Læsetid: 3 min.

S: Pres arbejdsgiverne på profitten

Socialdemokratiet foreslår skattelettelser. Arbejdsgiverne skal betale større del af skatten
13. september 2002

Socialdemokratiet vil sænke indkomstskatten, især for de lavestlønnede, og det samlede skattetryk skal ned.
Det var budskabet, da skatteordfører Jacob Buksti, flankeret af hovedarkitekten bag forslaget, Mogens Lykketoft, i går fremlagde Socialdemokratiets længe ventede forslag til en skattereform.
»Vi har brug for, at skatten sættes ned på arbejde, for at gøre det mere attraktivt at yde en ekstra indsats. Vi har brug for, at byrderne fordeles på en mere retfærdig måde,« sagde Jacob Buksti på pressemødet.

Fordeling af byrderne
Pengene skal findes ved, at arbejdsgivere skal betale en større del af de offentlige udgifter og ejendomsskatten skal »tilbage til normale tilstande,« som Buksti udtrykte det.
Det skulle give en mere retfærdige fordeling af byrderne, da skatten på ejendomsværdierne hidtil ikke har fulgt prisudviklingen på grund af regeringens skattestop. En ny ejendomsbeskatning vil især ramme »dem i de dyre huse nord for København,« mente Jacob Buksti.
Der blev ikke lagt skjul på, at skattereformen skal komme de lavestlønnede mest tilgode.
»Det vil føre til, at en almindelig LO-familie i løbet af få år får halveret den personlige indkomstskat.«
Det skyldes, at man vil afvikle både bundskat og mellemskat og bundfradraget på topskatten forhøjes med 20.000 kroner.

’Presser profitterne’
Til gengæld skal de, der fortsat betaler topskat betale mere, og der kommer et særligt tillæg for dem med store formuer.
Men det bliver især arbejdsgiverne, der kommer til at overtage en stor del af den samlede skattebyrde. De skal ifølge forslaget betale 10 procent til de offentlige kasser af nettoværditilvæksten.
»Vi presser profitten,« sagde Mogens Lykketoft, der mente, at konkurrencen mellem virksomhederne ville forhindre, at forbrugerne kom til at betale i form af højere priser.
På denne måde kommer staten også til at få fingre i en større del af ressourcerne fra Nordsøen. Omkring 2 milliarder kr. ekstra årligt, anslog Mogens Lykketoft og Jacob Buksti samstemmende.

Arbejdsgiverbetaling
Med reformen ønsker Socialdemokratiet, at det danske skattesystem kommer til at ligne nabolandenes. Dermed vil man fjerne »det optiske bedrag,« at danskerne betaler mere i skat end andre steder, sagde Jacob Buksti.
I en sammenligning med tal fra OECD for en enlig industriarbejder, som blev fremlagt sammen med udspillet, fremgår det, at Sverige og Tyskland samlet har et højere skattetryk end det danske. Men det mærkes
ikke, da de tyske arbejdsgivere betaler en tredjedel af skatten og de svenske betaler halvdelen.
»Danskerne betaler en stor del af en stor pose penge. De andre betaler en mindre del af en mindre pose,« sagde Buksti. Og det er det system, man vil hen imod ifølge forslaget. Også uden at ødelægge konkurrenceevnen.
Indsats mod skattesnyd
»Arbejdsgiverne vil stadig betale mindre herhjemme, end de gør i Tyskland,« sagde Jacob Buksti.
Et andet sted man regner med at skaffe penge, er ved at styrke indsatsen mod skatteunddragelser og økonomisk kriminalitet. »Det er et marked, der er vokset kolosalt på det seneste, og nærmest stimuleret af den nuværende regering,« sagde Buksti.
Man vil derfor tilføre 120 millioner til bagmandspolitiet og Told & Skat.
Arbejdet med skattereformen blev igangsat under partiets regeringsperiode, og har altså været flere år undervejs, som fremlæggerne fremhævede i går.

FAKTA
Regneeksempler
*Regneeksempel, når reformen er gennemført: Bruttolønnen er efter pensionsbidrag i 2002-tal.

Typisk LO-familie:
Bruttoløn: 260.00+ 210.000 kr.
Ligningsmæssige fradrag: 26.200kr.
Rentefradrag: 58.000 kr.
Ejendomsværdi: 1.096 mio. kr.

Personlig indkomst af lønnen går fra 112.000 til 53.000 kr.

Gevinst:uden børn: ekstra 8.200 kr.
Et børnehavebarn: ekstra 10.400 kr.
Et vuggestuebarn og et børnehavebarn: 19.800 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her