Læsetid: 5 min.

Efter nederlaget i Johannesburg

Krig og/eller en ny begyndelse?
6. september 2002

Frie Ord
Hver enkelt lille katalysator til formindskelse af de luftødelæggende virkninger fra bilernes udstødning kræver i gennemsnit til sin samlede fremstilling, at der er flyttet rundt og manipuleret med ikke mindre end tre tons materialer!
Det kaldes – i stigende grad også af sagkyndige i EU og OECD og sågar vort eget Danmarks Statistik og (delvis) Finansministerium
– for katalysatorens ’økologiske rygsæk’.Den kan man ikke skimte på den lille tilsyneladende så økologiske dims og den fremgår slet ikke direkte af katalysatorens økonomiske pengepris. Men sagen er, at rygsækkens tre tons
naturgoder i stort omfang ligger hen som affald!
Og det igen affald, der – i det omfang det overhovedet forsøges genbrugt – på ny kræver mobilisering af andre materialestrømme (rygsække), som ofte er endnu større end de tre tons!
Sagen er derudover, at en meget stor del af den rige verdens rygsække, herunder også dens økologiske rygsække, befinder sig i den fattige verden!

Endelig er sagen den, at hvad angår klodens samlede mængde materialer, der kan fornyes og derfor i den forstand er vedvarende og til brug for planter og dyr og for vores og deres efterkommere, har forbruget allerede overskredet 100 procent af det, der overhovedet er til rådighed! Hvad enten man som hovedsagelig Wuppertal Instituttet i Tyskland og Faktor 10 Instituttet i Frankrig (plus altså i stigende grad de ovennævnte officielle internationale organer plus måske også så småt FN) regner med rygsække, eller man som hovedsagelig Verdensnaturfonden, WWF, regner med ’økologiske fodaftryk’, når man frem til et nuværende (over)forbrug på ca. 120 procent!
Hvad kun – foreløbig – lader sig gøre, fordi menneskeheden nu tærer på reserverne, de ikke fornyelige naturgoder, hvad enten det er de såkaldte fossile ressourcer, herunder fossile energiressourcer som olie, gas, kul og uran, eller plante- og dyrearter. Som før eller siden slipper op! For mange eksperter at se, bl.a. den tyske socialdemokrat og forsker, Hermann Scheer, formentlig om 40-50 år for oliens vedkommende. Jvf. hans bog En solar verdensøkonomi – Strategi for den økologiske modernitet. Som med stort udbytte kan studeres sammen med. John McNeill’s Something New under the Sun. An Environmental History of the Twentieth-Century World, En nylig undersøgelse har også påvist, hvordan de skjulte udenlandske materialestrømme (økologiske rygsække i især de fattige lande) bag den finske økonomiske vækst er blevet mangedoblet
siden 1970. Selv vores eget Finansministerium har med udgangspunkt i 1990 beregnet, at hver eneste dansker akkumulerer 11,4 ton naturmaterialer om året. Og så siger man, at videnssamfundet skulle betyde en dematerialisering af det moderne menneskes forbrug!

Forbruget af naturen fordeler sig på den måde, at den rige femtedel af menneskeheden står for fire femtedele af (over)-forbruget, mens de fattige fire femtedele slås om den sidste femtedel – og med følgerne af de rygsække og fodaftryk, som den rige del har anbragt der!
Hvilket er baggrunden for, at en af projektlederne på FN-rapporten Global Environment Outlook 3 op til Johannesburg-mødet, Christian Nellemann, til Politiken den 23. maj i år sagde: »De multinationale selskaber rydder skove og bygger veje, når de skal ind at hente olie, gas eller mineraler i den tredje verden. Med vejene følger fattige bønder, der dyrker jorden, indtil den bliver overtaget af magtfulde rancher og selskaber – og når først kædereaktionen er sat i gang, er der meget lidt sandsynlighed for, at der kommer skov igen.
I de kommende år vil manglen på drikkevand og naturkatastroferne, kombineret med begrænsede muligheder for tilgang til naturmedicin og jagt, fiskeri og landbrug, gøre de fattige endnu fattigere og mere syge. Samtidig kan de se på turister og på tv, at vi i den rige verden har vældig meget bedre.«
Hvorfor han forudser, at det bliver farligt for multinationale selskaber at operere i f.eks. Mellemøsten, Centralafrika, de kaspiske bassiner og Amazonas!
Hvor de sammen med menneskehedens andre fire femtedele fattige slås om at øge deres forbrug af klodens samlede ressourcer for om muligt at indhente den rige dels – i øvrigt stadig stigende! – forbrug, der altså allerede for længst har overskredet grænsen for, hvad kloden og solen overhovedet kan forny og for naturens vedkommende har udsigt til at vare ved. Med det efterhånden kvalmende udslidte og misbrugte mantra: overhovedet er bæredygtigt!
Skal de fattige fire femtedele ud af deres fattigdom er det altså vores rige femtedel, som direkte må indskrænke sin andel af menneskehedens samlede men trods alt begrænsede økologiske råderum for at give plads til de fattiges vækst i naturforbrug!

Den kendsgerning kom ikke på nogen måde til at præge Johannesburg-mødet. Hverken fra den rige dels side eller fra hovedparten af lederskaberne for de fattige dele. Alle råbte bare op om vækst, mere vækst og meget mere vækst (kaldet udvikling), som om der på
koden i dens samspil med solen overhovedet er plads til mere vækst!
Med den nuværende form for vækst, som både den rige del og de fattige deles lederskaber eftertragter. Derfor måtte Johannesburg ende med et nederlag!
Og derfor trækker det nu op til den næste del-krig i den allerede indledte store krig om ressourcerne: USA’s angreb på Irak!
Vores egen Anders Fogh Rasmussen påstod oven i købet i
Johannesburg, at alle problemer allerede var løst i Danmark! Skønt en gennemsnitlig dansker lægger beslag på 6,58 hektar af den globale fælled. Hvis alle mennesker gjorde det samme, var der brug for 3,46 jordkloder! Skønt kun ni lande, herunder USA, Canada og Australien, lægger beslag på mere global landbrugsjord pr. indbygger end Danmark. Skønt Danmark i forbrug af skov kun overgås af Finland, Sverige, USA og Canada. Skønt Danmark ligger over det europæiske gennemsnit i forbrug af fisk og skaldyr. Skønt hver danskers energiforbrug i hele verden kun overgås af Canada , USA, Kuwait og De forenede Emirater!
En ny begyndelse for miljø-kampen efter Johannesburg-
nederlaget, kunne være for alvor at tage udgangspunktet i disse forhold. Så bliver det også mere forståeligt, hvorfor der tilsyneladende absolut skal føres militær krig mellem de rige og de fattige på klodsen. Og så kunne miljøkampen vel omsider også begynde at gøre noget for de fattige og måske lige frem øge et bidrag til at standse den militære krig?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu