Læsetid: 4 min.

Våbeninspektører på umulig mission

Den tidligere vicechef i FN-kommissionen UNSCOM tror ikke, at et nyt hold våbeninspektører vil kunne løse opgaven
25. september 2002

Mandat
BOSTON – Det springende punkt i disse dages diplomatiske tovtrækkeri om FN-inspektion af Iraks våbenarsenaler bliver det mandat, som inspektørerne skal holde sig til, hvis de får Saddam Hussein-styrets tilladelse til at begynde deres arbejde.
Skal grundlaget være Sikkerhedsrådets resolution 1284 fra 1999, som Irak ønsker det? Eller bør parametrene i denne resolution udvides, således at inspektørerne får fri adgang overalt – også til de såkaldte præsidentpaladser – uden noget forhåndstip til myndighederne? Bush og Blair kræver det sidste. I aftes tydede udmeldinger fra en rådgiver for Saddam Hussein på, at inspektørerne måske kan få uhindret adgang overalt i Irak.
Den nye FN-kommission UNMOVIC, anført af den fhv. svenske udenrigsminister Hans Blix, blev stort set oprettet, fordi den irakiske regering afviste samarbejde med forgængeren UNSCOM. Men allerede før UNSCOM blev opløst i 1999, var kommissionens beføjelser blevet udvandet af Sikkerhedsrådet som følge af Saddam Husseins vedholdende protester mod inspektørerne.
Man kan således hævde, at UNMOVIC’s mandat fra 1999 i realiteten er en formalisering af de indrømmelser, som Sikkerhedsrådet og FN’s generalsekretær Kofi Annan havde givet til Irak siden afslutningen af Golf-krigen og vedtagelsen af resolution 687 i april 1991. I dette dokument pålægges Irak »uden betingelser« at ødelægge alle sine masseødelæggelsesvåben.
Det er derfor naturligt at spørge, hvorfor UNMOVIC skulle være bedre end UNSCOM til at bedømme og tjekke, hvorvidt Irak lever op til sine forpligtelser under FN’s resolutioner. Ikke overraskende mener tidligere UNSCOM-inspektører, at efterfølgeren UNMOVIC ikke er rustet til at løse opgaven.
Én af dem er Charles Duelfer – en tidligere amerikansk diplomat – der blev udnævnt til at være vicechef i UNSCOM i 1991 og tjente i denne stilling under Rolf Ekeus og Richard Butler. I dag er Duelfer seniorforsker på Center for International and Strategic Studies i Washington.
I et interview med Information fortæller han om sine rejser til Irak og drøftelser med ministre og våbenforskere.
– Hvorfor kan vi ikke stole på Saddam Husseins løfte om ubetinget fri adgang for FN’s inspektører?
»Der er to grunde. Den ene er vores erfaringer i UNSCOM. Saddam ville f.eks. erklære sig enig i et krav stillet af Sikkerhedsrådet og så iscenesætte et tilbagetog, når vi skulle efterprøve regeringens villighed. Under krisen i februar 1998 rejste Kofi Annan til Bagdad og fik et skriftligt løfte fra Saddam om at give inspektører adgang til otte paladser.«
»Jeg var leder af den gruppe inspektører, der blev sendt til Irak. Så snart vi ankom blev det klart, at regeringen tolkede aftalen som en engangsforestilling. Vi ville kun få adgang én gang som et slags høflighedsvisit. Vores forståelse var, at den første inspektion var indledende.«
I de følgende måneder fortsatte inspektørerne med med at efterprøve aftalen.
»I august samme år havde Butler og jeg et møde med vicepræsident Tariq Aziz, hvori han stillede et ultimatum. Enten skulle UNSCOM erklære nu, at Irak havde ødelagt alle masseødelæggelsesvåben, eller også ville vi blive sendt hjem, forlangte han.«
Butler afslog, fortæller Duelfer. På det næste møde sagde Aziz, at UNSCOM efterfølgende kun ville få lov til at efterse dual-use facilities (anlæg, der kan bruges til civile og militære formål, red.). Det betød, at UNSCOM ikke længere kunne tjekke kendte våbenfabrikker eller nye installationer.

Intet incitament
– Hvad er den anden grund til, at man ikke kan stole på Saddams ord?
»At han ikke har noget incitament til at opgive sine ulovlige våbensystemer. Jeg er 100 procent overbevist om, at Irak stadig er i besiddelse af kemiske og bakteriologiske våben. Jeg er også overbevist om, at Irak arbejder på at udvikle en atombombe.
»Irak har investeret 30-40 mia. dollar gennem de sidste 25 år på disse bestræbelser. De dygtigste og bedst begavede ingeniører og teknikere i landet er fuldt beskæftiget i projektet. Og måske vigtigst af alt: Saddam har vished om, at hans regime overlevede to gange, fordi det var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben.«
»Første gang var under krigen mod Iran, hvor Irak brugte kemiske våben for at slå de iranske tropper tilbage. Anden gang var i 1991, da USA stoppede sin fremmarch uden for Bagdad. Saddam er overbevist om, at præsident Bush’ far tog denne beslutning, fordi han frygtede, at Saddam ville bruge kemiske våben mod amerikanske soldater, hvis hans styre og eget liv stod på spil.«
Duelfer tilføjer, at irakiske embedsmænd har fortalt ham, at Saddam Hussein og hans følge har erkendt, at det var en fejltagelse at invadere Kuwait i 1990.
»Jeg gentager i 1990. Deres argumentation går på, at de skulle have ventet, indtil Irak havde udviklet en atombombe og det var som bekendt kun et spørgsmål om kort tid.«
– Hvorfor vil UNMOVIC ikke kunne udføre opgaven tilfredsstillende?
»Problemet er, at kommissionen ikke vil være i stand til at fuldføre sin opgave. Man vil muligvis være i stand til at tjekke de våbenfaciliteter, som vi er bekendt med fra UNSCOM’s tid. I kraft af deres tilstedeværelse i Irak vil inspektører kunne afsløre synlig fremstilling af missiler, men det bliver f.eks. umuligt at finde bakteriologiske laboratorier på det nuværende grundlag.«
»Hertil kommer, at UNMOVIC vil blive klemt mellem Iraks krav og et Sikkerhedsråd, der gradvist vil miste interessen. Det var vores erfaring i UNSCOM.«
– Hvilke nye beføjelser bør UNMOVIC udstyres med?
»Jeg har foreslået, at kommissionen får bemyndigelse til at interviewe de 400 forskere og teknikere, som vi ved er involveret i Iraks ulovlige våbenprojekter. Det skal ske uden ledsagelse af en irakisk embedsmand, og UNMOVIC skal have myndighed til at tilbyde dem og deres familie eksil, hvis de ikke tør tale. Det er den eneste måde, vi kan få et grundigt kendskab til, hvad Irak har udrettet siden 1998.«
– En tænketank i Washington – Carnegie Endowment for International Peace – har i en rapport foreslået at bakke inspektionerne op med en militær styrke? Vil det virke?
»Jeg tror ikke på det. Det er logistisk set umuligt. Med mindre man besætter Irak igen, bliver det umuligt at sikre en total afvæbning.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her