Læsetid: 2 min.

Film i tv

26. oktober 2002

Epidemic
*TV2 præsenterer håbefuldt Lars von Triers discountfilm fra 1987 som »et komediedrama«, men bekender kulør ved at skubbe filmen hen til de meget små timer. – »Det bliver et lystspil (...) Vi vil sprede lidt lys og munterhed midt i alt det sure aids-småtteri,« udtalte Trier i 1986, men kun små 5.000 danskere følte sig kaldet af det Trierske lys.
Trier som trækplaster var endnu ikke opfundet i 1987. Men selv forsvarer han den dag i dag stædigt den studentikose halvspøg, hvor han optræder med sin manuskriptforfatter Niels Vørsel som instruktøren Lars, der på en uge skal skrive et nyt filmmanuskript.
Manuskript-arbejdsscener veksler med stivnede optrin fra den film-i-filmen, Epidemic, som de egentlig skulle have lavet. Her spiller Trier også hovedrollen som den idealistiske doktor Mesmer, der på ironisk vis er han selv smittebærer for en pest-epidemi.
Selve den tynde nutidshistorie fortæller om det noget fnisende skriver-team Niels og Lars, der bl. a. møder Udo Kier på en research-tur til Tyskland og må høre på hans mere dystre fortællinger. Parrets epidemi-historie synes til slut at skulle ramme dem selv, og slutscenen er et orgie i hysteri og hypnose, med et offer, der angiveligt kom i farlig, reel hypnotisk trance. Hvad gør man ikke for kunsten!
Epidemic er på sin vis et forstudie til de skrabede Dogme-film: Triers udfordring til sig selv om at skabe en spillefilm for en million kroner. Han fotograferede selv med et som oftest statisk kamera, men alligevel har filmen sine visuelle højdepunkter.
TV2, lørdag kl. 02.05-03.50

The Sweet Hereafter
*Atom Egoyans smukke film samler sig i udsagnet: »We’re a town of people living in the sweet hereafter.«
Indsat i en ramme af ubarmhjertig forgængelighed er den Egoyans mest følelsesbårne værk, lysende af ømhed i skildringen af kærligheden mellem forældre og børn og fortalt i instruktørens hypnotiserende filmsprog. – En skolebus forulykker i en lille bjergby, og de fleste af børnepassagererne omkommer. Ian Holm spiller den ældre sagfører, de fører forældrenes sag – en repræsentant for »deres sorg«, som han siger. Men er han egentlig det? Han appellerer til deres hævnfølelse og bitterhed, for nu skal en retssag give dem en slags oprejsning over for skæbnen.
De sorgramte forældre kommer til at leve to liv: Ét før og ét efter ulykken. Moralen er, at sagførerens juridiske regnestykke ikke går op. Dette skyggespil af skjulte dagsordener lindrer ikke sorgen – det kan kun ske ved at underlægge sig naturens orden.
Den sneklædte dal, den blå himmel og den øde natur forlenes med et skær af højere kræfter i filmens forfinede billedsprog – musikalske klip, markante totalbilleder, sammenvævning af flere tidsplaner. – Sagføreren spilles af Ian Holm, der i høj grad gør figuren menneskelig, ja næsten tragisk. Og han bliver det mest levende menneske i en film befolket af personer, der til en vis grad er stivnet i den sorg, de langsomt prøver at arbejde sig ud af.
DR 2, søndag kl. 20.40-22.30

mopi@Information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu