Læsetid: 5 min.

NEKROLOG

20. september 2002

Af tsh, rkj & es-n
David Grene, 89
*Som otteårig lærte han latin og som tiårig græsk. Som studerende ved Trinity College i Dublin fik han stipendier og hædersmedaljer. I sine modne og ældre år delte han sin tilværelse mellem at passe sit professorat ved University of Chicago og at drive sin gård i Irland.
I sine yngre år, da han ejede en gård uden for Chicago, kunne han møde op med mudder og gødning på støvlerne, når han skulle undervise i den klassiske litteratur. Selv opfattede han nemlig sine to verdener som én, og når han især følte sig tiltrukket af den græske historiker Herodot, var det, fordi han hos ham fandt så mange kloge anvisninger, sådan fra landmand til landmand.
Om hans oversættelse af Herodots Historie (1987) skrev New York Times Book Review, at han får sin læser til at glemme alt det, man har hørt om forfatterens »skæve« og »excentriske« stil. I stedet fremstår teksten kraftfuld og direkte, nøgen, som et monument over dét, som oversættelser har som hensigt, som enhver oversætter inderst inde håber at opnå.
Tilsvarende flotte lovord er regnet ned over David Grenes oversættelser af specielt Sofokles’ thebanske tragedier. Hans engelske versioner af bl.a. Kong Ødipus har for nutiden været, hvad Alexander Popes gendigtninger af Iliaden og Odysseen var for det 18. århundrede. Ikke nok med at oldtidsdramaerne ved Grenes mellemkomst blev læselige, umiddelbart; de
lod sig også spille på scenen uden dog at lyde som de løse, frie bearbejdelser, nogle instruktører og iscenesættere ynder.
University of Chicago Press har solgt over en million af sin udgave The Complete Greek Tragedies i oversættelse dels ved ham, dels ved Richmond Lattimore, også kendt som fin fortolker af Homer.
Om David Grene selv fortælles adskillige anekdoter. En af dem vil vide, at han kort efter at være ansat ved University of Chicago lagde sig ud med de ledende kolleger, både inden for Engelsk og Klassiske Studier, som fyrede ham på én og samme dag. Oprørt gik Grene direkte op til universitetets enerådige administrator, der åbenbart havde forudset, at det kunne gå så galt. Op af en mappe fiskede han nemlig et stykke papir, hvor der stod: »Denne mand må ikke fyres uden min tilladelse.« Grene blev i stedet knyttet til et nystiftet institut, ’Committee on Social Thought’, hvor han fik sit virke sammen med bl.a. T.S. Eliot, Hannah Arendt, Marc Chagall og Saul Bellow. Sidstnævnte mente, Grene bestemt måtte være »på fornavn med Sofokles og Aristofanes«. Det vil vise sig ... Han døde 10. sept. på universitetshospitalet i Chicago.es-n

Donald L. Campbell, 89
Ved starten af Anden Verdenskrig opfandt Donald Campbell og tre andre ingeniører en kemisk metode til at strække olien længere.
Med den amerikanske krigsindsats blev olien endnu vigtigere og metoden betød, at nationen fra 1942 kunne producere 600 gange så meget flybrændstof fra samme mænge råolie. Samtidig førte processen til en vigtig forøgelse af syntetisk gummi i årene, hvor forsyningen af naturligt gummi fra Sydøstasien var truet.
»Det var sidste søm i nazisternes kiste,« sagde H.L. Ickes, der administrerede USA’s brændstofforsyning under krigen.
Campbell og de tre andre arbejdede for Exxon, hvor de uden held forsøgte at kopiere et fransk patent, som opfinderen krævede 50 mio dollar for. Istedet opdagede de en måde katalytisk at ’knække‘ store kulstofkæder til mindre kæder, der kan bruges til brændstof og plastic. Katalytten bevæges gennem
olien, og bryder kontinuerligt kæderne ned i mindre dele, hvilket giver en større andel af de finere produkter som flybrændstof, benzin og brændselsolie.
Efter krigen blev processen bredt til raffinaderier over hele verden og var medvirkende til boom’et i privatbilkørsel.
Ved siden af arbejdet færdedes Cambell i intellektuelle studiekredse, og han var kendt for med held at spille bridge om store beløb.
Han arbejdede for Exxon i 41 år, men blev aldrig selv rig på sin del af opfindelsen. Ifølge Campbells søn Michael var han ikke bitter, men »bare stolt af at have arbejdet sammen med kloge hoveder og nået noget.« rkj

La Wanda Page, 81
*LaWanda Page, skuespiller og komiker er død, 81 år gammel. Den rapkæftede komiker LaWanda Page, som udvekslede stikpiller med komikeren Redd Foxx i den populære 70’er-tv-serie Sanford and Son, døde lørdag i Los Angeles som følge af diabetes-komplikationer.
LaWanda Page var en veteran i kredsen af teatre og natklubber, hvor den sorte del af befolkningen foretrak at komme. Hun startede i det små som danser og ildsluger, men kastede sig hurtigt over sketchen og standup-komik.
Hendes store gennembrud var en birolle i anden sæson af All in the Family-producer Norman Lears Sanford and Son, hvis hovedrolleindehaver, Redd Foxx, var en gammel bekendt fra natklubdagene. Han spillede rollen som den hidsige og excentriske marskandiser Fred Sanford.
LaWanda Page sås i rollen som hans afdøde kones søster, og den uskønne og rapkæftede »tante Esther« overtog hurtigt scenen og blev en af seriens mest populære karakterer. Sanford and Son var en af de populæreste serier i årene 1972-1977, og der er siden lavet flere spinoffs, hvor LaWanda Page også var med på rollelisten.
LaWanda Page blev født i Cleveland d. 19. oktober, 1920, og begyndte sin dansekarriere som 15-årig. Efter de unge år som klub-komiker sammen med bl.a. Redd Foxx og Richard Pryor flyttede hun til Los Angeles og sluttede sig til komiker-gruppen Skillet, Leroy & Co. Her udviklede hun hurtigt sin livlige og energiske tilgang til komikken.
I de senere år har LaWanda Page været med i en række spillefilm, bl.a. den »skæve« komedie Friday fra 1995 med bl.a. Ice Cube i en af hovedrollerne.
Hun har også haft rolle i reklamefilm. F.eks. i en reklame for en fastfoodkædes honningkager, hvor hun sidder og malker en ’humleko’, en ko med humlebi-vinger og følehorn. I reklamen vender hun sig om mod kameraet og siger: »Hey, det kunne ske!«
Ud over sin komikerkarriere var LaWanda Page en ivrig fortaler for lige rettigheder og bedre løn til sorte skuespillere. tsh

Dwight Whylie, 66 år
*Den første sorte speaker på BBC, jamaicaneren Dwight Whylie, døde mandag af et hjerteanfald på Barbados. Whylie var på Barbados som dommer i Carribean Broadcasting Corporation Awards, og under forberedelserne blev han pludselig dårlig og døde senere på hospitalet.
I 1961 blev Dwhight Whylie den første sorte speaker på BBC London. Han vendte tilbage til Jamaica i de tidlige 70’ere og ledede Jamaican Broadcasting Corporation. Siden arbejdede han i 20 år for Canadian Broadcasting Corporation.
Ud over sit arbejde ved de æterbårne medier var han fast kolumnist ved Jamaica Observer, og i marts 2001 var han observatør ved det højspændte parlamentsvalg i Guyana. tsh

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu