Læsetid: 1 min.

FOLK

8. oktober 2002


Carsten Koch
*Den tidligere skatteminister og nuværende investeringsdirektør er ordstyrer ved et debatmøde i aften på Birkerød Bibliotek om Danmarks fremtid i EU.

Willy Brandt
*Det er i dag 10 år siden, en af efterkrigstidens mest markante tyske politikere, den tidligere overborgmester og forbundskansler Willy Brandt, døde. Han blev 78 år.

Per Stig Møller
*Hans Excellence Udenrigsministeren – Danmarks mest populære minister – præsenterer i dag Børnenes U-landskalender 2002 ved et pressemøde i Udenrigsministeriet.

Øldrikkere
*Den slagne kanslerkandidat i Tyskland, Edmund Stoiber, og præsident George W. Bush deler en forkærlighed for alkoholfri øl, skriver International Herald Tribune.

Frederik
*Kronprinsen er begyndt at interessere sig for kunst, og i aften er han til stede ved en festaften i forbindelse med åbningen af udstillingen ’Hirschsprung – kunstsamler og mæcen.’

Bilister
*Denne tirsdag fremsætter justitsminister Lene Espersen i Folketinget forslag til højere hastighedsgrænser på motorvejene og skærpet håndhævelse af fartgrænserne.

Magdalena Maleeva
*Med en finalesejr over Lindsay Davenport (5-7, 6-3, 7-6) vandt bulgarske Magdalena Maleeva kvindernes single i tennis i Kremlin Cup. Forfriskende med et andet ansigt end Williams-søstrenes på sejrsskamlen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her