Analyse
Læsetid: 5 min.

Tiet eller terne er hip som hap

Socialdemokratiet skifter navn til socialdemokraterne – i hvert fald nogle gange, men det er svært at finde afgørende nyt bag navneskiftet
5. september 2002

Der skal nok være en del unge Venstrefolk, der går rundt med et smørret grin, mens Socialdemokratiet kæmper med deres fornyelse. Måske er der endda nogen, som vil mene, at partiet skulle snuppe et af VU’s øgenavne og skifte navn til Socialkammeraterne eller sågar Socialakrobaterne.
Det sker nok ikke lige med det samme, men noget sker der. Fra om kort tid skal det gamle arbejderparti ikke længere være -kratiet, men -kraterne. Skiftet til Socialdemokraterne skal signalere, at partiet ikke er et tungt og kedeligt system, men en gruppe mennesker med samme holdninger.
Det nye navn skal dog ikke fuldstændig afløse det gamle, så umiddelbart kan det måske være svært at se den helt store forskel.
Jens Christiansen, som efter alt at dømme bliver valgt til ny partisekretær på Socialdemokratiets kongres har følgende forklaring på, hvad navneforandringen kommer til at betyde.
»Det er ikke endeligt besluttet, hvordan vi vil bruge navnet. Navnet Socialdemokratiet forsvinder ikke, og vi vil stadig forbeholde os ret til at bruge navnet. I nogle sammenhænge, når man taler om partiet som et parti, så er det bedst at bruge ordet Socialdemokratiet. Det kan du se, hvis du ligesom tester det i den måde, du snakker på. I mange situationer, når man taler om os, der er aktive, og når man taler om holdninger, så vil det ligge lige for at bruge ordet Socialdemokraterne. Vi skal ikke have sådan et internt sprognævn, men vi syntes, det er vigtigt at sende det her signal,« forklarer han.
Det betyder f.eks. at man i fremtiden vil se en pressemeddelelse med sætningen:
»Socialdemokraterne mener, at børnene i Danmark skal have bedre vilkår.« i stedet for:
»Socialdemokratiet mener, at børnene i Danmark skal have bedre vilkår.«

Samtidig kommer der også et nyt logo på fremtidens pressemeddelelse. Rosen er blevet nytænkt og i stedet for den klassiske røde rose med den grønne stilk, er den nye rose set oppefra.
Det giver en mere grafisk rose, som ifølge Jens Christiansen er lettere at bruge. F.eks. er det lettere for de små, lokale partiforeninger at bruge den på deres sort-hvide fotokopier.
Spørgsmålet er så, om de små, lokale partiforeninger vil tage det nye signal til sig. Alle er enige om, at der skal en fornyelse til i Socialdemokratiet, men de sidste ugers debat har med al tydelighed vist, at der langt fra er enighed om, hvordan fornyelsen skal gribes an.
Op til partiets sommergruppemøde for tre uger siden rasede debatten om en konsulentrapport, der foreslog en nytænkning af rosen og en mere målrettet strategi med 30 specialuddannede spydspidser, som skulle repræsentere »fremtidens socialdemokrater og de nye virkeligheder«, som der stod i rapporten. Flere ledende socialdemokrater udtalte i den forbindelse, at partiet hellere skulle koncentrere sig om politik og ikke bruge tid på management. Poul Nyrup Rasmussen trak lynhurtigt i land og fortalte, at rapporten kun var ment som inspiration, og så var tingenes stilstand genoprettet.
Det nye navn og den nye rose er det, som er tilbage af inspirationen fra rapporten, men det er svært at se, hvorfor partiet skal skifte navn netop nu.
Et navneskift er ikke nødvendigvis nogen dårlig ide. Da Tony Blair ændrede Labours navn til New Labour var det en dundrende succes. Forskellen er bare, at Tony Blair havde en ny politik at koble sammen med det nye navn. Det har Socialdemokraterne ikke. Derfor ser flere af de politiske analytikere hellere ikke det nye navn som andet end små hop på stedet.
»Når de laver navneforandring uden at have en ny politik, så sker der ikke noget. Deres problem er, at de er blevet lidt indholdstomme,« siger Hans Jørgen Nielsen fra Københavns Universitet.
I de seneste dage har socialdemokraterne udstillet, at de har yderst svært ved at finde nogle slagkraftige holdninger. Indvandrerdebatten gav ingen svar på, hvor partiet vil hen, men blev i stedet en kortvarig krig, som endte i ingenting. Det samme ser ud til at ske på sundhedsområdet, hvor sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, blev undsagt nærmest før hun kunne nå at sige sundhedsreform.
I næste weekend er der så kongres i Aalborg. Her skal det nye navn og den nye rose stå sin prøve blandt partiets græsrødder. Poul Nyrup Rasmussen skal forsøge at undgå alt for megen ballade og måske endda komme frem til et slagkraftig politik, som kan vise, at Socialdemokratiet er et reelt alternativ til Venstre.

At diskussionen allerede nu handler om små kosmetiske ændringer lover ikke godt for det projekt, og alt tyder på, at formanden ikke får stående klapsalver for starten på fornyelsesprocessen. Der er stadig mange i partiet, som ikke har meget tilovers for nye strategier, der er udtænkt af reklamefolk.
En af dem er formanden for LO-Aalborg, tidligere medlem af Folketinget Kaj Poulsen. Han tilhører den rigtig gamle garde inden for partiet, men alligevel er det et påfaldende hårdt angreb, han retter mod partitoppen op til kongressen.
I LO-Aalborgs nyhedsavis, LokalXpress , tager Kaj Poulsen tråden op fra formandsopgøret i 1992 og beskylder Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft for at have kørt partiet i sænk, og opfordrer dem i kraftige vendinger til at holde sig fra endnu en fornyelse:
»Giv nu det parti og den bevægelse, der har brødfødt jer hele livet en chance! Konstater, at I ikke slog til – og lad os få socialdemokratiske kræfter tilbage i vores parti. I fik chancen – men I fejlede. Og tag så jeres mappebærende DSU’ere med hen i skammekrogen.«
Kaj Poulsen er langt fra repræsentativ for partiet, men sådan en bredside viser lidt om den utilfredshed, der ulmer under overfladen. En utilfredshed, som ikke bliver lukket med et nyt navn og en ny rose.

Alligevel holder i hvert fald dele af partitoppen fast i, at det er en god ide med et nyt navn. Pia Gjellerup mener, at det nye navn signalerer nyt indhold, som hun mener, er der hele tiden. Hun syntes, det er forfriskede med en ny fremtoning, som signalerer »mennesket frem for systemet«.
Spørgsmålet er så, om det signalerer ret meget at kalde sig Socialdemokraterne. Det mener de professionelle reklamefolk ikke.
»Det vil ikke gøre den store forskel, for vi kender dem jo godt,« siger den kreative direktør, Frederik Preisler, fra reklamebureauet, Propaganda, der var med til at lave Socialdemokratiets kampagne op til valget i 1998.
Uanset hvad det nye navn kommer til at betyde for det gamle arbejderparti, så er det sikkert, at den borgerlige regering ikke ligger vågen om natten af frygt for, at Socialdemokraterne kommer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her