Læsetid: 4 min.

Selv tykke kan blive fundet for lette

Tre måneder på julemærkehjem hjalp ikke Tommas, der begyndte sit overvægtige liv som 12-årig. Først nu som 25-årig er motivationen i top til en slankekur
10. september 2002

Fedmeproblemer
På sin første skoledag var Tommas Bjørn Hansen en lille, tynd, lyshåret dreng med astma, som ikke fyldte meget på klassebilledet. I dag er det svært at overse Tommas, der vejer 154 kilo og er 190 cm høj.
Tommas begyndte at tage på, da han var omkring tolv år. Hans forældre gik fra hinanden i samme periode. Men ifølge Tommas er forklaringen på hans vægtstigning ganske enkel. Han blev offer for den danske hygge med dertil hørende kage og sodavand. Hans mor, der er førtidspensioneret sygeplejerske, har gjort sit for at hjælpe Tommas til at tabe sig.
»Hun købte ind til salater og sørgede for, at vi fik en sund kost,« fortæller han.
Moderens indsats hjalp imidlertid ikke. Sundhedsplejersken på skolen fik ham på et af julemærkehjemmene, hvor han tabte sig.
»Det var en rigtig god oplevelse, for der mødte jeg nogle på min egen alder, der var lige så store som jeg. Det havde jeg aldrig oplevet før,« fortæller Tommas.
Men så snart Tommas kom tilbage fra julemærkehjemmet, tog han på igen.

Offentligt indsats
En enkelt gang har det offentlige finansieret en mere målrettet indsats for Tommas. Da han var 16 år, deltog han i et forløb på Assens Sygehus, hvor han en gang om ugen skulle møde op for at dyrke motion og blive målt og vejet. Der var knyttet en diætist og en psykolog til projektet. Psykologi er Tommas dog forbeholden overfor.
»Jeg har aldrig været til sådan noget overnaturligt noget … at hun kunne sidde og ’se ind i mig’. Så det pjattede jeg meget med,« griner han.
Tommas mener ikke selv, at han var motiveret nok til at tabe sig, og den halvhjertede indsats resulterede kun i et mindre vægttab, som hurtigt blev udlignet, da projektet stoppede.
»Det har måske været svært at hjælpe mig, fordi det aldrig har været et problem for mig. Folk, der ser fjernsynsudsendelser som ’Livet er Fedt’, kan godt få det indtryk, at alle tykke har det dårligt med at være store. Men der er forskel på os, lige som der er på alle andre. Jeg har aldrig været ude af den, fordi jeg var ked af min størrelse. Og jeg har ikke været syg på grund af vægten.«

For fed og forkastet
Som 18-årig vejede Tommas for meget til sessionen.
»Jeg var der i seks timer og var igennem alle prøverne. Da jeg kom ind til lægen, behøvede jeg ikke at tage tøjet af, for det var tydeligt, at jeg var for stor. Det kunne godt have sagt til mig, allerede da jeg kom, at jeg godt kunne gå hjem igen.«
Siden har Tommas oplevet at blive afvist på grund af sin vægt, da han søgte læreplads under sin uddannelse som chauffør.
»Da jeg snakkede med en vognmand i telefon, lovede han mig guld og grønne skove. Da jeg så kom ud til ham, så stod han bare og kiggede op og ned af mig. Og så sagde han ikke noget. Der gik fem minutter – så gik jeg.«
Et andet sted han søgte ansættelse, fik han også at vide, at han ikke kunne klare jobbet. Men på det punkt er Tommas blevet vejet for let. De seneste fem år, hvor han har været ansat det samme sted som lastvognschauffør, har han kun haft tre sygedage, modsat nogle af de slanke kammerater, der døjer med mandags- eller fredagssyge.
Selv om Tommas har det godt med at være den, han er, vil han gerne ned i vægt.
»Det, der tvinger mig til at skulle tabe mig, er angsten for alle de sygdomme, der følger med vægten. Ens knæ og ryg kan ikke holde til det. Og man kan få gammelmandssukkersyge og forhøjet blodtryk.«
Bekymringen for helbredet er ikke den eneste motivation for Tommas.
»Jeg vil også gerne tabe mig, så jeg kan få en kæreste. Jeg har altid været pigernes ven, og de er kommet til mig, hvis de havde problemer med deres kærester,« fortæller han.
Sidste gang han selv havde en pige, var dengang, han var 14 år: »Der har været mange søde piger, men det er aldrig rigtig blevet til noget.«
Lejligheden i Odense har han mest af alt for at have et refugium, til den dag han møder kvinden i sit liv. Han har derfor aldrig rigtig slået rødder i lejligheden. Tre af væggene i hans et-værelses ungkarle-hybel er helt nøgne. Den fjerde væg er dækket af en reol, som afslører hans store passion: Gamle danske film. Den ældste af de 500 film er fra 1932, Odds 777, med Liva Weel i en af hovedrollerne.
»Jeg har set flere af filmene mere end tusinde gange,« fortæller han.
Men tv-bordet står tomt. Tommas kvier han sig lidt ved at indrømme, at fjernsynet står hjemme hos mor, hvor han har kapret et værelse: »De andre driller mig med, at jeg er så meget hos min mor.«
Men hans selvironiske tonefald gør det klart, at han i virkeligheden ikke er ked af drillerierne. ’De andre’ er nemlig vennerne fra Fnuggi – en forening for store mænd, der gerne vil være mindre. Tommas har mødt landsformanden i forbindelse med sit arbejde. Da formanden inviterede ham med til foreningens ugentlige svømmehalstur, takkede Tommas ja. Siden har han fået masser af mennesker til at glo, når han sammen med de andre store drenge trækker i badebukserne og hopper i poolen.
»Man bliver hurtigt vant til, at folk kigger. Det bliver man nødt til. Det er irriterende en gang imellem, men det må man tage med . Ellers skulle man holde sig inden døre,« siger Tommas Bjørn Hansen.

*Læs mere om Fnuggi på
www.fnuggi.dk
eller om Fnuggiline på
www.Fnuggiline.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu