Læsetid: 3 min.

Dømt for opfordring til drab på jøder

Jurister vurderer, at dommen ikke kan legitimere et forbud mod foreningen
31. oktober 2002

Talsmanden for den islamistiske organisation Hizb-ut-Tahrir, Fadi Abdul Latif, blev i går idømt to måneders betinget fængsel for grov forhånelse og opfordring til drab på jøder.
Opfordringen »Og dræb dem, hvorend I finder dem«, er fremsat på en løbeseddel, som Abdel Latif har oversat og medvirket til at udbrede. Den beskriver bl.a. jøder som »et bagvaskende folk, der udbreder løgne, besidder ondskab, er kujonske«, og hvis »snavs skal fjernes« fra muslimsk jord.
Jurister finder dommen yderst fornuftig, men mener ikke, at den giver rigsadvokat Henning Fode tilstrækkelig grundlag til at forsøge at få foreningen forbudt.
Statsadvokat Hanne Smidt fra Rigsadvokatens kontor siger til Information, at beslutningen om en eventuel grundlovssag først vil blive taget, når racismesagen er endeligt afgjort. Foreløbig har Fadi Abdul Latif anket dommen til Østre Landsret, men sagen kan på grund af sin principielle karakter formentlig gå videre til Højesteret.
Juraprofessor Ole Espersen fra Københavns Universitet vurderer dommen som meget rimelig. Men han tvivler stærkt på, at det vil lykkes Rigsadvokaten at få foreningen forbudt: »Vi har jo foreningsfrihed i Danmark, og der er ingen fortilfælde, hvor foreninger er blevet forbudt på grund af opfordring til vold,« siger han.
»Desuden har rigsadvokaten jo tidligere erfaret, hvor vanskeligt det er at få foreninger forbudt,« siger Ole Espersen med henvisning til, at Rigsadvokaten efter den blodige rockerkrig for år tilbage måttet opgive at få diverse rockergrupper kendt ulovlige.
Samme vurdering har lektor i strafferet Jørn Vestergaard.
»Der skal væsentlig mere til at forbyde en forening, end at en enkelt person er gået over gevind en enkelt gang,« siger han til Information.
»Rigsadvokaten får meget svært ved at bruge dommen fra Københavns Byret til noget i retning af et forbud. Til det har han brug for et bevis på, at opfordringer til vold er en del af foreningens generelle målsætning og politik,« siger han. »Og det bevis har han ikke fået her.«
Dommen over Hizb ut-Tahrir blev afsagt af en enig domsmandsret, der i sin begrundelse især lagde vægt på, at der var tale om en »generel trussel mod jøder, herunder jøder i Danmark« samt om en »grov forhånelse« af jøder.
Fadi Abdel Latif blev derfor kendt skyldig i at have overtrådt straffelovens paragraf 266 a og b, der taler om henholdsvis udtalelser, der »tilstræber at fremkalde voldshandlinger« og udtalelser, der »truer, forhåner eller nedværdiger« en gruppe af personer f.eks. på grund af etnisk oprindelse eller tro.
Retten lagde også vægt på, at udbredelsen af budskabet var sket så systematisk, at det havde »karakter af propaganda.«
Ole Espersen siger, at han finder dommen meget rimelig.
»Hizb ut-Tahrir har fået en fortjent advarsel. Det er en blodig opfordring, de er kommet med, men det er også en blodig konflikt, de forholder sig til. Man kan jo godt forstå den vrede, der ligger bag. Men vreden giver ikke i sig selv ret til at opfordre til drab,« siger han.
Den vurdering deles af Ole Krarup, professor i strafferet og forsvarsadvokat i en række racismesager.
»Jeg synes, det er en uendelig fornuftig dom,« siger han til Information. »Generelt synes jeg ikke, man skal straffe folk for deres ytringer, så derfor er det en udmærket afgørelse, at dommen er betinget,« siger han.
Selv betegner Abdel Latif dommen som et led i en »politisk hetz mod islam« og påpeger, at rigsadvokaten selv efter et års efterforskning »ikke har fundet noget ulovligt ved Hizb ut-Tahrirs politik.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu