Læsetid: 1 min.

FOLK

30. oktober 2002


Mariann Fischer Boel
*Fødevareministeren er med, når Fødevareindustriens Årsdag fejres i dag. Her præsenteres også Fødevareindustriens Kvalitetsprojekt – hvilket lyder som en udmærket idé.

Margrethe II
*Denne onsdag overrækkes billedkunstneren Finn Johansens maleri af Hendes Majestæt Dronningen til Randers Kommune. Det skal minde eftertiden om Majestætens besøg i Randers i september.

Lene Espersen
*Justitsmor Espersen er i dag i samråd om illegalt arbejde i Danmark. Det er da på en måde positivt, at der er nogen, der bestiller noget?

Racist?
*Der ventes i dag i Københavns Byret at falde dom i sagen mod talsmanden for det muslimske parti Hisb-ut-Tahrir, som er anklaget for overtrædelse af racisme-paragraffen.

Prinsesse Kalina
*Den bulgarske prinsesse Kalina – datter af ekskong Simeon, som nu er ministerpræsident i landet – har i Borovets indgået ægteskab med den fhv. spanske kommandosoldat Kitin Munoz.

Art Garfunkel
*Det var Paul Simon, der skrev teksterne, da de var en duo: Simon og Garfunkel. Men i en alder af 60 år debuterer Art Garfunkel nu som tekstforfatter på albummet Everything Waits to be Noticed. »Det var et af mit livs store øjeblikke bare at høre min egne ord komme tilbage til mig som sang«, udtaler manden med den lyse stemme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her