Analyse
Læsetid: 5 min.

Valg betyder ikke demokrati

Separatistiske partier agter at boykotte denne måneds valg i den indiske delstat Kashmir
2. september 2002

Demokrati forudsætter afholdelse af valg, men afholdelse af valg er ikke nødvendigvis udtryk for demokrati. Skinvalg i diktaturer og såkaldte folkedemokratier gør ikke disse styreformer til demokratier, men også i åbne samfund, hvor demokratiske idealer søges holdt i hævd, kan den folkelige inddragelse i den politiske proces ofte med en vis ret kritiseres for demokratiske underskud.
Hvad der gør en afgørelse demokratisk, er et spørgsmål, der kan være værd at tænke over i forbindelse med det delstatsvalg, som Indien gør klar til at afholde i Jammu og Kashmir senere denne måned. Kashmir har været bytte for terrorisme, religiøs ekstremisme, pakistansk sponseret infiltration og en bølge af vold herunder undertiden også fra sikkerheds- og paramilitære styrker, der er gået til yderligheder.
Fred, sameksistens, folkelig deltagelse i det politiske liv og respekt for menneskerettigheder er blevet ofret i delstaten, der i mange år har været regeret af National Conference, det dominerende regionale parti under ledelse af den unge og karismatiske Omar Abdullah.
Hvis NC vinder valget, er det givet, at Omar vil efterfølge sin far, Farooq Adbullah som delstatens regeringschef. Farooq blev ministerpræsident efter sin far, Sheikh Abdullahs død i 1982. I 1984 greb Indiens daværende præsident, Indira Gandhi, ind og afsatte Farooqs regering. Efter attentatet på hende, genoplivede NC imidlertid sin alliance med Kongrespartiet under ledelse af Rajiv Gandhi og kom i 1987 igen til magten efter en valgsejr.
Vide kredse i Kashmirs befolkning var af den opfattelse, at NC-alliancen kun formåede at vinde dette valg i kraft af udstrakt valgsvindel. Konsekvensen blev en stærkt stigende udenomsparlamentarisk aktivisme og udbredt folkelig modvilje over for regering, de folkevalgte organer og selve den politiske proces.
Følelsen af at være blevet svigtet og narret blev ophav til en overflod af separatistiske og militante bevægelser, hvoraf mange har forbindelse ikke blot til ekstremistiske og terroristiske grupperinger i Pakistan og Afghanistan, men også til lejesoldater – ’hellige krigere’ – fra flere lande.
Siden sidste valg i 1996 har man i, især i Kashmirdalen, været vidne til et enormt antal drab på civile og sikkerhedsstyrkemedlemmer, fordrivelse af hinduer fra dalen, ødelæggelse af ejendom, snigmord, terrorangreb, bombeeksplosioner, en lammet turist- og handels- og erhvervssektor og en enorm stigning i arbejdsløsheden.
Selv om der er kommet massive forstærkninger fra centralstyret i New Delhi til for at opretholde lov og orden, har terroristgruppernes plyndren og hærgen ikke aftaget, ligesom sikkerhedsstyrkerne fortsat er gået til yderligheder i talrige tilfælde af menneskerettighedskrænkelser, som har givet anledning til skarp kritik både i Indien selv og i udlandet.

Farooq vandt valget i 1996. Dengang havde han imidlertid skiftet alliancepartner og sluttet sig til den BJP-ledede National Democratic Alliance. Bortset fra at loyalitetsskiftet fra Kongrespartiet til BJP, ændrede han intet på sin politik, og det mandat, han fik i 1996 var lige så tvivlsomt og tilsvindlet som ved de foregående valg.
Dette tjente kun til at øge frustrationen i delstaten, som nyder en særlig konstitutionel status inden for Den Indiske Union, men reelt er berøvet ægte autonomi på grund af den overvældende tilstedeværelse af Centralregeringens forlængede organer og styrker.
Den politiske frustration gav separatistgrupperne medvind og førte til optrappet vold, bl. a. en serie massakrer og bombeangreb på lokalparlamentet. Infiltration og terrorisme fra grænseoverløbere og ekstremister understøttet af den hemmelige pakistanske tjeneste, ISI, har siden gjort det umuligt at genskabe noget, der bare kunne minde om normalitet i en stabil delstat.
Men i sidste ende, efter pres fra det internationale samfund (ikke mindst USA) blev det gjort klart, at demokratiske valg var uafviselige som forhåndsbetingelse for enhver normalisering af den politiske proces i Jammu og Kashmir. Kun når dette mål er indfriet, kan der blive fred, økonomisk fremgang og sikkerhed i en delstat, hvor 700 mennesker er blevet dræbt alene inden for de seneste 75 dage.
Indiens BJP-ledede centralregering er fast besluttet på at holde valg i Jammu og Kashmir, uanset at separatistiske grupper ventes at boykotte afstemningen, vil den blive gennemført som planlagt.

