Læsetid: 1 min.

SPORTSFOLK

14. september 2002


Michael Laudrup
*Den trænende tryllekunstner lever livet farligt. Den australske bookmaker Centrebet mener at han er i seriøs fare for at blive den første træner der bliver fyret i Superliga-sæsonen 2002/2003 Odds er faldet fra 18,00 til 6,00.

Carsten Haurum
*Den tidligere VM-spiller i håndbold skifter fra 1. november direktørstolen i Lokale- og Anlægsfonden ud med en nok så krævende. Da tiltræder han som kultur- og fritidsdirektør i Københavns Kommune, i hvis bureaukrati der nok kan være brug for en driblekunstner og gennembrudsfarlig afslutter.

Brahim Boulami
*Den marokkanske verdensrekordholder i 3000 m forhindringsløb er netop blevet idømt to års karantæne for nærkontakt med epo. Han kan så holde ferie sammen med den danske cykelrytter, Lars Brian Nilsen, som sandsynligvis bliver fritstillet i samme periode.

Anna Kournikova
*Det russiske model- og tennisfænomen har gjort Kenneth Carlsen kunsten efter, og vundet en tenniskamp. Det skete under eksotiske forhold i Shanghai, og sejren bragte hende i semifinalen i WTA-turneringen.

Thomas Bjørn
*Silkeborgs golfspillende svar på Tiger Woods fræsede banen i Köln rundt i 67 slag, 5 under par, og lagde sig på en passende fjerdeplads efter første runde i German Masters. »De sidste ni huller var sjove at spille,« udtalte han glad efter runden. Det er vel forståeligt nok.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu