Læsetid: 4 min.

Salamu Alaykum! Velkommen!

For Merete Schøbel og Simo Derrous er integration ikke noget fremmedord. Det er hverdag i 1. z, hvor der må tales både dansk og arabisk
14. september 2002

På en flipover ved siden af tavlen står der Marhba og Salamu Alaykum, Goddag og Velkommen på arabisk.
Og velkomne er både de ti arabisktalende og de 11 danske børn i
1. z. på Sønderbro Skole. De kommer alle sammen fra Holmbladsgadekvarteret på Amager, hvor ikke mindre end 32 nationaliteter bor side om side.
1. z. er en forsøgsklasse, hvor undervisningen foregår både på dansk og arabisk. Og det gør den også i dag, hvor Merete Schøbel og Simo Derrous er klar til at gå i gang efter det store frikvarter.
»Har I lagt mærke til noget særligt i dag«, spørger Merete Schøbel. »Ræk hånden op!«
»Dagens time« er i gang, og børnene kigger sig omkring for at se, hvad det er, der er anderledes i dag. De sidder sammen i grupper, to piger og to drenge i hver.
En af de arabisktalende piger græder, fordi hun er blevet slået i hovedet med et sjippetov. Simo og Merete forsøger på skift at trøste hende, men det er ikke så let.
»Der sidder en dame derovre,« siger en af drengene.
»Ja, det er rigtigt. Vi tager det sidste først. Damen hedder Charlotte, og skal skrive om os til en avis. Ved I, hvad en avis er?,« spørger Merete.
»Jaaa,« svarer alle.
»Avis begynder med A«, bidrager en.
»Ja. Og det er et rødt bogstav, og det er en vokal, det er rigtigt.«
På en snor langs hele vinduesvæggen hænger de danske bogstaver på rad og række, ledsaget af fine tegninger. Oppe på tavlen er en seddel klistret op. »Tavle« står der. På en anden står der »bamse«, og en pil peger på hylden ved siden af, hvor bamsen sidder og kigger på de 21 små hoveder, der har mere end svært ved at sidde stille her i dagens femte time.

Har I forstået?
Merete Schøbel beklager, at det er nødvendigt at skælde ud, men det er det tit efter det store frikvarter, for der opstår mange konflikter, når børnene er trætte.
Nogle af drengene har været nede i parkeringskælderen under skolen, selv om det er strengt forbudt.
»Hvad er der nede under skolen«, spørger hun.
»En parkeringskælder. Ja det er rigtigt. Må man være dernede?«
Både drengene og pigerne begynder at beskylde hinanden for at have været nede i kælderen på forskellige tidspunkter. Alle råber i munden på hinanden. Merete Schøbel prøver så at få eleverne til at tænke sig om: »Hvorfor må man ikke være dernede? Hvad kan der ske, når man er dernede?«
»Man kan blive kørt over«, siger en de drenge, der har været dernede.
»Hørte I det. Man kan blive kørt over!«
»Jamen, jeg kan godt se mig for,« begynder en anden elev, men Merete Schøbel bryder ind:
»Skal det her diskuteres? Når inspektøren og lærerne og forældrene har besluttet, at I ikke må være dernede, skal det så diskuteres? Nej,vel? Det skal ikke diskuteres!«
Simo Derrous tager over og gentager konklusionen på arabisk: »Det er forbudt at gå ned i kælderen, har I forstået det?«
»Ja,« lyder det i kor fra de ti arabisktalende elever.
Merete Schøbel tegner en rød mappe og et penalhus på tavlen.
»Hvad skal I tage frem?«, spørger hun. 21 par hænder begynder at rode efter tingene. Det tager en del tid, inden der atter er ro over feltet og alle har fået sat sig ned igen.
Dagens opgave er at skrive alfabetet på og tælle vokaler i en lille sætning nedenunder.
Merete Schøbel forklarer på dansk og Simo Derrous gentager på arabisk, hvad de skal gøre.
»Men først tager vi lige alfabetsangen.«
»Abcdefg hijklmnop qrstuvxyzæøå, 28 skal der stå« Alle synger begejstret med, og flere fortsætter uden for nummer: »...på min fars storetå..«
Men så falder en af drengene ned af sin stol. Hans rygsæk, der hænger over stoleryggen er alt, alt for tung. Simo kommer til og hjælper ham op igen. Men hans blyantspidser er blevet væk. Alle skolebøgerne vælter ud på gulvet. En vis forvirring hersker. En skal på wc, en skal have noget vand at drikke, en tredje beder højlydt Merete Schøbel om hjælp. Lidt efter lidt kommer alle i gang med opgaven.

Vokaler og mavedans
Nogle er hurtigt færdige, andre går i stå ved et bogstav, de ikke kan huske.
»Er det her et lille b? Skal jeg lave næste side? Er der 11 vokaler?«
En af elevere er færdige for i dag. Han lægger hovedet ned på armene og selv om siddekammeraten klapper ham oven i hovedet med sin mappe, stikker han bare fingrene i ørerne og bliver liggende.
Og så er timen pludselig forbi.
Merete Schøbel deler et papir rundt, som børnene skal have med hjem i postkassen, et rødt plastikchartek.
Det er et nyhedsbrev fra de to lærere, der fortæller om, hvad eleverne har lavet i ugens løb.
Der har bl.a. været projektuge.
1. z. har haft om Irak, fordi mange af klassens arabisktalende elever kommer fra Irak. De har bygger en Aladdins hule, et palads og en markedsplads og nogle elever har optrådt som slangetæmmere og danset mavedans.
Lidt efter er klasselokalet tomt. Skoledagen er slut. Eller næsten da, for de arabisktalende elever skal have en time i arabisk med Simo Derrous, før også de slipper ud i solskinnet.

*Tidligere artikler i serien, der tager udgangspunkt i det multietniske Holmbladsgadekvarter, blev bragt den 6. og 9. september. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu