11. september. To fly flyver direkte ind i de to tårne i World Trade Center i New York, mens et fly rammer en fløj af Pentagon i Washington D.C. Et sidste fly, som formodes at have haft Det Hvide Hus som mål, styrter i Pennsylvania, efter at en gruppe passagerer, som har hørt om begivenhederne i New York og Washington, beslutter at tage sagen i egen hånd. 3.052 personer fra 60 lande myrdes i angrebene.
12. september. Præsident Bush erklærer angrebet for en »krigshandling«.
13. september. Saudiskfødte Osama bin Laden, lederen af al-Qaeda-terrornetværket, udpeges officielt som manden bag angrebene.
13. september. De første amerikanske specialtropper ankommer i Afghanistan.
15. september. Præsident Bush erklærer, at USA er i krig. Storbritanniens premierminister, Tony Blair, følger op dagen efter ved at erklære terroren krig.
18. september: Første miltbrand-tilfælde. Breve sendt til New York Post og en NBC-studievært indeholder miltbrandsporer. Brevene skaber frygt i USA. De første dødstilfælde som følge af miltbrand i USA siden 1976.
3. oktober. For første gang tages artikel 5. i NATO-traktaten Musketer-eden i brug. Et angreb på et enkelt NATO-land er dermed et anslag mod fællesskabets 19 medlemmer.
7. oktober. USA og Storbritannien indleder en storstilet bombekampagne i Afghanistan. Operation Enduring Freedom varer resten af 2001 og involverer landstyrker. Flere lande bl.a. Canada, Frankrig og Tyskland bidrager til operationen.
19. oktober. Tusindevis af afghanske flygtninge strømmer over grænsen til Pakistan.
13. november. Kabul falder
16. november. Al-Qaedas hulesystemer i
Tora Bora-bjergene tæppebombes.
21. november. USAs allierede i den Nordlige Alliance overløber Talebans bastion i Mazar-i-Sharif og Konduz i det nordlige Afghanistan. I hundredevis transporteres tilfangetagne Taleban- og al-Qaeda-soldater i lukkede containere sydpå. Flere hundrede af fangerne dør af tørst og iltmangel.
11. december. Zacaris Moussaoui, den 20. flykaprer, som blev anholdt 16. august, tiltales for sin rolle i 11. september. Han er fortsat den eneste på anklagebænken. Retsagen indledes i januar 2003.
13. december. Bush-administrationen frigiver en videooptagelse, hvoraf det fremgår, at Osama bin Laden er en af bagmændene bag terrorangrebet 11. september. Han erklærer, at resultatet var bedre, end han håbede.
7. december. Taleban flygter fra deres sidste bastion, Kandahar.
22. december. Den såkaldte skobombemand, Richard Reid britisk muslim, forsøger at bringe en bombe til sprængning om bord på et fly fra Paris til Miami. Bomben er skjult i hans ene sko, men stewardesser og tililende passagerer forhindrer Reid i at udløse bomben. Reid skal for retten 4. november.
22. december. Harmid Karzais overgangsregering indsættes i Kabul, efter at Taleban er jaget på flugt.
4. januar. Den første amerikanske soldat mister livet i kamp i Afghanistan.
11. jaunuar. De første al-Qaeda og Taleban-fanger ankommer til Guantanamo-basen i Cuba. I alt 600 personer holdes endnu fanget på basen trods internationale protester. En enkelt marokkansk fange har dansk statsborgerskab.
15. januar. John Walker Lindh, den amerikanske talebaner som blev fanget i december tiltales for at ville dræbe amerikanske statsborgere. I juli indgår han en aftale med anklagemyndighederne og erklærer sig skyldig i dele af anklageskriftet. Strafudmålingen ventes i oktober.
31. januar. Samme dag, USA indleder en seks måneders antiterrorkampagne i Filippinerne, kalder Bush Iran, Irak og Nordkorea for »Ondskabens akse«.
21. februar. Mordet på den amerikanske journalist Daniel Pearl, der tidligere er blevet kidnappet i Pakistan, bliver offentliggjort. Kidnapperne har filmet henrettelsen og sendt videobåndet til en tv-station.
2. marts. Operation Anaconda indledes i Afghanistan. 1.000 amerikanske elitesoldater og omkring 200 specialtropper, heriblandt danske, sættes ind i jagten på resterne af al-Qaeda og Taleban. Operationen varer 16 dage og koster otte amerikanske soldater livet. Amerikanerne tager ingen fanger.
6. marts. Oprydningsarbejderne ved Ground Zero finder resterne af to døde politimænd.
7. marts. Tre danske og to tyske mineryddere bliver dræbt, da et gammelt russisk missil detonerer i Afghanistan, mens soldaterne arbejder på at uskadeliggøre det. En fjerde dansker såres alvorligt.
18. april. Den tidligere afghanske konge Mohammad Zahir Shah vender hjem til Afghanistan efter 29 år i eksil.
30. maj. Den sidste ståldrager fra sydtårnet af World Trade Center tages ned ved en større ceremoni i New York. Oprydningsarbejdet ved Ground Zero er tilendebragt.
2.823 personer fra 60 lande døde, da de to tårne styrtede sammen 1.058 er i dag identificeret.
1. juli. Amerikanske bombefly dræber et større antal bryllupsgæster i det centrale Afghanistan, da gæsterne fejrer dagen med fyrværkeri og ved at affyre skud op luften. Amerikanerne tror fejlagtigt, at der skydes
på dem. Pentagon erkender senere fejlen.
8. juli. Bush erklærer at USA har tre mål: At vinde krigen mod terror, beskytte amerikansk jord og genoprette amerikansk økonomi.
6. september. I Stuttgart arresteres en 24-årig mand, som er i besiddelse af store mængder sprængstof og eksposive kemikalier. Ifølge den tyske avis Bild planlagde manden angreb på amerikanske installationer.
7. september. Europæiske efterretningstjenester advarer om faren for al-Qaeda-angreb
i Europa på etårs dagen for terrorangrebene i USA.
11. september. Etårs dagen for det værste terrorangreb i historien.
*Kilder: CNN, Time, BBC, New York Times, Washington Post, Reuters, AP.