Læsetid: 3 min.

En film i en film i en film

Med det rodede eksperiment ‘Full Frontal’ vender en filmgal instruktør til-bage til sine off-beat rødder
18. oktober 2002

(2. sektion)

Med det rodede eksperiment ‘Full Frontal’ vender en filmgal instruktør
til-bage til sine off-beat rødder

Ny film
Siden Steven Soderberghs cool Elmore Leonard-filmatisering Out of Sight og neo-
noir-filmen Englænderen er det blevet til Oscars og over 100 millioner dollar indtjening pr. film til Erin Brockovich, Traffic og Ocean’s 11.
Inden Sex, løgn og video-gulddrengen Soderbergh præsterede den successtime, lavede han imidlertid guerilla-projekterne Schizopolis og Gray’s Anatomy (som ikke fik dansk biografpremiere), og med Full Frontal vender han som i protest mod sin selvklare stjernestatus nu tilbage til samme fragmenterede og forvirrende fortællestil.
Denne gang behøver han dog ikke påtage sig den dobbelte hovedrolle som i Schizopolis, men har fået en række Hollywood-stjerner til at lege med.
Full Frontal følger otte Los Angeles-eksistenser i løbet af en dag, som kulminerer med en kendt filmproducents 40 års fødselsdag. Filmen er skudt på video over blot 18 dage og kan ses som en slags Hollywoodsk dogmefilm. Soderbergh har da også lavet 10 regler, om end de kun er henvendt til skuespillerne og primært handler om, at de ikke vil blive forkælede på hans produktion.
Regler om, at skuespillerne selv skal transportere sig til indspilningspladserne, ikke får trailere og selv skal stå for tøj, hår og make-up er måske banebrydende i den glamourøse filmby, men virker temmelig ligegyldige i forhold til filmen. Det 10. bud er, at ligegyldig om skuespillerne har lyst eller ej, vil de komme til at have det sjovt. Man kunne godt ønske, at Soderbergh på samme måde havde tænkt publikum ind i processen, for det meste af tiden føler man sig som tilskuer til en række ujævne improvisationsøvelser fra et dramakursus.
Filmens debuterende manuskriptforfatter er performancekunstneren Coleman Hough, som primært har bygget sin historie op omkring karakterernes konfrontationer på tomandshånd.
Der er magasinjournalisten (David Hyde Pierce), som bliver fyret. Hans utro kone, Lee (Catherine Keener), som er god ven med filmproducenten Gus (David Duchovny), som i sin tur bestiller en massøse, der viser sig at være Lees søster. Og søsteren har mødt en mand over internettet, som instruerer teater – og har skrevet manuskriptet til Gus’ nye film, Rendezvous.

Metafilm-film
De dagligdagsforløb er til at tage og føle på, men Hough mestrer ikke den Short
Cutske kunst at gøre de ofte bizarre brudstykker engagerende og få dem til at gå op i en højere enhed. Mest forvirrende er det i den sidehistorie, hvor Julia Roberts som journalist interviewer en kommende filmstjerne (Blair Underwood).
Den historie viser sig at være en film i filmen, og sideløbende med de svært gennemskuelige lag fremhæver Soderbergh sin egen films filmstatus med indklip, hvor skuespillerne forholder sig til karaktererne.
Godard-fanen Soderbergh elsker den slags meta-smarte form-eksperimenter, men her gavner det bestemt ikke den i forvejen rodede historie.
Full Frontal overlever mest på sine mere absurde indfald. Som når journalisten bliver fyret, fordi han drikker øl af glas, og hans redaktør mener, at magasinet er for folk, der drikker direkte af flasken. Eller når hans kones personalesamtaler består i at lade folk stå på et ben på en stol og nævne så mange afrikanske stater som muligt på 60 sekunder, mens de kaster og griber en badebolds-globus.
Der er også en opsætning af avantgarde-teaterstykket The Sound and the Führer, hvor Hitler (spillet af en meget morsom Nicky Katt) fortæller Eva Braun, at han har for meget ansvar til at kunne engagere sig i et parforhold lige nu.
Mest er der dog alt for løsrevne øjeblikke og skuespillere, som kæmper hårdt med at vise, hvor lidt de spiller. Det er f.eks. interessant at se Roberts og Underwood kalibrere deres spil efter, om de er i Filmen i filmen eller bare i filmen. Den filmgale Soderbergh har selvfølgelig også spækket Full Frontal med indforståetheder og referencer, man kan more sig med at spotte. Der er ingen tvivl om, at han har haft det sjovt. Lad os bare håbe, at han er tilbage i mere fokuseret form og lader os andre være mere med i sin kommende filmatisering af Stanislaw Lems klassiske sci-fi-roman Solaris.

*Full Frontal. Instr.: Steven Soderbergh. Manus.: Coleman Hough. Amerikansk. (Dagmar Teatret, Kbh og Kinopalæet, Lyngby)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her