Men spørgsmålet er ikke, hvorvidt valghandlingen vil kunne afholdes. Spørgsmålet er, hvorvidt den vil kunne blive fri og retfærdig, givet at den vil finde sted under omstændigheder, hvor deltagelsen vil være begrænset til en minoritet af delstatens politiske partier.
Hurriyat, en paraplyorganisation for 23 separatistiske partier og grupper, hvoraf nogle har forbindelse til militante grupper, er modstander af valget og fast besluttede på at sige nej til enhver deltagelse i det. Og et valg, hvor Hurriyat ikke deltager, har ingen legitimitet i en stor del af vælgerbefolkningens øjne.
Hurriyat er modstander af valget, fordi det siger, at det umuligt vil kunne blive frit og retfærdigt, når så mange separatistledere holdes fængslet efter drakoniske love. Hurriyat betragter valget som et desperat forsøg fra BJP’s side på at genindsætte NC for endnu en periode, hvilket formentlig meget let ville kunne opnås ved et valg, hvor ikke alle, som repræsenterer den kashmirske befolknings legitime aspirationer, vil få lov at deltage.
Der er mange, som har mistanke til, at BJP’s intentioner er at gennemtvinge et valg, hvis resultat umuligt kan afspejle folkeviljen. Et forslag om at opsplitte delstaten i tre er blevet lækket af ’interesserede kredse’.
Selv om centralregeringen officielt har afvist en opdeling, menes forslaget at stamme fra kræfter i BJP og Jammu State Morcha – en front på 19 grupper og partier oprettet af det højrehinduistiske RSS, som har planer om at befæste Jammu-delen af Jammu og Kashmir som en hinduistisk bastion.
Får de held til dette, vil den etniske polarisering i Jammu og Kashmir vokse yderligere, hvilket kan give større politisk medvind til dem, som formelt ønsker at opslitte delstaten med det buddhistisk dominerede Ladakh som en tredje ministat ved siden af et muslimsk Kashmir og et hinduistisk Jammu.
Selv om dette måtte være BJP’s langsigtede dagsorden, synes Hurriyat alligevel at være opsat på at bringe valget i miskredit for at tjene sine herrers interesser i Pakistan. For to måneder siden, da en ledende skikkelse i Hurriyat blev myrdet, beskyldte hans søn Pakistans hemmelige tjeneste ISI for at stå bag mordet. Hans påfaldende efterfølgende tavshed blev udlagt som affødt af trusler fra ISI om at eliminere ham.
Mange i Hurriyat menes at stå i taknemmelighedsgæld til regeringen i Islamabad, og pakistansk baserede islamistiske grupper og individuelle ledere siges at frygte at blive likvideret af enten ISI eller terrorister, hvis de skulle vælge at give Indiens valgplaner i Jammu og Kashmir legitimitet ved alligevel at deltage i valget.

Valget i Jammu og Kashmir kan blive afgørende for Indien, Pakistan og det internationale samfund såvel som for de politiske partier, separatistgrupper og militante kræfter i delstaten. For Indiens regering vil valget kunne fremstå som et vidnesbyrd om eget demokratiske sindelag over for stormagter som USA og EU. Det bliver dermed en vigtig prøvesten for Indiens demokratiske troværdighed i en stat, hvor ægte selvstyre, ægte demokratisk repræsentation og menneskerettigheder i alt for lang tid er blevet sat i skyggen af fuskede valghandlinger og tvivlsomme mandater.

*Shastri Ramachandaran er bosat i New Delhi, hvor han er redaktør på avisen Times of India

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her