Læsetid: 2 min.

Domstole taber kamp mod ventetid

Regeringens målsætning om hurtigere straf til forbrydere og kortere ventetid i civile sager ser ud til at slå fejl trods ekstra penge
29. oktober 2002

Røvere, butikstyve og simple voldsmænd venter stadig i månedsvis på deres straf.
Og de fleste borgere venter stadig mere end et halvt år på at få afgjort selv enkle sager ved domstolene.
Det afslører en ny opgørelse fra Domstolsstyrelsen.
På trods af økonomisk særbehandling på finansloven kan domstolene stadig ikke leve op til den borgerlige regerings mærkesag: Hurtige afgørelser.
»Det er klart et problem for samfundet. Borgernes retsbevidsthed lider skade, hvis sagerne tager for lang tid. Ventetiden skal længere ned,« siger justitsminister Lene Espersen (K).
Domstolenes opgørelse for første halvdel af i år viser, at kun 13 af 100 sager mellem borgerne, eller mellem borgerne og staten, er afgjort inden for et halvt år. Præcis det samme som året før.
I almindelige straffesager som tyveri, røveri og simpel vold ligger 76 af hver 100 sager på dommerens bord i mere end en måned.
Det er stort det samme som i 2001, hvor 77 af hver 100 sager måtte vente mere end en måned på en dom.
»Det kan altid blive bedre. Og det ville selvfølgelig være en fordel, hvis det kunne gå hurtigere. Men der er sket en voldsom stigning i nogle typer sager, for eksempel tinglysning, så vi er nødt til at jonglere med det personale, vi nu engang har,« siger Dommerforeningens formand Henrik Linde.
Stigningen i almindelige civile sager er på to procent, mens der kommer syv procent flere almindelige straffesager i år, viser opgørelsen fra Domstolsstyrelsen.
Dommernes formand opfordrer nu regeringen til en fundamental ændring af opbygningen af domstolene.
»Hvis regeringen virkelig vil have forbedringer, så bør den kigge på strukturen hos domstolene. Ellers er der faktisk kun tilbage at tilføre flere penge,« siger Henrik Linde.
Danmark har i dag 82 selvstændige byretter, hvoraf flere kun har en enkelt dommer.
En kommission med Domstolsstyrelsens formand, højesteretspræsident Jacques Hermann i spidsen afleverede sidste år en rapport, der netop foreslog nedlæggelse af små byretter og grundlæggende ændringer af den måde, som retssager i dag bliver afgjort på.
Justitsminister Lene Espersen har foreløbigt lagt rapporten ned i skuffen indtil engang næste år.
»Domstolene er allerede begyndt at tage nye redskaber i brug. Det er bl.a. blevet nemmere at fælde dom over personer, der ikke gider møde op i retten. Jeg tror på, at de tiltag begynder at virke,« siger Lene Espersen.
Regeringen giver domstolene særbehandling i år – lige som sidste år – og finansministeren har aflyst de bebudede besparelser på domstolene.
Landets domstole får 63 millioner kroner ekstra på finansloven mod at retterne til gengæld kan spare 100 stillinger væk over de næste tre år. Domstolenes budget er på 1,2 mia. kroner. Hurtig straf til forbryderne og rettidig omhu i sager mellem stat og borgere er en af grundtankerne hos den borgerlige regering. Derfor får domstolenes økonomisk særbehandling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her