Læsetid: 2 min.

Strid om profetens skæg?

Radikal folketingskandidat i sharia-modvind. Teologiske spidsfindigheder eller radikalt hjerteblod?
21. september 2002

Den unge radikale folketingskandidat Sherin Khankan er kommet ud i en strid blæst efter sidste weekends radikale landsmøde.
»Jeg er ked af, at nogen har valgt at føre denne sag imod mig i pressen, for jeg er sikker på, at man kunne have fejet alle misforståelser væk på en enkelt aften i en intern debat,« siger hun til Information efter en uge med offentlige spørgsmålstegn ved hendes ståsted på menneskerettighedsspørgsmål.
Centralt i diskussionen står definitionen af sharia – som er lovgrundlaget i islam.

’Har et forklaringsproblem’
På landsmødet vedtog man en resolution, der hed ’Nej til Sharia-lovgivning’. Sherin Khankan stemte som en af de eneste imod. Siden har både landsformand Søren Bald og den politiske leder, Marianne Jelved, skarpt kritiseret hende og sagt, at hvis hun ikke tager afstand fra sharia, bør hun ikke være folketingskandidat.
»Når man stemmer imod en resolution, der fordømmer barbariske straffe, så har man et forklaringsproblem – især når man er folketingskandidat,« siger Søren Bald.
Men Sherin Khankans holdning er klar. »Indholdet i resolutionen var, at man ville tage afstand fra blandt andet stening, men ved at skrive ’sharia’ i overskriften laver man en fejlkobling ved at kæde stening og dødsstraf sammen med én bestemt religion,« siger Sherin Khankan, der understrger, at hun primært udtaler sig som uddannet religionssociolog og mindre som praktiserende muslim.
Hun ville hellere have en resolution mod dødsstraf generelt.
»Også mod den elektriske stol,« siger hun.
Men Naser Khader, der var med til at udforme resolutionen, er ikke enig.
»Man kan ikke tage nogle ting ud af shariaforskrifterne og lade andre elementer blive. Det er ’take it or leave it’. Og i de lande, hvor man stener folk, bruger man sharia-lovgivning som begrundelse.«
Det har fået medlemmer af partiets hovedbestyrelse til at tale om ’en strid om profetens skæg’ – en teologisk diskussion for muslimer, som intet har med den politiske virkelighed at gøre – selv om hun eventuelt har ret.
Men Sherin Khankan mener, den har realpolitisk betydning. »Det handler om en dæmonisering af muslimer. Om hvorvidt man kan være muslim og moderne demokrat på samme tid. Det siger fordommene, at man ikke kan, og det cementerer resolutionen.«
Men Naser Khader mener ikke, resolutionen kan misforstås.
»I resolutionen står der udtrykkeligt ’sharia-lovgivning’. Altså lovgivning bygget på religiøst grundlag. Og da vi er et 100 procent verdsligt parti, må der ikke være nogen tvivl om, hvor vi står. Det er radikalt hjerteblod. Og i øvrigt stemte de andre muslimske landsmøde- delegerede også for.«
Mona Sheikh-sagen
Det er ikke første gang, der opstår heftige debatter om islam i partiet. For halvandet år siden kom Mona Sheikh ud for en lignende intern strid, da der opstod tvivl omkring hendes holdning til dødstraf. En tvivl, der til sidst kostede hende en opstilling til folketingsvalget.
Bjarke Larsen fra hovedbestyrelsen er ikke i tvivl om, at den sag stadig spøger.
»Man vil undgå endnu en Mona
Sheikh-sag. Ledelsen er meget bange for at blive misforstået – og har derfor overreageret, synes jeg.«
Et andet hovedbestyrelsesmedlem og folketingskandidat, Nicolas Lund-Larsen, er enig.
»Efter Mona Sheikh-sagen er man på spring. Men man skal også passe på ikke at blive muslimforskrækket,« siger Nicolas Lund-Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu