Læsetid: 2 min.

Film i tv

7. oktober 2002

Halløj i klosteret
*I nogle år først i 1990’erne var Amerikas mest populære stjerne et skrummel af en kvindemenneske, ærlig talt grim som arvesynden. Whoopi Goldberg var (og er) en type, man sjældent ser i amerikansk film: den jævne sorte hverdagskvinde med gå-på-mod, sund fornuft og rappe reklikker. Og tilmed en begavet komedienne, der i rette omgivelser (f.eks. i Robert Altmans The Player som betjent) kan være forrygende vittig.
Sjov er hun også i Halløj i klosteret fra 1992, som blev et af hendes største hits. Især i samspil med den absolutte modsætning, den sirlige engelske Maggie Smith, der spiller klosterets priorinde. Historien er såre enkel: Whoopi er en natklubsangerinde, der skjuler sig for sin morderiske gangsterkæreste i et kloster. Og som får sat gevaldig liv i kludene, da hun udnævnes til leder af nonnekoret og fylder den lokale kirke med både fromme og verdslige fuldtræffere.
Intrigen er så fuld af huller som nogen schweizerost, men Goldbergs djærve humor og robuste charme dækker over de fleste svagheder. Og instruktøren Emile Ardolino pointerer veloplagt den slagfærdige dialog og klipper især korsangens udfoldelser musikalsk sammen. Så her en feel good-film af en vis vivacitet.
Sister Act. TV3,
kl. 21.25-23.25

Ikke for penge
*Elizabeth Taylor er den slemme pige. I filmens første scene vågner hun i sin gifte elskers seng, indhyller sin nøgenhed i et lagen, tænder en cigar, tømmer et glas whisky, opdager sin iturevne kjole på gulvet, børster tænder i sprut, finder en kuvert med 250 dollar, skriver med rød læbestift ’Ikke til salg’ på toiletspejlet, lader pengene ligge og stjæler i stedet den bedragne hustrusk minkkåbe og...
Resten må man se, hvis man vil opleve Elizabeth Taylor i en Oscarbelønnet (!) præstation som en af de kvinder, der bare ikke kan lade være – det vil sige holde sig fra mandfolkene. ’Tramp’ hvæsede man ad sådanne sexbomber i amerikanske melodramaer, dengang husmor-idealet stadig skinnede om kap med det nytørrede porcelæn.
Filmen er fra 1960 og bygger på en roman af John O’Hara, der kunne skrive skarp dialog. Daniel Mann har dog først og fremmest lavet et renlivet melodrama. Jeg husker f. eks. scenen, hvor Taylor borer sin stilethæl ned i Laurence Harveys lædersko. Stærkt! Og manden kan lide det.
Butterfield 8. TCM,
kl. 22.00-23.50

Harakiri
*En af de japanske film, der gjorde sig bemærket i kølvandet på Akira Kurosawas internationale gennembrud. Denne samuraifilm fra 1962 havde minsandte premiere herhjemme i Imperial. Handlingen er henlagt til 1600-tallet, hvor en ung samurai anmoder en herremand om at få lov til at begå harakiri på hans grund. Han er fattig, og i virkeligheden er han ude på at få ansættelse hos herremanden, men det sker ikke. Så han er nødt til begå harakiri. Da hans bror hører om hans sørgelig endeligt, dræber han flere af herremandens samouraier og begår selv harakiri. Det er delvis en actionfilm, men især en sort ironisk historie om falske æresbegreber.
Seppuku. Sverige 2,
kl. 22.40-00.55

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu