Læsetid: 4 min.

Cellernes funktion og forfald

En illusionist, to usynlighedsud-forskere og tre makromolekyle-analytikere. Nobelpriserne i kemi og fysik for år 2002 er uddelt
14. oktober 2002

Fysik & kemi
Nobelkomitéen fra Kungliga Vetenskabsakademien i Stockholm har endnu engang hædret den kemi, der orienterer sig mod biologi og medicin. Mere specifikt: Som analyserer og identificerer de makromolekyler, der er styrende for biologiske livsprocesser og opbygger, opretholder og nedbryder bl. a. menneskets legeme. Makromolekyler bærer navne som enzymer, proteiner, prioner osv.
Den ene halvdel af Nobels kemipris (i alt 10 mio. svenske kr.) går til schweizeren, Kurt Wüthrich (64), som ved hjælp af avanceret NMR- scannerteknologi (NMR = nuklearmagnetisk resonans) har fundet en metode til at visualisere makromolekylers tre-dimensionelle struktur.
Amerikaneren John Fenn (85) og japaneren Koichi Tanaka (43) deler anden halvdel for deres bidrag til at udvikle den såkaldte massespektometri som praktisk laboratorieredskab. Herved forstås at begge har udviklet metoder til at ‘tilberede’ biologiske molekyler, der er for tunge til at fordampe til luftform, hvilket ellers har været nødvendigt for at gøre dem tilgængelig for analyse. Begge teknikker går ud på ionisere molekylerne, før de omsættes til luftform. John Fenne har benyttet en teknik, der udnytter elektriske felter til dråbeforstøvning kaldet ’elektrospray’, mens Tanaka har brugt en laser, som ioniserer molekylerne, men bevarer dem inden for deres molekylære ’gitre’.
De tre forskere har udmærket sig ved deres grundforskning inden for den såkaldte proteomik (studiet af, hvordan proteiner interagerer med andre substanser i celler og opretholder liv), og det er i høj grad takket være deres arbejde, at det i dag er muligt at diagnosticere f. eks. malaria og spore cancerformer som brystkræft, prostatakræft og livmoderkræft på langt tidligere stadier end før, ligesom en mere effektiv fødevarekontrol også er blevet muliggjort af deres metoder.
Takket være de tre forskeres opdagelser kan kemikere i laboratoriet nu ved simple og procedurer umiddelbart og præcist analysere, hvilke proteiner – godartede såvel som ondartede – deres emne indeholder. Ydermere har de tre pristageres forskning betydet en revolution af vores forståelse af den måde, celler fungerer og går i forfald på. Wüthrich, Fenn og Koichi har lagt fundamentet for en ny videnskab, proteomik, som spås en stor fremtid, idet den ventes at kunne nyttiggøre de informationer, der er indsamlet i forbindelse med den storstilede kortlægning af det menneskelige genom. Håbet er at det vil resultere i en helt ny generation af medicinske midler, der er langt mere effektive og langt bedre kan tilpasses den individuelle patients behov.
Bengt Norden, formand for Nobelkomiteen for kemi, motiverede da blandt andet også pristildelingen med, »at de tre forskeres arbejde har banet vej til i fremtiden at finde en kur mod kræft.«

Den usynlige verden
Neutrinoer og kosmiske røntgenstråler udgør menuen på Nobels fysikpris 2002. Stockholm-juryen har valgt at interessere sig for illusionisternes og det usynliges verden, og for dem, der som sande pionerer har sat sig for at udforske disse verdener for at ’synliggøre’ det uendeligt små og det uendeligt fjerne. Også her måtte tre forskere – alle ude over deres første ungdom – deles om prisen. Den ene halvdel deles mellem amerikaneren Raymond Davis (87) og japaneren Masatoshi Koshiba (76), mens den anden går til amerikaneren Riccardo Giacconi (71).
Den første af de mystiske verdener – den usynlige – tilhører neutrinoen, en elementarpartikel, der først blev ’opfundet’ som hjælpehypotese af Wolfgang Pauli i 1930 for at underbygge hans teorier og forhindre, at energi ’forsvinder’ ved kernereaktioner. 25 år senere blev partiklens faktiske eksistens bevist i forbindelse med udviklingen af brintbomber.
Neutrinoen dannes ved de nukleare fusionreaktioner, der sker i hjertet af stjerner som Solen, når brint forvandles til helium. Men neutrinoer er spøgelsesagtige partikler, da de ikke har elektrisk ladning, og deres masse er ekstremt lille. De kan således gennemtrænge millioner af kilometer fast stof uden målbar effekt.
Davis’ fortjeneste var nu at opfinde en operationel detektor i form af et reservoir dybt nede i en guldmine i South Dakota, som han fyldte med 600 tons tetrakloroætylen. I begyndelsen uden større held, men i løbet af 30 år lykkedes det ham efterhånden at identificere 2.000 neutrinoer på vej fra solen.
Koshiba var som den første i stand til at gentage resultatet med en anden type detektor og bevise, at kilden til neutrinoerne vitterligt var solen. I 1987 fandt han ydermere et lille antal neutrinoer, der stammede fra en fjern supernovaeksplosion. Hans teknik er blevet ophav til en helt ny gren af astronomien - neutrinoastronomi - som studerer meget fjerne galakser og stjerner.
Astronomerne har også meget at takke ’illusionisten’ Giacconi for, for ham tilkommer nemlig en stor del af æren for at have banet vejen for moderne røntgenstråle-astronomi, der i kraft af de fotomanipulatoriske greb, den muliggør, har givet os så blændende spektakulære billeder af fænomener i universet, der ellers ville være forblevet usynlige. Kosmisk røntgenstråling formår ikke at trænge gennem jordens atmosfære, men Giacconi fik mulighed for at placere sit røntgenteleskop i det ydre rum og opdagede derved for første gang en kilde til røntgenstråler uden for vores solsystem.

*www.nobel.se

FAKTA
Nobelpriserne

Fysik
Raymond Davis Jr., USA
Masatoshi Koshiba, Japan
Riccardo Giacconi, USA

Kemi
John B. Fenn, USA
Koichi Tanaka, Japan
Kurt Wüthrich, Schweiz

Medicin
Sydney Brenner, UK
H. Robert Horvitz, USA
John E. Sulston, UK

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu