Læsetid: 6 min.

Virkeligheden plus 10 procent

Anders Thomas Jensens kommende spillefilm, ’De grønne slagtere’, bliver mere stiliseret end debuten, ’Blinkende lygter’ – og så er den bl.a. optaget på Sydfyn, hvor den har været med til at holde liv i den første regionale filmfond i Danmark
27. september 2002

(2. sektion)

Bag kameraet
»Det er Fischer-klubben,« siger Mads Mikkelsen og peger hen mod en gruppe skoledrenge og -piger, der er stimlet sammen bag en afspærring i den ene ende af Priorensgade i Faaborg på Sydfyn og holder øje med, hvad han laver.
Skuespilleren er ved at varme op til en scene i instruktøren og manuskriptforfatteren Anders Thomas Jensens kommende spillefilm, De grønne slagtere, men han tager sig gerne tid til at sludre lidt og gavmildt dele autografer ud til de mange piger og drenge, der har det med at dukke op, når Mads Mikkelsen filmer.
»Det er på grund af tv,« siger han og hentyder til sin rolle som kriminalassistent Fischer i DR’s succesfulde tv-serie Rejseholdet, som havde mere end en mio. seere om ugen.
»Jeg havde lavet film før Rejseholdet, og da kunne jeg godt få lov til at gå i fred på gaden. Men det kan jeg ikke nu,« siger han. »Det er noget andet at komme helt ind i stuen hos folk.«
Mads Mikkelsen står foran en toetagers rødstensbygning, som rummer den slagterbutik – Svend & co. – som er en vigtig del af filmen. Mikkelsen spiller slagtersvenden Svend, der sammen med sin ven og kollega Bjarne beslutter sig for at gå solo, fordi de er trætte af den »brovtende og bedrevidende lokale slagter,« som der står i pressematerialet.
Svend og Bjarne får en god idé til en ny, speciel kødret – skuespillerne vil ikke ud med andet end, at hemmeligheden bag er marinaden – og de får succes med deres butik.

Stiliseret
»Det er simpelthen så flot,« siger Mikkelsen og nikker hen mod butikken. Oven over døren hænger et stenrelief af et stykke dødt, pillet fjerkræ og to skilte, ligeledes hugget i sten, fortæller, at her er en slagter, som sælger kød og flæsk. I vinduerne står to kofigurer og bidrager kun yderligere til butikkens stiliserede præg.
»Det er virkeligheden plus 10 procent,« siger Anders Thomas Jensen og roser filmens debuterende scenograf, Mia Steensgård, som har stået for at udforme De grønne slagteres overordnede udseende, kulisser, kostumer og rekvisitter.
»Det er konsekvent og stilrent, og hun er i virkeligheden mere en production designerÇ« siger filmens producent, Kim Magnussen fra M&M Productions, der også producerede Anders Thomas Jensens debut som instruktør, den barskt humoristiske Blinkende lygter.
»Det er en dyr film, og det varer længere, før pengene kommer,« siger Magnussen, »men så kan den også leve lang tid på sit udseende.«
Priorensgade er en idyllisk landsbygade af den gammeldags slags, hvor huse med navne som »Fremtidshaab« og små velplejede haver og stakitter ligger fint på række på begge sider af gaden.
Det ligner næsten en kulisse, og en begejstret Kim Magnussen fortæller, at filmholdet slet ikke behøvede at bygge noget: »Den lå der bare,« siger han.

Film Fyn
Optagelserne af De grønne slagtere er gået ind i sin sidste fase, og filmholdet slutter af med et par uger i Faaborg, bl.a. fordi Faaborg Kommune har støttet produktionen med et kontant beløb.
Det var meningen, at De grønne slagtere skulle være den første film produceret med støtte fra den regionale filmfond, FilmFyn, der har ni fynske kommuner og Fyns Amt som interessenter, og som er modelleret over den svenske succesfond i Trollhättan ved Göteborg, hvorfra også mange danske film får støtte og derfor optages.
Men da EU modsatte sig, at deres egnsudviklingsstøtte, Mål 2, blev brugt som direkte produktionsstøtte, blev etableringen af FilmFyn forsinket nogle måneder.
Af praktiske og økonomiske hensyn flyttede M&M derfor hovedparten af optagelserne af De grønne slagtere væk fra Fyn. Men de 14 dage i Faaborg sikrede kommunen sig med et kontant beløb, og på den måde har De grønne slagtere alligevel været med til at holde liv i drømmen om den første regionale filmfond i Danmark.
Lige nu ærgrer Kim Magnussen sig over FilmFyns forsinkelse – han havde fundet de fedeste studiefaciliteter i en nedlagt maskinfabrik, fortæller han – men aftenen før pressebesøget på optagelserne faldt de sidste detaljer på plads, og så er der alligevel noget for ham at glæde sig over.
Økonomiudvalget i Fyns Amt gav deres endelige velsignelse til FilmFyn, fortæller kommunaldirektør Søren Theilade fra Faaborg Kommune, der for pressens skyld er mødt op på optagelserne sammen med en anden Søren, nemlig Søren Stensbo-Smidt fra arbejdsgruppen bag FilmFyn.

Egnsudvikling
Tanken med den regionale filmfond er, at en underudviklet del af Danmark med støtte fra EU, kommuner, amter og private investorer opbygger en infrastruktur, tilbyder faciliteter og uddanner folk, der kan komme filmproduktioner til gavn. FilmFyn kan støtte filmproduktioner mod, at de pågældende produktioner lægger halvanden-to kroner i regionen for hver krone, de får i støtte.
»Det er meningen, at vi skal kunne støtte tre-fire spillefilm pr. år i begyndelsen,« siger Søren Theilade.
»Vi har 20 mio. kr. over fire år til reelle investeringer,« siger Søren Stensbo-Smidt. Han regner med, at FilmFyn efter fem år vil have skabt 400 nye, permanente arbejdspladser i regionen, lige som uddannelsesområdet vil have fået et løft, både i form af deciderede filmarbejder-uddannelser og filmfaglige linjer på gymnasierne i Svendborg og Faaborg.
»Film og medier er trendy,« siger han. »Mange unge går ledige eller forlader regionen, og vi vil holde dem her. Ellers ender vi som et Provence, hvor kun pensionisterne slår sig ned.«
Selvfølgelig håber Søren Theilade og Søren Stensbo-Smidt også på, at FilmFyn vil give Fyn et bedre erhvervsimage – det er det, EU’s Mål 2-penge er beregnet til.
For filmproducenterne er fordelene, ud over selve støttekronerne, ganske mange, forklarer Kim Magnussen, der tillige er formand for Producentforeningen – som bakker op om FilmFyn – og sagtens kan forestille sig at optage sine næste film på Fyn.
»Logistikken er 40 gange bedre end at skulle tage til f.eks. Trollhättan,« siger han.
»Det tager kun halvanden-to timer at komme til København, og miljømæssigt favner Fyn bredt. Her er alt lige fra storbymiljø og øer til den mindste flække, og på Langeland er der klitter.«
Meget tyder på, at også de lokale i Faaborg bakker op omkring initiativet. Holdet bag De grønne slagtere er blevet modtaget med åbne arme, og beder de om et eller andet, så får de det. F.eks. er det det lokale hjemmeværn, som står for at holde nysgerrrige væk under selve optagelserne.
»De har fundet sig i meget,« siger Søren Theilade. Men, som Kim Magnussen siger, »så handler det også om at opføre sig ordentligt og sprede optagelser ud over hele regionen, så vi ikke trækker al goodwill fra ét sted.«

Ingen skydevåben
Tilbage på optagelserne er Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas gået i gang med at øve deres replikker, mens Anders Thomas Jensen lytter med og kommenterer, og filmholdet rigger en kørescene til.
»Du taler om to millioner, Svend,« siger Lie Kaas’ Bjarne. »Hvor skulle jeg få så mange penge fra?«
»Reagerer du lidt på...« siger Mikkelsen til Kaas, der afbryder: »Ska’ vi så tage den gamle?« Mikkelsen har en grå bør på hovedet og fortæller, at det skyldes, at »jeg har en sjov frisure, som vi helst ikke vil have, at I ser, før filmen har premiere.«
Det er en Erik Veje Rasmussen-agtig frisure, afslører Anders Thomas Jensen, der virker afslappet og forklarer, at han prøver på ikke at tænke på det pres, som Blinkende lygters store succes på sin vis har lagt på ham.
»Ud over de åbenlyse paralleller, som er nogle af skuespillerne og så mig, synes jeg umiddelbart ikke, at der er nogen forbindelse mellem De grønne slagtere og Blinkende lygter,« siger instruktøren, der er kendt for sine rappe replikker og skæve karakterer og miljøer.
»Men så kommer der alligevel nogen, bl.a. Mads og Nikolaj, og fortæller mig, at det er der. Og selvfølgelig er der nogle paralleller mellem de to film. Vi er ude over realismen, men De grønne slagtere er meget mere stiliseret, og så er der ikke et eneste våben med – hvilket der jo nok er nogen, som bliver glade for.«

*De grønne slagtere har premiere til næste år

FAKTA
Anders Thomas Jensen
*Anders Thomas Jensen er 30 år, selvlært manuskript-forfatter og instruktør. Han har skrevet og instrueret de Oscarnominerede kortfilm Ernst og lyset, Wolfgang og Valgaften – den sidste vandt en Oscar. Har skrevet manuskript til en lang række danske spillefilm, bl.a. Mifunes sidste sang, The King is Alive, I Kina spiser de hunde, Gamle mænd i nye biler, Elsker dig for evigt og de kommende Wilbur begår selvmord og Skagerrak. Debuterede som spillefilminstruktør i 2000 med Blinkende lygter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu