Læsetid: 2 min.

Lunken reaktion på S-skatteudspil

Socialdemokratiet lægger op til mindre skat på arbejde, som skal betales af arbejdsgiverne. De radikale er imødekommende, men ikke begejstrede
13. september 2002

»De, der vinder, bliver børnefamilierne i arbejde. Og det er det, der er meningen med forslaget – at få folk i arbejde.« Sådan præsenterede skatteordfører Jacob Buksti i går den socialdemokratiske skattereform.
Den statslige bund- og mellemskat skal væk, grænsen for topskatten skal hæves, og der skal indføres et beskæftigelsesfradrag. Alt sammen kommer, ifølge forslaget, til at betyde klækkelige skattelettelser til især de lavt- og mellemlønnede danskere og dermed flere i arbejde. Socialdemokratiet regner med, at der vil være 21.000 flere fuldtidsbeskæftigede, når reformen er på plads efter ni år.
I alt vil Socialdemokratiet flytte rundt på 110 milliarder kr., og pengene til skattelettelserne kommer mest fra erhvervslivet. Hvis det står til partiet, skal virksomhederne nemlig i fremtiden betale ti procent af deres værditilvækst til staten. Det betyder, at både de penge, der skal gå til løn og til profit beskattes. På den konto regner man med at hente 89 mia., hvor kun de 76 mia. bliver taget tilbage af virksomhederne ved at spare på lønnen.
Netop her ser den radikale skatteordfører, Anders Samuelsen, et stort problem.
»De regner ikke med, at arbejdsgiverne vil vælte alle deres nye omkostninger over på arbejdstagerne – og hvor realistisk er det? Derfor tror jeg, de kommer til at mangle de 13 milliarder. Så falder deres familieberegninger på gulvet, og de kan ikke bruge argumentet om omfordeling,« siger han. Samtidig angriber han reformen for at gøre tingene alt for komplicere for den almindelige dansker, men der er også roser.
»De skal have gode point for at ville sætte skatten ned på arbejde, men der er mange knaster,« siger han.
Dansk Industri er ikke overraskende kritisk. Skattechef Tine Roed bedyrer, at det ikke har noget at gøre med, at det er DI’s medlemmer, der skal betale: »Man må se på, hvor Danmark får mest for pengene. Her flytter man rundt på en måde, der ikke er særligt effektiv. Hvis de i stedet nøjes med at fjerne mellemskatten, så ville de skabe 50.000-80.000 nye årsværk for 20 mia. Det her vil bare komplicere systemet, og man kommer til at betale for skattelettelserne selv,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her