Læsetid: 4 min.

Udfordreren i fjendens hule

Kanslerkandidaten Edmund Stoiber fra Bayern præsenterer sig som socialt indstillet, men de nordtyske vælgere er mistroiske. Stoibers tilslutning er dalende, derfor kører han valgkamp på indvandring
17. september 2002

HANNOVER – Bigbandet spiller Glenn Miller-musik, Hannovers konservative partiforening vil gerne underholde vælgerne, indtil kanslerkandidaten Edmund Stoiber (CDU-CSU) når frem.
Samtidig skal melodier som ’In the mood’ også dementere en udbredt fordom om mørkemanden fra Bayern: Hør bare, han er moderne og med på noderne – slet ikke så konservativ, som I tror.
Fordommene er der mange af her i Hannover, kansler Gerhard Schröders hjemby. Længe inden mødet begynder, er de første protestplakater på plads. »Slemt!« står der på én, råbekorene øver.
»Det er en provokation, at Stoiber kommer her,« mener et midaldrende, socialdemokratisk ægtepar, der medgiver, at det er hans demokratiske ret at tale på Operapladsen i Hannover, »men så må vi også have lov at protestere,« påpeger de.
Endelig tordner ’The Final Countdown’ ud af højttalerne – den pompøse letmetal-musik fortæller, at kandidaten er kommet.
»Kære Herr Stoiber, vi er glade for, at De kunne komme. En kansler, som ikke bor i Hannover – men som løser vores problemer, er os mere kær end en kansler, der bor i Hannover, men ikke har greb om Tysklands problemer,« råber den lokale partiformand ud over de 6.000 forsamlede.
Heftige klapsalver, ihærdige buh-råb.
I løbet af en måned har kansler Schröder vendt et forventeligt nederlag til en mulig sejrschance ved valget den 22. september. Oversvømmelsen i Østtyskland og en truende Irak-krig gjorde det muligt – for første gang i otte måneder er meningsmålingerne begyndt at tale om en mulig socialdemokratisk sejrschance. Derfor skal Stoiber kæmpe for hver eneste stemme, men det er svært at skærpe profilen, når både Schröder og Stoiber vil i samme, socialt markedsorienterede retning:
Stoiber har dagligt slået på de mere end fire millioner arbejdsløse og præsenterer sig som de små erhvervsdrivendes støtte; her er vækstmulighederne, her er Tysklands fremtid. Schröder har forsvaret sig med de dårlige internationale konjunkturer og...
Sådan kunne det naturligvis ikke blive ved. Sidste måned præsenterede Schröder vælgerne for et helt nyt tema, Irak-krigen.
»Under min ledelse bliver der ikke sendt tyske soldater til Irak – ikke i dag og heller ikke i morgen,« har han lovet.
Krig er der ingen stemmer i, ved Stoiber, der skyndte sig at mene det samme som Schröder – blot på en mere ansvarlig måde.

Indvandring er trumf
»Den tyske sonderweg har altid ledt os på vildveje,« siger Stoiber på vælgermødet i Hannover og anbefaler den europæiske vej. »Edi,« råber en mand gennem piftekoncerten.
Stoibers pegefinger fægter vredt på video-storskærmen bag ham, mens han remser op af de tyske dårligdomme – ledigheden, de slunkne syge- og pensionskasser, de voldsomme udgifter til socialhjælp, det uretfærdige skattesystem.
»De store virksomheder betaler ikke skat mere! Det er socialt uretfærdigt, synes jeg.«
Stoibers ord mødes af voldsomme klapsalver, som provokerer til endnu mere højlydte protester.
»Jeg vidste ikke, at storkapitalen havde så mange demonstranter til rådighed,« ironiserer Stoiber og spiller så den trumf, han har gemt på så længe, indvandringen.
»Vi har behandlet dette emne yderst ansvarsbevidst i de sidste måneder. Vi ønsker en nyordning. Hvert år modtager vi et antal på højde med Hannovers indbyggertal (500.000, red.). Kun med den største møje klarer vi denne integrationsopgave, og derfor finder jeg det forkert (af regeringen) at vedtage en indvandringslov, der betyder endnu mere indvandring.«
I Berlin har de konservatives strateger besluttet, at emnet indvandring skal have en topplacering i valgkampens slutspurt.
»Det ville være naivt ikke at berøre emnet indvandring. Man kan ikke se bort fra sammenhængen mellem indvandring og international terrorisme,« siger CDU-næstformanden Peter Wullf.
Kansler Schröder kalder beslutningen om at bruge indvandring for en »desperat handling«, men emnet er anvendeligt – det ved de konservative: For snart fire år siden vandt CDU delstatsvalget i Hessen ved hjælp af fremmedfrygt.

Ulv i fåreklæder
»Tyskland er klar til et højreryk, selv om det nok ikke bliver så drastisk, som det I oplevede i Danmark med hende Pia,« siger den 53-årige Heinrich.
Pia Kjærsgaards navn har han lagt mærke til, fordi han engang havde en dansk feriekæreste. »Hun hed også Pia,« husker han og mindes sommeren på Rømø for 30 år siden. Sidemanden mener, at nu skal der »gøres mere for de selvstændigt forretningsdrivende.«
»Stoiber er det dårligste alternativ – han modsiger jo sig selv, det er latterligt,« mener FreeDee Barteus, der angiver at være revolutionær marketingstrateg. »Jeg stemmer grønt; før man bekymrer sig om erhvervslivet, burde man lige redde kloden først.«
Det midaldrende, socialdemokratiske ægtepar har ikke ladet sig overbevise af kandidatens ord:
»Tyskland på Europas sidste plads? Det passer jo ikke. Vi har to sønner, og de har begge fået uddannelse og arbejde. Det er op til folk selv – sådan er det vel også i Danmark?« spørger kvinden, der ikke vil sige sit navn.»Stoiber er en ulv i fåreklæder. Efter valget vil han føre en hård højre-kurs – ligesom Berlusconi. I Tyskland har vi dårlige erfaringer, vi vil ikke have med højre-radikale at gøre,« siger hendes mand.
De ungkonservative er ved at pakke deres valgbod sammen. Det har været en heftig aften, medgiver de, men farligt var det ikke.
»Vi haft mange gode diskussioner,« siger Kathrin Neumann i boden, »folk misforstår Stoiber; han er konservativ, men folk forveksler ham med nationalsocialisme.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu