Læsetid: 3 min.

Besat af stole og lys

Den texanske instruktør Robert Wilson elsker lys og stole. Derfor er det oplagt, at han nu giver sig i kast med Arne Jacobsen
25. oktober 2002

Instruktøren Robert Wilson er manisk stolesamler. Og han har for vane at designe en ny stol til hver forestilling.
Hans seneste, The White Town, som ellers er en hyldest til Arne Jacobsen i anledning af dennes 100 års fødselsdag, er en undtagelse.
Selverkendelse eller præstationsangst? I hvert fald vil det til denne forestilling være Arne Jacobsens syver, der står på scenen.
Ud over at være instruktør er Wilson oprindeligt uddannet i arkitektur og design. Derfor plejer han også at have en finger med i alle facetter af sine opsætninger, der først og fremmest er båret af det visuelle. Robert Wilsons stykker fungerer bedst, når det er billederne snarere end ordene, der er det bærende. Ordet er simpelthen sekundært for Wilson, der i 1986 var indstillet til en Pulitzer Prize, men ikke fik den, fordi der ikke fandtes en tekst at forholde sig til.
Det hænger igen sammen med Wilsons måde at arbejde på. Stykkerne tager først form under prøverne, hvor alle er samlet til korte, men så meget desto mere hektiske prøveforløb.

Tillid og gode nerver
Skuespilleren Ulla Henningensen har tidligere arbejdet sammen med Wilson, og beskriver samarbejdet sådan her:
»Det handler om tillid og om at have gode nerver.«
Tillid, fordi meget lidt er planlagt på forhånd.
Gode nerver, fordi Robert Wilson notorisk er en vanskelig herre at arbejde med. Han stiller endog meget store krav til skuespillerne. Ulla Henningsen spiller eksempelvis samtlige roller i The White Town.
Brugen af lyset er et af de Wilsonske varemærker. Det bruges ofte som det vigtigste virkemiddel. Men også musikken er central – Wilson kom oprindeligt til scenekunsten via danseteatret. Det er Hal Willner, der tidligere har produceret blandt andet Lou Reed, der står for musikken.

Næret af møder
Selv om det er krævende at arbejde med Wilson, er han kendt for netop samarbejdet. Hans kunst nærer sig af mødet med folk fra andre genrer og teatertraditioner. Ikke mindst lader han sig inspirere af omgivelserne. I The White Town er inspirationskilderne Bellevue Teatrets bygning, som Arne Jacobsen tegnede i 1935, og det særlige skandinaviske lys.
Wilson startede for ti år siden The Watermill Center, et væksted på Long Island i New York. Her mødes kunstnere og studerende en gang om året og udvikler nye projekter, som senere bliver opført overalt i verden. The Watermill Center er en vigtig årsag til, at Robert Wilson stadig er ekstremt produktiv. I 2002 har han haft urpremiere på 13 forestillinger eller udstillinger.
Wilson har arbejdet med kunstnere som Lou Reed, Laurie Anderson, David Byrne og Susan Sontag. Sidstnævnte lægger ingen fingre imellem, når hun skal vurdere Wilsons bidrag som kunstner: »Jeg kan ikke komme i tanke om nogen, der har ydet et så stort eller væsentligt kunstnerisk bidrag.« Så er det sagt.
I Danmark er Wilson bedst kendt for en af nyere tids største teatersucceser: Woyzeck på Betty Nansen teatret i 2000, som blev til i samarbejde med musikeren Tom Waits. Woyzeck blev også en eksportsucces på verdensplan. Stykket opføres lige nu i Sarajevo og skal senere over USA og via Rusland til fjernøsten.

Døvstum i hovedrollen
Fra første færd stod det klart, at Wilson ikke lod sig binde af konventioner. I 1971 opførte han operaen Deafman Glance – med en døvstum i hovedrollen.
Wilsons særlige stil krævede tilvænning, og begejstringen var langt fra udelt, da Robert Wilson debuterede på danske brædder i 1973. Stykket hed The Life and Times of Josef Stalin, og folk udvandrede. Heldigvis var der 128 medvirkende, og skuespillerne kunne så mellem deres optrædender fylde op i den halvtomme sal. Stykket blev hurtigt taget af plakaten.
Men at Robert Wilson senere fik stor indflydelse på også dansk teater, kan man forvisse sig om i en netop udgivet bog: Teaterlandskaber - Nedslag i Robert Wilsons univers.
Instruktør Kirsten Dehlhom har bidraget med en tekst, der kort og godt hedder: Tak. Udgangsreplikken lyder: »Kære Robert Wilson, tak fordi De har fastholdt Deres tanke og formået at gestalte den igen og igen som ét langt kontinuum. Med lyset som hovedrolleindehaver, og mennesket i alle de andre roller.«

*www.robertwilson.com

*Robert Wilson Født 1941 i Waco Texas. Har tidligere instrueret ’Woyzeck’ på Betty Nansen Teatret og udstillet installationer på Kunstindustrimuseet. Aktuel med ’The White Town’, som er en hyldest til Arne Jacobsen, på Bellevue Teatret

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her