Læsetid: 2 min.

Film i tv

1. oktober 2002

Go
*Filmfornemmelse er noget, der sidder i fingerspidserne. Det er som musikalitet – nogle instruktører er født med den rytmiske evne til at få billedforløb til at svinge og dirre.
Doug Liman har det talent. Den unge amerikanske instruktør er bedst kendt for Matt Damon-filmen Manden uden navn, hvis elegante spændings-variationer i øjeblikket kan ses i biografen. Liman er en filmbegavelse, og så må man foreløbig slå sig til tåls med, at han ikke har fundet særlig opsigtsvækkende historier at fortælle.
Alligevel vakte han i 1999 opmærksomhed med den frenetiske Go, der er blevet kaldt ungdomsfilmens svar på Pulp Fiction. Tre historier flettes sammen på en snedig måde, der leger med tidsfornemmelsen. Nogle unge ude på narrestreger i Los Angeles’ juleaften. I den første historie følger vi supermarkedspigen Ronnas transaktioner med 20 ecstasy-piller, der viser sig at være aspiriner, hvilket bringer Ronna i en alvorlig kattepine. I den anden historie oplever Simon en mildt sagt tumultarisk juleaften i Las Vegas, hvor han kommer til at skyde en natklub-udsmider i armen. Og den tredie histories hovedpersoner er Adam og Zack, to skuespillere, der giver den som gangsterhåndlangere.
Doug Liman har selv fotograferet filmen i billeder, der veksler mellem kornet naturalisme og flippede fantasi-afsnit. En række store talenter ude omkring randen af Hollywoodscenen medvirker, f.eks. Sarah Polley (der huskes fra Atom Egoyans film) som Ronna og Jane Krakowski fra serien Ally i en mindre rolle.
TV3+, kl. 21.45-23.40

That’s Dancing
*Denne 1985-antologi med højdepunkter fra de gamle amerikanske musicals er en af de bedre af slagsen. Den grov-udnytter ikke sit stof med samme facile klippeglæde som That’s Entertainment-filmene, numrene får ofte lov at fremtræde i deres helhed. Og man har minsandten også været så pietetsfuld, at billedformaterne i valgte citater stemmer overens med originalerne.
Der er selvfølgelig numre med genrens to konger, Fred Astaire og Gene Kelly, men bemærk også klippene med karakterskuespilleren James Cagney, der var kendt som alle tiders frækkeste gangster på film. I udsnit fra Yankee Doodle Dandy optræder han som en vidunderlig stepdanser. Cagney startede sin teaterkarriere som danser og blev først i Hollywood gangsterspecialist. Men han glemte aldrig som fortid som tap-dancer, og den lille, tætte og egentlig bastante mand har sin specielle, afvæbnende stil, boblende af drenget fryd.
I det hele taget slår filmen et velkomment slag for step-dansens halvglemte kunst og hylder tidlige mestre som Bill »Bojangles« Robinson, Eleanor Powell og The Nicholas Brothers.
Gene Kelly ses i to numre fra Syng i sol og regn, Fred Astaire i tre numre fra 1930’er-musicals. En 73-årig Gene Kelly er – afløst af bl.a. Mikhail Baryshnikov og Liza Minnelli – filmens fortæller, og alle er de lidt overfriske. Men dansenumrene kan ingen røre ved. De berettiger til fulde filmens titel.
TCM, kl. 20.00-22.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu