Læsetid: 3 min.

’Og dræb dem, hvorend I finder dem’

Retssag afslører Hizb ut-Tahrir som en yderst hemmelighedsfuld forening, der ser sig selv som offer for en jødisk sammensværgelse
24. oktober 2002

Den islamistiske forening Hizb ut-Tahrir er det uskyldige offer for en ondsindet jødisk sammensværgelse, der går ud på at lukke munden på dem, der kritiserer Israel.
Sådan ser virkeligheden ud for organisationens ulastelige 31-årige talsmand Fadi Abdullatif, der onsdag stod anklaget i Københavns Byret for at have udbredt en kontroversiel løbeseddel med overskriften »Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer,« efterfulgt af en generel beskrivelse af »jøderne som et bagvaskende folk, der forråder og bryder aftaler, opdigter løgne... og dræber uskyldige.«
Ifølge anklageren, politiadvokat Michael Jørgensen, »kan løbesedlen kun forstås som en trussel og en forhånelse mod jøder generelt«, mens Fadi Abdullatif og hans forsvarer Janus Pedersen udelukkende præsenterede løbesedlen som »en sympatierklæring med det palæstinensiske folk«.
Sagen er yderst principiel, dels fordi anklagemyndigheden kræver ubetinget fængelsestraf efter straffelovens såkaldte racismeparagraf 266b stk 2, dels fordi rigsadvokat Henning Fode arbejder på en grundlovsag med krav om opløsning af foreningen, hvis Hizb ut-Tahrir kendes skyldig i at have opfordret til drab på jøder.

Jødisk sammensværgelse
Den stærkt religiøse Fadi Abdullatif erklærede i en lang tale om Israels overgreb på palæstinenserne, at Hizb ut-Tahrir opfatter retssagen som »en politisk sag«, der udelukkende har til formål at lukke munden på Israels kritikere.
En udlægning, som flere af de velfriserede unge sympatisører, der var mødt op i retten for at støtte Latif, sad og nikkede bekræftende til.
Abdullatif præsenterede retssagen, der fandt sted under stort politiopbud, som en sammensværgelse mellem »de jødiske ledere i Danmark« og Israels »venner« – en henvisning til, at sagen er rejst på baggrund af en politianmeldelse fra Mosaisk Troessamfunds formand Jacques Blum. Og han angreb bla. rigsadvokat Henning Fode for have »uanstændigt« tætte forbindelser til den israelske efterretningstjeneste fra sin tid som chef for PET.
»Jeg opfatter det som en stor ære at blive anklaget for at forsvare Palæstinas kvinder og børn. Især når anklagerne kommer fra Israels støtter i Danmark«, sagde Fadi Abdullatif blandt andet.
Den fem timer lange sag i Københavns Byret tegnede et billede af Hizb ut-Tahrir som en yderst lukket og hemmelighedsfuld oganisation.
Trods utallige forsøg fra både anklagers og forsvarer side, besvarede Fadi Abdullatif alle spørgsmål om organisationen med et »det ved jeg ikke« eller »jeg vil kun udtale mig om mig selv.«
Det lykkedes således hverken retten at opklare, hvorvidt Fadi Abdullatif er leder af Hizb ut-Tahrirs danske afdeling, hvor mange medlemmer organisationen har, hvordan organisation ledes eller er organiseret og ej heller, hvordan den famøse løbeseddel var kommet Abdullatif i hænde, hvor mange mennesker, han havde videresendt den til, hvem der havde besluttet at uddele den bla. foran en moske i Valby og på Rådhuspladsen i København eller hvem, der i praksis havde foretaget uddelingen.
Fadi Abdullatif indrømmede dog at have modtaget, oversat og videresendt løbesedlen på e-mail og print til »en gruppe venner og bekendte.«

Systematisk udbredelse
Og hans fastholdt, at for et muslimsk publikum var der ingen tvivl om, at løbesedlens brug af vendingen »det jødiske folk« ville blive forstået som »den jødiske besættelsesmagt«, dvs. staten Israel.
Under proceduren afviste påpegede Michael Jørgensen, at løbesedlen ikke kunne forstås som anden end »en opfordring til at dræbe jøder hvorend de befinder sig«, herunder altså også i Danmark.
Med den begrundelse, at løbesedlen blev rundsendt til Hizb ut-Tahrirs medlemmer og sympatisører, uddelt adskillige steder i København, videresendt på e-mail samt publiceret på Hizb ut-Tahrirs danske hjemmeside, mente han, at der var tale om »systematisk udbredelse af løbesedlen, foretaget af flere i forening.«
Forsvarsadvokat Janus Pedersen mente, at det »tydeligt fremgik af sammenhængen, at udtalelserne om jøder var møntet på den israelske stat og ikke jøder generelt« og krævede sin klient frifundet.
Resten af løbesedlen anvender flere gange vendinger som »den jødiske entitet« eller »den jødiske stat« og omhandler udelukkende situationen i Mellemøsten.
Dommer Dorthe Wiisbye og hendes to domsmænd afsiger dom i sagen næste onsdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu