Læsetid: 3 min.

De svageste rykker ned i boligkøen

Regeringens boligpolitik kan gøre det endnu sværere for enlige mødre og sindslidende at få tag over hovedet, viser ny undersøgelse
23. september 2002

Regeringen arbejder på at gøre det muligt for lejere i almene boliger at købe deres eget hjem. Den politik kan meget vel føre til, at der bliver færre, almene boliger.
»Det vil være en økonomisk og social katastrofe,« siger borgmester med udgangspunkt i en ny undersøgelse, der viser, hvordan boligmanglen i København har social slagside.
Socialforskningsinstituttet har undersøgt, hvordan det går for Københavns Kommune med at skaffe boliger til mennesker, der mangler tag over hovedet f.eks. som følge af en skilsmisse, eller fordi de har sociale problemer – f.eks. alkoholikere, narkomaner og pyskisk syge. Resultatet af analysen er nedslående: Det bliver sværere og sværere for kommunen at skaffe boliger til anvisning.
»Vi har en desperat mangel på boliger i København. 700 mennesker med sociale problemer venter i øjeblikket på at få anvist en bolig af kommunen. Og når det drejer sig om husvilde – altså folk der nomalt har orden i deres økonomi og liv – så vokser kommunens udgifter til at huse folk på bl.a. hoteller og vandrerhjem voldsomt. Fra 8,7 mio. kr. i fjor til omkring 30 mio. kr. i år,« siger borgmesteren for Familie- og Arbejdsmarkedsfovaltningen i København, Bo Asmus Kjeldgaard (SF).
Af den nye analyse fremgår, at manglen på boliger til husvilde og sociale tabere er blevet forværret af, at Københavns Kommune fra 1995 til 1999 skilte sig af med henved 20.000 kommunalt ejede boliger. En tilsvarende udvikling med social slagside kan blive resultatet på landsplan af, at regeringen er fast besluttet på, at lejere i almennyttigt boligbyggeri skal have mulighed for at overtage deres egen bolig på ejer- eller andelsbasis. Inden årets udgang skal et udvalg have fremlagt et forslag til, hvordan lejere juridisk og økonomisk kan blive til ejere.
»Hvis regeringens forslag fører til, at vi får færre almene boliger at henvise til, så vil det være en katastrofe. Vores udgifter til at hjælpe husvilde vil stige endnu mere, og endnu flere med sociale problemer vil blive bragt ud i en desperat situation,« siger Bo Asmus Kjeldgaard.
Regeringens planer om at give lejere mulighed for at overtage deres bolig har tilsyneladende allerede forstærket manglen på boliger til anvisning.
»Vi har haft færre udflytninger det seneste stykke tid. Det kan hænge sammen med, at nogle lejere sidder og lurepasser i håb om at kunne overtage deres egen bolig billigt for senere at sælge den med en pæn gevinst. Da Københavns Kommune solgte ud, gjorde den det til foræringspris,« siger Jesper Nygård, som er adm. direktør i KAB – Bygge- og Boligadministration, der har 10.000 almene boliger i Københavns Kommune.

Det skal nok gå
Antallet af almene boliger bliver helt afgørende for, om landets kommuner kan skaffe husly til egne borgere i nød. Venstre er sikker på, at livet ikke bliver surere for de svageste i boligkøen.
»Der er en masse uafklarede spørgsmål i forhold til, hvordan lovgivningen skal se ud. Men det er vores mål, at kommunerne numerisk skal blive ved med at have det samme antal boliger at henvise til,« siger Venstres boligordfører, Inge-Lene Ebdrup.
Hun tror på, at selv om det vil koste betydeligt mere at bygge en ny almen bolig, end det beløb et boligselskab vil få ind for at sælge en af sine nuværende boliger, så vil antallet af almene boliger – i dag ca. 510.000 – forblive det samme eller endda flere.
»Regeringen har nedsat kravet til, hvor meget kommunerne skal indskyde i grundkapital til nye almene boliger, og vi lemper på reglerne, når det gælder nybyggeri i gamle erhvervsområder. Alt i alt vil vi medvirke til, at vi på længere sigt gør noget ved boligmanglen,« siger Inge-Lene Eldrup.

*Læs SFI’s undersøgelsen på www.sfi.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her