Op mod 90 procent af de civile flygtninge fra krigen i Tjetjenien har oplevet drab på familiemedlemmer eller nære venner, viser en ny russisk undersøgelse bygget på interviews med kvinder i flygtningelejre i Nordkaukasus.
Krigen i Tjetjenien mellem russiske styrker og lokale rebeller har varet i snart tre år, og menes at have kostet titusinder livet. Den har også skabt hundredetusinder af flygtninge som de russiske myndigheder nu håber gradvist vil vende tilbage til Tjetjenien.
Det russiske undersøgelsesmateriale stammer fra en græsrodsorganisation, Don-områdets kvinder, der har gennemført interviews med i alt 257 tjetjenske kvinder i fem flygtningelejre i selve Tjetjenien og naborepublikken Ingusjetien, hvor titusinder af flygtninge fra konflikten bor i teltlejre.
Undersøgelsen, som siden er bearbejdet af den russiske sociolog Andrej Zdravomyslov, foregiver ikke at være statistisk repræsentativ, men den er et sjældent forsøg på at give en mere systematisk fremstilling af de omkostninger krigen har haft for regionens civilbefolkning, både etniske tjetjenere, russere og andre nationaliteter.
»Praktisk taget hele Tjetjeniens befolkning kvinder og mænd, børn og gamle er blevet ofre i den væbnede konflikt,« siger Zdravomyslov.
Blandt de adspurgte i flygtningelejrene havde 75 procent mistet slægtninge under krigen, mens 84 procent svarede, at en eller flere af deres bekendte er blevet dræbt. Omkring tre ud af fire adspurgte var blevet udplyndret, eller udsat for røverisk overfald.
Ønske om fred
I undersøgelsen figurerer der, udover talmaterialet, en række vidnesbyrd fra kvinder, som opholder sig i lejrene, mens deres mænd typisk fortsat befinder sig i Tjetjenien. Mange af kvinderne har begravet stribevis af familiemedlemmer og venner, for til sidst at pakke ejendelene og forlade den krigshærgede republik.
»Fem af mine familiemedlemmer er blevet dræbt, mens fire er forsvundet sporløst. Mange andre er blevet såret, og seks af mine bekendte er blevet invalideret,« fortæller en kvinde.
Størstedelen af kvinderne peger på den russiske stat som hovedansvarlig for krigen og giver udtryk for støtte til seperatisterne.
Et flertal siger de har forståelse for tjetjenske kvinder, som griber til våben og tilslutter sig rebellerne. Men først og fremmest udtrykker de et ønske om fred efter et tiår, der har været præget af indre konflikter i Tjetjenien og to blodige krige med Rusland.
Op mod 70 procent er klar til at bosætte sig i en anden og mere fredelig region, hvis muligheden viser sig.
Det kan have lange udsigter med en stabilisering af situationen i selve Tjetjenien, og en sikker tilbagevenden for flygtningene. Deres præcise antal er ukendt, men der nævnes typisk tal på mellem 300.000 og 500.000. Ingusjetien har huset op mod 165.000 tjetjenske flygtninge, mens det har været anslået, at der er 100.000 flygtninge i selve Tjetjenien, og formentlig titusinder i andre områder af Rusland og nabolandet Georgien.
Farefuld tilbagevenden
Den russiske regering har i de seneste måneder presset hårdt på for at få flygtningene til at vende tilbage til Tjetjenien. Efter republikken tidligere på året valgte en ny præsident, Murat Zyazikov, har Ingusjetien også søgt at fremskynde flygtningenes tilbagevenden.
»Omkring 27.000 personer er vendt tilbage til Tjetjenien i de seneste seks uger,« sagde Zyazikov i midten af august.
»Vores land har været belastet af flygtningespørgsmålet de seneste ti år. Det kan vi godt undvære,« tilføjede han.
Under den første krig i Tjetjenien fra 1994 til 1996 modtog Ingusjetien også et stort antal flygtninge, og man huser ligeledes flygtninge fra en konflikt mellem Ingusjetien og naborepublikken, Nord Ossetien, i begyndelsen af 90erne.
Russiske myndigheder siger, de forventer et markant fald i antallet af flygtninge i Ingusjetien over de nærmeste måneder. Ruslands Føderale Migrationstjeneste sagde for nylig, at man forventer at lukke teltlejrene i Ingusjetien inden udgangen af året.
Da en stor del af flygtningene ikke har en bolig at vende tilbage til vil myndighederne blandt andet genhuse dem i flygtningecentre indenfor Tjetjeniens grænser. Den russiske regering søger derfor også at få de internationale humanitære organisationer, som er aktive i området, til at kanalisere hjælpen væk fra Ingusjetien og ind i Tjetjenien.
Den hast, hvormed myndighederne forfølger dette projekt, er imidlertid blevet mødt med skepsis blandt iagttagere i humanitære organisationer, som understreger, at enhver tilbagevenden skal være frivillig, og at der skal være rimelige garantier for flygtningenes sikkerhed.
Den pro-russiske administration i Tjetjenien advarer også mod farerne ved, at titusinder af flygtninge vender tilbage på et tidspunkt, hvor de militære konfrontationer fortsætter og livet i republikken er præget af lovløshed og mangel på basal infrastruktur.
»I øjeblikket kan vi ikke garantere fuld sikkerhed for nogen som helst i Tjetjenien,« siger en tjetjensk embedsmand om den nuværende situation.
Før Rusland får sit Palæstina
