Læsetid: 6 min.

På knæ for USA

Det globale amerikanske imperium vil ifølge den pakistanske forfatter Tariq Ali ikke bare herske. Amerikanerne vil elskes. Og europæerne gør det
6. september 2002

(2. sektion)

Imperiet
Det ville være påfaldende og mærkeligt. Hvis bare ikke det var blevet så almindeligt. Andre Glucksmann var i slutningen af 60’erne og gennem 70’erne stærkt venstreorienteret. Han citerede Formand Mao og kaldte den vestlige samfundsform for ’den nye fascisme.’ Nuanceret gik det for sig. Man kunne også være medløber blandt modløberne.
Men nu, hvor det modløb er kørt, ser Glucksmann ikke længere den nye fascisme i Vesten. Tværtimod.
I sin seneste bog Dostojevski på Manhattan udlægger denne store tænker terrorangrebene New York. Og han kan ikke se den terrorisme som udtryk for andet end ren nihilisme. Ubegrundet og umotiveret trang til tilintetgørelse. Og som han begejstret skriver mod slutningen af bogen, hvor krigen i Afghanistan kommer som en happy ending:
»Lyset kommer fra smilet hos en kvinde, der løfter sin burka i det ’befriede Kabul’, Massouds soldater og B52-flyvere har bidraget. Nihilismen er ikke uovervindelig.«
Man bemærker, hvordan krigsinventar danner baggrund for et skønmalet tableau.
Som sagt: Det ville være en særlig historie, hvis ikke den var så almindelig. En tidligere venstreorienteret angrer sin fortid ved at være lige så meget for det, som han tidligere var imod. Logikken er den samme. Og som sådan er Glucksmann bare én blandt flere.
Den pakistanske forfatter, historiker og filminstruktør Tariq Ali har opfundet et nyt ord til betegnelse af de mange kritiske tænkere, journalister og forfattere, som efter den 11. september er blevet kritiske på en anden måde. De er kritiske over for den rene ondskab og den rene nihilisme og støtter krigen mod terror. Ali kalder dem for
belligeratii:
»Der er mange af dem, som i 60’erne og 70’erne var intellektuelle, der gik i panik efter den 11. september. Nu støtter de den amerikanske krig og støtter den amerikanske ’oprydning’. Det gælder en kritisk journalist som Christopher Hitchens, der plejede at forholde sig oppositionelt og skrev den kritiske bog om Kissinger, men som nu er begejstret for krigen i Afghanistan. Det gælder også forfattere som Martin Amis og Salman Rushdie. De er i dag blevet det, jeg kalder slaver af det amerikanske imperium.«
Der har ifølge Ali historisk set været to typer intellektuelle i USA: de statsintellektuelle og de ikke så statspatriotiske intellektuelle: »Der er en lang amerikanske tradition for kritik, som går helt tilbage fra Mark Twain og frem til Gore Vidal. Den position er i dag mest synlig i tilfældet Noam Chomsky. Men det er en minoritet, som er blevet svagere.«
»Nu er det blevet sådan, at man kun må kritisere, hvis man straks tilkendegiver, at man overordnet set er solidarisk med den amerikanske ideologi og bestemt ikke er antiamerikansk. De statsintellektuelle har nok at lave. De tror, de for enhver pris skal demonstrere loyalitet og patriotisme.«
– Hvad er der galt med det?
»Det spørgsmål om antiamerikanisme er fuldstændig overspillet. Der er mennesker i f.eks. Mellemøsten eller Latinamerika, der har al mulig grund til at være fjendtligt indstillet over for USA. De bliver nu afvist som antiamerikanister. Den eneste funktion, den snak om antiamerikanisme har, er at blokere for debat. Det svarer efterhånden lidt til at afvise alle kritikere af Israel som antisemitter.«

Tariq omtaler ikke den globaliserede verden som et imperium. Men derimod som et bestemt imperium: det amerikanske. Efter hans mening forveksler de såkaldte belligeratii imperiets propaganda med dets præmisser:
»Mange af Bush-støtterne sammenligner nu deres rige med det romerske kejserrige. Men forskellen på det romerske og det amerikanske rige er, at romerne ikke forventede at blive elsket. De andre imperier i historien forventede heller ikke deres ofres kærlighed.«
»Amerikanerne vil regere verden, de vil føre krig i den og udnytte den. Men på samme vil de gerne elskes. Og så spørger de undrende sig selv: Why do they hate us? Folk bliver meget ophidsede over islam, men faktum er, at begivenhederne den 11. september blev hilst velkommen og fejret i store dele af
Latinamerika. Det burde få folk til at tænke.«
– Hvordan ser du de præmisser, som iagttagere har en tendens til at overse ?
»Det, de ikke ser, er, at alle imperier agerer ud fra deres egne interesser. Du kan se det i Afghanistan lige nu. Amerikanerne og deres allierede har slået en handel af med Nordalliancen og indsat et marionetregime i Kabul. Deres marionetleder, Hamid Karzai, er så nervøs, at han ikke vil forsvares af afghanere overhovedet. Så amerikanerne leverer hans bodyguards. Det siger mere end bøger om det regime, de har skabt der. Afghanerne venter på, at amerikanerne forlader landet, så de kan styrte den ny regering, og så er vi tilbage ved kaotisk business as usual i Afghanistan.«

Det er et åbent spørgsmål, hvordan og hvor meget verden skulle have ændret sig efter den 11. september. Tariq Ali ser kampen mod terror som en radikalisering af en proces, der har været i gang i mere end 10 år:
»USA har efter min mening brugt begivenhederne den 11. september til at omtegne verdenskortet. De har ført krig mod Afghanistan. Nu vil de føre krig mod Irak, og de ikke alene afviser at løse det palæstinensiske spørgsmål. De støtter ligefrem Sharon.«
»Det værste problem for verden i dag er ikke truslen fra de 2.000 al-Qaeda-krigere. Den virkelige fare for verdens stabilitet og fred ligger i en ukontrolleret amerikansk fundamentalisme, som ikke bare tror, men som reelt gør, hvad der passer den. Det er skræmmende.«
– Hvad med FN?
»FN er blevet en vittighed, som ledes af en latterlig figur ved navn Kofi Annan. Han gør intet uden at konsultere det amerikanske udenrigsministerium. Forløbet omkring den internationale krigsforbryderdomstol siger alt: Ingen amerikansk soldat må blive bragt for retten. Den amerikanske kongres har vedtaget en lov, som kaldes Invasionen af Holland. Dvs. de kan invadere Holland og befri de amerikanske soldater, som skulle blive tiltalt ved domstolen i Haag. Der er ét sæt regler for imperiet og et andet sæt regler for resten af verden. Det kommer aldrig til at fungere.«

Ali påpeger, at de europæiske regeringer har fulgt og accepteret den amerikanske logik. Den bare lidt neutrale grund har været berammet af et skilt: ’Græsset må ikke betrædes’:
»Det er bemærkelsesværdigt, at de skandinaviske regeringer, som under Den Kolde Krig spillede en beundringsværdig hverken-eller-rolle, er blevet fanget ind i det amerikanske spil. Norge solgte palæstinenserne i Oslo, svenskerne har på mange fronter hjulpet USA, og danskerne leverede en prokonsul i Kosovo. De er blevet så desperate for at komme på knæ for amerikanerne, for at vise, at de er helt og holdent på deres side, at de vil gøre næsten hvad som helst.«
– Men særligt tyskerne har på det seneste modsat sig den eventuelle krig i Irak?
»Det er rigtigt. Gerhard Schröder har markeret sig meget kritisk over for krigen i Irak, og stemningen i Tyskland mod krigen er meget stærk. Jeg tror, at en nøgle til politik i det 21. århundrede bliver Tyskland. Hvis Tyskland udvikler en udenrigspolitik, som respekterer landets egne holdninger og interesser, har Europa en chance for at vikle sig ud af det amerikanske imperium.«

Det ikke kun Ali, der taler om et imperium. En af de mest indflydelsesrige globaliseringsreflekterende bøger fra de seneste år er Antonio Negri og Michael Hardts Empire. De skriver om et uhåndgribeligt, men allestedsnærværende imperium. Ali ser imperiet anderledes:
»Jeg uenig med Hardt og Negri. For de ser imperiet som et flydende begreb, der griber ind over det hele. Men selv de må efter den 11. september indse, at der ikke er noget abstrakt imperium, men et eneste konkret imperium: USA.«
»Det er stærkere end alle tidligere imperier. For første gang i verdenshistorien har vi et imperium. Sådan var det ikke engang under romerriget. Der har altid været mindre konkurrerende magter. Nu er situationen stik modsat.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her