svært ved at koncentrere sig i de fire timer, et forløb kan vare.
Samtidig skader for meget voksenstyring børns mulighed for at fordybe sig i deres egne lege og venskaber.
Det er nogle af konklusionerne i en ny tværorganisatorisk undersøgelse, der bygger på børns egne oplevelser af en forlænget skoledag.
Kommuner landet over arbejder i stigende grad med indskolingsprojekter , og en af de markante forandringer af børns hverdag er, at en del skoler udvider timetallet fra 20 og nogle steder op til 30 om ugen.
»Det betyder noget for børnene, at de kan leve op til skolens krav, og at de føler sig dygtige, samt at de har nogle gode rammer for at udvikle deres venskaber og sociale relationer. Men vores undersøgelse tyder på, at en forlænget skoledag kan give børnene ringere vilkår på de områder,« siger cand. psych. Inge Schoug Larsen. Hun er en af psykologerne bag den kvalitative interviewundersøgelse, der er gennemført på to skoler. Undersøgelsen er udført for Børnepolitisk Netværksgruppe, som bl.a. består af Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, Pædagogisk Medhjælper Forbund og Foreningen Børns Vilkår.

Legen ændrer sig
De to skoler har begge forlænget børnenes skoledag med to timer. De mere fritidspædagogiske aktiviteter, som tidligere var placeret i skolefritidsordningen (SFO’en) er nu proppet ind i undervisningen som planlagte pauser til leg eller mere spontant, når børnene bliver for trætte til at koncentrere sig om boglig undervisning.
Den udvidede skoletid har desuden betydet mindre tid i SFO’en, og mange forældre har taget børn ud af ordningen, fordi skoledagen blev længere: »Børns leg har ikke de samme vilkår, når den finder sted i skolen. Der er ikke de samme udfordrende, fysiske rammer og voksenstyringen forandrer børns muligheder for ’fri’ leg,« siger Inge Schoug Larsen. Ofte er det drengene, der har sværest ved at passe ind i skolens rammer og de, der har flest problemer, klarer sig tit bedre i SFO’en, viser andre undersøgelser.
Trods indskolingsprojekternes flotte intentioner om bl.a. at styrke det faglige niveau og give mulighed for fordybelse og udvikling af børnenes sociale færdigheder, samtidig med at det skal være sjovt at gå i skole, oplever børnene ofte noget andet.
Bl.a. fordi det for det meste er læreren, der styrer, bag katederet.
Ifølge Inge Schoug Larsen halter det især med at udvikle nye undervisningsformer, hvilket også er karakteristisk for andre indskolingsprojekter.
»Lærerne siger i undersøgelsen, at de når mere på kortere tid og får tid til en anden type projekter. Men der udvikles ikke i tilstrækkelig grad nye metoder, hvor der både trækkes på fritidspædagogigske værdier og værdier, der kendetegner skolen,« siger Inge Schoug Larsen.
Også børneforsker Søren Smidt, cand. psych. og lektor på Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter, peger på, at det ikke er nok at ændre skolens struktur og organisering, hvis ikke det pædagogiske indhold samtidig udvikles.
»Fritidsordningerne er generelt meget åbne over for børns egne aktiviteter. Børnene har stor indflydelse på, hvad der skal foregå, og deres venskaber står stærkt. Man kan sagtens tænke sig en skole og en skoledag, der udvikler sig i forlængelse af nogle af de behov børnene siger, at de har,« siger han: »Omvendt er der også stor risiko for, at de ting, som børn tilkendegiver er det vigtigste for dem, går tabt, hvis der bliver mere af den traditionelle skole.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu