Læsetid: 4 min.

NEKROLOGER

13. september 2002

Woodrow W. Mann, 85
*Vi skriver 1957 i Little Rock Arkansas. Billedet er nærmest grotesk: forbundshærens faldskærmstropper fra 101st Airborne Division, må eskortere en forskræmt gruppe sorte elever til Central High School, mens en oprørt menneskehorde skriger eleverne i møde. Billederne, som siden er gået verden over, illustrerer klart, at det i 1950’ernes USA på ingen måde var en selvindlysende sandhed at sorte og hvide var født med lige rettigheder.
Raceadskilt undervisning var ellers dømt forfatningsstridigt af Supreme Court; men Arkansas’ guvernør Orville Fabus kæmpede for fortsættelsen af dette apartheid med næb og klør. Den 3. september 1957 mobiliserede han statens nationale garde, angiveligt for at forhindre optøjer, men reelt for at holde de sorte væk fra Central High School.
Det blev for meget for Little Rocks borgmester Woodrow Mann, der prompte telegraferede til præsident Eisenhower og anmodede om, at forbundshæren blev indsat mod byens borgere. Ved således at tage sit embede alvorligt og gøre the right thing, og ved at sætte sig op mod det politiske establishment i staten Arkansas, satte Woodrow Mann de facto et punktum for sin politiske karriere. Folkestemningen lod sig ikke vende med et slag, og Mann måtte kort efter forlade Arkansas for og slå sig ned i Texas. Men begivenhederne på Central High School blev begyndelsen på enden for segregationisterne. Derfor er Mann allerede gået over i historien som en nøgleperson for den amerikanske borgerrettighedsbevægelse.re

Uzi Gal, 79
*Allerede under opvæksten i Tyskland blev opfinderen
af israelsk forsvarsindustris største eksportsucces, Uzi maskinpistolen, betragtet som teknisk geni og interesserede sig indgående for våben. Så efter at være indvandret til det daværende britiske Palæstina-mandatområde blev Uzi Gal våbenekspert i den jødiske undergrundshær, Hagana, mens han passede gymnasiestudierne.
Dette førte til en militær løbebane, hvor han i 1950 færdigudviklede 9 mm-maskinpistolen som gradvis afløser for hærens gamle engelske stenguns. Efter at våbenet havde bevist sin effektivitet under Israels sinaifelttog mod Egypten i 1956 vågnede den internationale interesse, som har ført til salg af mere end halvanden million eksemplarer gennem årene, og har gjort Uzi til verdens mest kopierede våben.
Maskinpistolens store force er dens simple konstruk-tion og driftssikkerhed, samtidig med at dens hurtige slagkraft trods sin kompakte størrelse har gjort den særligt velegnet, hvor diskretion er nødvendig – sikkerhedsvagter og militære specialopgaver.
Den beskedne Uzi Gal modsatte sig hårdt at våbenet skulle opkaldes efter ham. Men hans chefer i våbenindustrien gennemtrumfede ideen af hensyn til markedsføring, hvilket da også har gjort maskinpistolen bredt kendt på linje med Kalashnikov. På samme vis fandt opfinderen intet forkert i, at milliardindtægterne fra hans arbejde på grund af hans tjenestemandsansættelse i hæren, tilfaldt statskassen ubeskåret.
Efter en tidlig pensionering i 1976 flyttede Uzi Gal til USA, hvor han bl.a. var konsulent for det amerikanske forsvar, samtidig med at han lige til sin død arbejdede på en videreudvikling af sit våben.faf

Martin David Kamen, 89
*Amerikaneren og fysikeren Martin Kamen opdagede kulstof-14-isotopen, som er
et uvurderligt arkæologisk værktøj, men blev offer for den amerikanske heksejagt på kommunister efter en fortalelse i kantinen.
Kamen var som så mange andre eminente fysikere samlet i Oak Ridge Laboratoriet som en del af Manhattan- projektet for at frembringe en atombombe. En dag fik han overrakt en beholder med bestrålet natrium, som den kollega, der bestyrede cyklotronen, havde lavet til ham. Stoffet glødede med en lilla farve, hvilket overraskede Kamen, fordi cyklotronen ikke var stærk nok til at frembringe en sådan effekt. Han deducerede straks, at laboratoriet måtte have en reaktor, som han blot ikke var sikkerhedsgodkendt til at kende.
Kamen blev så begejstret, at han ikke kunne lade være med at fortælle sine kolleger, hvad han havde opdaget. Kort efter havde han uafvidende FBI på nakken. Som venstreradikal og søn af russisk-jødiske emigranter var han et oplagt mål for den ulmende McCarthyisme. Myndighederne holdt ham under opsyn, og efter en middag med to russiske embedsmænd, som han havde mødt hos violinisten og vennen Isaac Stern, fik de ram på ham. De to embedsmænd forhørte sig om strålebehandling til en leukæmi-ramt kollega, men FBI vurderede, at der lå skumlere motiver bag.
I juli 1944 blev Kamen officielt stemplet som en sikkerhedsrisiko og fyret, hvorefter ingen ville ansætte ham. Han forsøgte selvmord, inden det efter ti år lykkedes ham at få sit navn renset og sit pas tilbage.
Han var en prügelknabe hele livet. Som barn var Martin Kamen et naturtalent med en violin, og til familiefester blev han altid vist frem. »Men mine fætre hadede mig,« sagde Kamen, »når ingen kiggede fik jeg bank.« Han fortsatte med at spille hele livet, men ville ikke være i centrum, og skiftede violinen ud med bratschen.
Det var typisk for Kamen, at han gav det meste af æren for kulstof-14-opdagelsen til kollegaen Samuel Ruben. Mange af hans kolleger mente Kamen burde have haft Nobelprisen pga. opdagelsens mange anvendelsesmuligheder. I 1995 tildelte den selv samme institution, som havde fyret ham, Enrico Fermi-prisen for livslangt arbejde. »De prøver at gøre det godt igen,« sagde han.rkj

Henri Rol-Tanguy, 94
*I et historisk øjeblik den 25. august 1944 på Montparnasse banegård satte Henri Rol-Tanguy sin underskrift ved siden af den tyske guvernør Dietrich von Choltitz og den Gaulliske general Philippe LeClerc. Tanguy havde, som leder af den kommunistiske modstandsbevægelse, dagen forinden organiseret en folkeopstand samtidig med, at LeClerc ledte de allierede tropper ind i Paris, der overgav sig.
Tanguy gik ud af skolen som 14-årig og arbejdede på Renaultfabrikkerne i Paris. Han blev involveret i fagforeningsarbejde og meldte sig i 1925 ind i kommunistpartiet. I 1937 meldte han sig til Den Internationale Brigade og kæmpede med de spanske republikanere imod Franco, indtil han året efter blev såret. Under Anden Verdenskrig steg han hurtigt i graderne blandt frihedskæmperne, og efter de fleste ledere blev arresteret og skudt i juni 1944 blev Tanguy regionschef for Forces Francaises de l’Interior. Henri Tanguy havde den sjældne ære at være dus med De Gaulle, og han modtog et hav af tapperhedsmedaljer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu