Af j.k., tobi, rkj og tsh
Sidney Epstein, 81
*Den succesfulde journalist og redaktør Sidney Epstein er død af lungebetændelse på Hebrew Home of Greater Washington.
Han har gennem sin karriere dækket større mediebegivenheder som f.eks. mordet på John F. Kennedy og optøjerne, der lagde store dele af Washington i ruiner efter mordet på Martin Luther King.
Hans journalistiske karriere ligner den klassiske succeshistorie om det unge, ambitiøse menneske, der knokler sig op ad rangstien.
Han startede som kontorist på Washington Herald i 1937 efter at have studeret på George Washington University. I 1942 meldte han sig ind i marinekorpset og deltog som artilleriofficer i Stillehavet under Anden Verdenskrig. Han aftrådte som premiereløjtnant. Efter krigen vendte han tilbage til avisen, der nu hed Washington Times-Herald. Han var lokalredaktør i 1954, da avisen blev købt af The Washington Post. Herefter blev han ansat som assisterende lokalredaktør på Washington Star og tog her et par gevaldige hop op ad karrierestigen, indtil han endelig sad i chefredaktør-stolen.
Pulitzer-prisvinder Carl Bernstein beskrev ved Washington Stars konkurs i 1981 Sidney Epsteins gennemslagskraft:
»Hvis der var en faderfigur i vores univers, så var det Sid Epstein. En studie i skjorter med monogram og perfekt klippede negle, en lokalredaktør med et kendskab til Washingtons gader, der stammede fra hans opvækst i dem og hans arbejde ved skrivebordet på Times-Herald. The Star var meget lokal, og lokalstoffet var området, hvor vi stadig overgik The Post, og Epstein tog ikke let på forestillingen om at tabe terræn.«
Efter Washington Star gik konkurs, arbejdede Epstein kortvarigt hos et telekommunikations-firma som konsulent for Toronto Sun, da de undersøgte mulighederne for at udgive en avis i Washington.
Sidney Epsteins kone, Eleni Sakes Epstein, tidligere moderedaktør på Washington Star, døde i 1991. Han efterlader sig en datter og et barnebarn. tsh
Robert Wilson, 75
*Det var Universets varmeste og tungeste objekter, der fængede en af Englands bedst kendte videnskabsmænd Robert Wilson, hvis navn hovedsagligt forbindes med udviklingen af The International Ultraviolet Explorer Satelite, der blev sendt op 26. januar 1976.
Satelitten blev på mange måder forbillede for senere missioner. I første omgang havde Europa forkastet projektet af økonomiske årsager, men da Wilson kvit og frit tilbød sin idé og planer til NASA kom det første store samarbejde mellem det amerikanske og europæiske rumfartsagentur i stand. De umådelige datamængder blev for første gang frit stillet til rådighed for astronomer verden over, en procedure, der i dag er en hjørnesten i alle videnskabelige satellitmissioner.
Ved at se på den ultraviolette stråling fra stjernernes ekstremt varme plasmahjerter kunne Wilson og andre studere og prøve at forstå de underliggende fysiske processer. Projektet levede i godt 18 år og førte til en bedre forståelse af stjerner og galaksers livscyklus samt fordelingen af masse i Universet.
Wilson var en fysiker, der nød at tumle med livets store spørgsmål. Han var en dygtig forelæser, der betegnedes som en varm og omgængelig mand, som trods stadigt voksende administrative byrder altid fandt tid til dem omkring sig. rkj
Erma Franklin, 64
*Historien om sangeren Erma Franklin er for en gangs skyld historien om en storesøster, der stod i skyggen af lilesøster. Faktisk så meget, at der skulle noget så profant som en kampagne for et cowboybuksemærke til for at reprofilere Aretha Franklins storesøster. I 1992 anvendte Levis sangen »Piece Of My Heart« som lydspor, og vel at mærke ikke i den kendte markskrigeriske Janis Joplin-udgave, men i Erma Franklins mindst lige så udtryksfulde og ikke slet så overspillende originalindspilning fra 1967. Succesen medførte fornyet fokus på Erma Franklin, bl.a. via et greatest hits-album, selv om hun aldrig havde nok til at fylde et helt album.
Som Aretha fik Erma gospelmusikken ind med om ikke modermælken så med faderen, lægprædikanten og gospelfyrtårnet C.L. Franklin. Allerede som 14-årig var Erma med i en vokalgruppe, men faderen tænkte fornuftigt og insisterede på en uddannelse i kontorbranchen.
Sidst i 50erne vendte Erma tilbage til Detroit, hvor hun rendte ind i den unge popsangskriver Berry Gordy, der havde et pladeselskab på tegnebrættet. Det skulle dog ikke blive for Tamla Motown, at Erma Franklin debutere-de, men for Columbia, hvor også Aretha startede i øvrigt lige så lidt succesfuldt som søsteren. Erma tog fast arbejde hos IBM og sang i
fritiden med Lloyd Price, men i 1967 fik hun et hit med »Piece Of My Heart,« skrevet til hendes store vokale spændvidde af Bert Berns og Jerry Ragovoy. Alt tegnede lyst for en ny sort stjerne, men så døde Berns, pladeselskabet kollapsede og ungdomsoprøret rullede ind over USA. Janis Joplin gjorde »Piece Of My Heart« til sin, og efter nogle halvhjertede forsøg på at komme på omgangshøjde lod Erma Franklin sig glide tilbage og ud i glemsel og helt normalt privatliv, men den sang, den stemme, al den gåsehud sikrer hende en evig plads bagest i gemmebogen. tobi
Hanne Sommer, 62
*Fhv. programchef i Danmarks Radio, Hanne Sommer, Lundeborg ved Hesselager på Fyn er død, 62 år.
Hanne Sommer var oprindelig universitetsstuderende, men blev kendt over det ganske land, da hun i fjernsynets barndom sammen med Anne Jerichow, Ellen Baier Jensen, Helle Schmidt og Marianne Birkelund udgjorde en populær kvintet af speakerpiger, der hver aften talte pænt dansk i sort og hvidt tv.
Hanne Sommer nøjedes ikke med at læse andres historier op, men skabte også sine egne i aviser og magasiner, bl.a. NB og Politiken, inden hun i 1971 vendte tilbage til Danmarks Radio, nu på radiosiden, hvor hun producerede en række sociale udsendelser præget af stærkt socialt engagement. Siden fik hun fast tilknytning til Radioavisen.
I 1983 blev Hanne Sommer chef for Radio Fyn, et job hun bestred indtil 1998, hvor hun efter eget ønske igen vendte tilbage som programmedarbejder ved Samfundsredaktionen i Danmarks Radios P1.
