Læsetid: 4 min.

Nøgen blandt påklædte

Et møde med Liz, legenden Lyle Tuttle, Muffe og vikingernes rejsehold i Valbyhallen, hvor piercing- og tato-folket holder træf
7. september 2002

At træde ind i Valbyhallen uden at være iført en eneste tatovering endsige ring i øret, er at føle sig unormal, en særling, nøgen blandt påklædte mennesker.
Men hvor er Liz?
Liz, eller Tatto-Liz, er kvinden bag et internationalt arrangement – det tredje af sin art – denne weekend i Valby-hallen, Den Danske
Vikinge Tatovering & Body Piercing Konvention. Til daglig driver hun forretning i Fiolstræde i København.
»Kisser til Liz!« Receptionisten forsøger at kalde arrangøren, mens vi træder ind i den store Valbyhal med de mange tato- og piercingstande. Det nye i år er, at der er koblet vikinger på. Hvorfor? Hvad har det med hinanden at gøre?
»Jeg ved det ikke,« siger Helene, der præsenterer sig som skjoldmø fra Frederikssunds vikingespil – »men spørg Børge!«
Vi vil gerne spørge Børge, men hvor er han? Vi finder ham ved en bod, der bl.a. sælger mjød og grillede flæskenakker. Børge Klaaby er således madsvend. Han er med på Frederikssundvikingernes rejsehold og fortæller, at i alt 400 mennesker er med i de årlige sommerspil.
– Har du tatoveringer?
»Det er ikke lige mig.«
– Hvorfor ikke?
»Jeg er vel en skrælling,« siger han og ler.
– Hvad er forbindelsen mellem tatoveringer og vikinger?
»Vikingerne var flot tatoverede.«
– Hvordan ved man det?
»Vistnok fra fund, men du kan jo spørge Erik den Røde…«

Skyternes totemdyr
Erik den Røde, der kommer fra Brørup i Jylland, er ikke lige på sin stand, men så kan Erik Reime på nabostanden fortælle, at man har skriftlige kilder, og at de mønstre, vikingerne brugte på andre ting, brugte de også på kroppene. De handlede med skyterne, et folk i Sydsibirien, der bl.a. var tatoverede med totemdyr. Det ved man bevisligt, fordi man har fundet kroppe, der var velbevarede, takket være permafrosten.
Tatoveringer var noget, der gav krigerne bedre overlevelsesmuligheder end andre, en forebyggende medicin. Dette sidste er noget, Lyle Tuttle fortæller.

Mor på armen
Lyle Tuttle er en legende i international tatovering. Den største simpelthen. Det fortæller Liz, som vi nu har fundet. Vi sidder bænket sammen med hende og Lyle Tuttle ved et bord og et glas mjød i Børges madafdeling.
Selv siger den 70-årige Tuttle, at han nok er den mest kendte, men ikke den bedste. En venlig mand, traditionalist, som bl.a. vil holde foredrag med titler som »Tatovørmaskiner – design og opbygning« og »Historisk udvikling af elektrisk tatovør udstyr«. Han kan også tatoveringens kulturhistorie – fra stammehøvdingenes tid, over kaptajn Cooks genopdagelse af fænomenet til kongerne Frederik IX, Alfonso og George V, der alle var tatoverede.
– Hvordan blev du interesset?
»Tilfældigt – i San Fransisco i 1946. Jeg spottede en mand med en tatovering, og det fangede mig totalt. Så fik jeg selv tatoveret et hjerte på armen med ordet ’mother’.
Senere blev jeg ansat i branchen, men begyndte snart for mig selv.«
– For ikke-indviede ser tatoveringer ret ens ud, men er der sket en udvikling?
»Den tid er forbi, hvor tatoveringer var for fulde sømænd og faldne piger. Tatoveringer er i dag blevet bedre og bedre, rent kunstnerisk.«

Liz og Jodie
Liz, der jævnligt må tale i sin mobil, bekræfter denne udvikling, hvor også internettet spiller en rolle. I dag får alle slags mennesker tatoveringer, for nylig har hun tatoveret en fra partiet Venstre, men benægter, at det skulle være Anders Fogh.
En af de meget specielle tildragelser, hun kan berette om, handler om en pige i Australien, der var født uden iris i det ene øje, der derfor var hvidt. Tre fremtrædende tatovører lærte en læge at taovere, hvorefter denne fik pigens øje til at ligne alle andre menneskers øjne.
»Kunne hun så se?« havde en
klient – lidt dumt – spurgt bagefter.
Lyle Tuttle husker en mand, der – inspireret af Bibelens tilblivelsesmyte – på sit nederste ribben fik indgraveret ordene »jeg har ingen søster.«
På armen har Liz et guldarmbånd med blomstermotiver, som Lyle Tuttle har designet. Hun fremviser et eksemplar af det amerikanske magasin, Moveline, hvor Jodie Foster er på forsiden – med en armbånd magen til.
»Jeg er meget stolt over at bære det,« siger hun med et kærligt blik til Tuttle, der næsten rødmer.

Under huden
Egentlig er der ingen forbindelse mellem tatovering og piercing, selv om genrerne har fundet sammen under fælles paraply. Så lad os endelig ikke glemme piercing, der er rigt repræsenteret og lige så ældgammel som tato. Liz henviser til en stand, hvor vi finder Muffe fra Muffe Copenhagen.
– Forbindelsen mellem piercing og vikingerne?
»Vi ved, at vikingerne var piercede i ørerne,« siger Muffe.
– Hvor ved vi det fra?
»Fra historien.«
– Hvad slags piercing foretager du?
»Brændemærkning, arskæring og implantation.«
– Hvad er implantation?
Muffe viser sit bryst frem. Han har fået en plade med en rune sat ind under huden.
– Hvad er det tiltrækkende ved piercing?
»At man udsmykker kroppen. Det gør alle. Det gør du osse.«
– Hvordan?
»Du vælger selv din skjorte, ikke!«
– Hvad er mest ’in’i dag?
»Åh,« siger Muffe, »det er stadig navler og tunger.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her