Læsetid: 2 min.

Film i tv

17. oktober 2002

Jackie Brown
*Quentin Tarantinos bedste? Nogle mener det. I hvert fald er denne krimi fra 1997 Quentin Tarantinos eneste film i otte år. Umiddelbart skuffede den min gode kollega Christian Monggaard: »Den er ikke helt så voldsom eller blodig som Håndlangerne og Pulp Fiction, ej heller ligeså vittig eller rap,« skrev han i sin anmeldelse. Men Monggaard så filmen igen og kunne derefter bedre værdsætte, at den i afdæmpet tempo fortalte »både en kærlighedshistorie, en film om overlevelse og ikke mindst beretningen om en indviklet plan, hvor alle forsøger at tage røven på alle,« som han skrev.
Det er filmen, hvor den skuespillerbevidste Tarantino genopdager 1970’ernes sorte blaxploitation-stjerne Pam Greer til rollen som stewardessen Jackie Brown, der snyder alle parter, da FBI tager fat i hende på grund af hendes forbindelse til en våbenhandler. Forlægget er Elmore Leonards roman Rum Punch, og den følger Tarantino ret nøje, mens han krydrer sin fortælling om store skurke og mindre bedragere med musik af kapaciteter som Bobby Womack og Randy Crawford.
Samuel L. Jackson er den totalt amoralske våbenhandler, Jackie Brown har lidt for mange aftaler med, og Robert De Niro ses i en mindre rolle som en ikke alt for klog bankrøver. Men en vigtigere rolle har Robert Forster som den midaldrende kautionsformidler, der forelsker sig hovedkulds i Jackie. Her er tale om en affære mellem to personer helt pænt oppe i årene, og det var netop hvad der tiltrak Time Outs Geoff Andrew ved filmen. Han kaldte Jackie Brown for Tarantinos bedste film: »En subtil, rørende beretning om midaldrende mennesker, der prøver at indrette sig på deres svigtende evner, falmede udseende, formindskede valgmuligheder og en trang til alligevel at gøre en forskel.«
TV2 Zulu, kl 20.55-23.30

Fanget i natten
*Richard Burton blev betragtet som en af sin generations største skuespillertalenter, både på scene og filmlærred, men han forvaltede talentet med udpræget sans for selvødelæggelse. Den højt begavede, men hårdt drikkende Burton medvirkede i et nærmest latterligt stort antal dårlige film, men ind imellem var der pletskud, som med denne Tennessee Williams-filmatisering fra 1964.
Her er Burton typecasted som en frafalden whisky-præst, der sarkastisk og selvhadende arbejder som rejseleder for en gruppe ældre damer på bustur i Mexico. Sammenbruddet er nær for det degraderede vrag af en mand, og da rejseselskabet strander på et afsides hotel og Burton er ved at blive drevet til vanvid af Lolita-fristerinden Sue Lyon, er det for alvor ved at slå klik for ham. Men en gammel flamme, Ava Gardners robuste hoteleejerske, gør sit for at bringe ham på fode igen. Burton forvalter Tennessee Williams’ galgenhumoristiske og til tider poetisk beåndede replikker med stor slagkraft – selv i lettere opløst tilstand havde han jo et af sin tids smukkeste stemmer. Desuden medvirker Deborah Kerr som en gammeljomfru på evig rejse – også en stærk præstation. John Huston har instrueret med god atmosfærefornemmelse og tæft for de Tennessee Wiliamske ekstravagancer.
The Night of the Iguana
TCM, kl. 22.00-0005
Mopi@Information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her