Læsetid: 4 min.

For folkets skyld

Når folket føler, er folkets følelse virkelig. Det må man respektere – og det må man tale til i et sprog, som er folkets
25. oktober 2002

(2. sektion)

Kommentar
Anders Fogh Rasmussen har sagt det, Ralf Pittelkow har sagt det mange gange, og Erik Meier Carlsen har skrevet en bog om det: Folket er undertrykt. Eliten har styret landet. Der har ligget et tyrannisk overjeg over vores offentlighed, som forbyder folk at sige deres ærlige mening. Og der har været tendenser til eksperttyrani, som undertrykker den frie folkelige debat. Der er nogen, som hele tiden kommer og siger, at det, vi kan se med vores egne øjne, er forkert.
Det lyder socialdemokratisk, når Anders Fogh Rasmussen taler om de socialt udsatte. Det lyder venstreorienteret, når han udtaler:
»I særlig grad har vi et ansvar for de mennesker, som er de mest udsatte i vort samfund: de hjemløse, misbrugerne, de sindslidende.«
Men det er ikke venstreorienteret. Det er solidaritet hinsides højre og venstre. Han er folkets advokat, og folket er et fællesskab af ofre. De hjemløse, misbrugerne, de sindslidende og patienterne repræsenterer folket.
Det gælder om at respektere disse mennesker, som hører sammen, fordi én står på en venteliste, en anden er blevet behandlet af en irakisk læge og har ikke kunnet klage over det uden at blive kaldt racist. En tredje har lavet en kage til sit barns fødselsdag, men fik at vide i daginstitutionen, at den kunne hun godt tage med hjem igen. De tog ingen chancer med salmonella. En fjerde har fået en regning på 23.000 fra TDC, selvom vedkommende helt sikkert ikke har ringet til de der dyre numre, hvor pigerne trækker vejret hurtigt i den anden ende. En femte ville gerne bygge et legehus til sine børnebørn i baghaven, men kunne ikke få tilladelse af de kommunale myndigheder, og det var i øvrigt aldrig den samme, han fik i røret, når han ringede. En sjette har en søster, hvis nabos bedste venindes kiropraktor har mistet sin nærmeste mellemleders niece, efter at lægen uden videre udskrev Letigen, og en syvende kan ikke forstå, at hendes søn får så meget i dagpenge, at han ikke gider arbejde.
Det er klart: Man skal ikke prøve at bortforklare noget for den syvende.
Man skal ikke komme som samfundsvidenskabsmand fra Aalborg Universitets Center og sige, at det økonomiske incitament ikke er det primære incitament for at søge arbejde. Det er at undertrykke den folkelige fornuft. Når Helge Adam Møller selv har oplevet, at det er farligt at køre langsomt, skal man ikke komme med statistikker og venstreorienteret samfundsfaglig propaganda, at tale om dødsulykker på årsbasis i en tiårsperiode. Det er løgn.
For Helge Adam ved fra sig selv, at når man ikke må køre hurtigt, så sidder man og taler i mobiltelefon eller leder efter karameller på gulvet. Og det er dødsensfarligt.

Hvis folket føler, er folkets følelse virkelig. Det må man respektere, og det må man tale til. Når folket føler sig undertrykt af skatter og afgifter, så skal man ikke komme rendende med akademiske bortforklaringer om det reelle skattetryk og sammenligne med Tyskland. Så er der et følelsesmæssigt skattetryk, og folket har jo fået at vide af Anders Fogh Rasmussen, at danskerne ikke vil finde sig i flere skatter og afgifter. Nogle bliver spurgt i meningsmålinger, og så kan resten af folket se, hvordan de har det.
Folket er ikke skabt af sig selv. Det er ikke et spontant opstået fællesskab mellem mennesker med fælles interesser. Det er undertrykkerne, der har skabt fællesskabet af ofre. Og det er Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard og Ralf Pittelkow og Erik Meier Carlsen, der har opdaget den elite, som hele tiden siger ’globalisering’ og ’udviklingen’ og ’konjunkturerne’ eller ’menneskerettighedskonventionerne’, når de henviser til suverænitet. De har afsløret sammensværgelsen af undertrykkere og dermed fortalt folk, at de faktisk er undertrykte og dermed et samlet folk.
Og nu, folket er kommet til verden, har de pludselig fået en mand, der taler deres sag i deres eget sprog. Og det er der, spindoktorerne er så gode. De er oversættere. De slår bro mellem eliten og folket og forklarer Anders Fogh Rasmussen, at han skal tale i et sprog, som folk forstår. Han skal udtrykke sig i husholdningsbegreber. Han skal fremstille den danske økonomi som en madkasse. Så bliver det pludseligt klart, at indvandrere og flygtninge er som ubudne gæster til et middagsselskab: Man havde lavet mad til seks, og pludselig sidder der syv omkring bordet. Der bliver mindre til os andre, og ved middagsselskaber er der ikke gæster, som er inviteret af ’globaliseringen’ eller ’krigene på Balkan’. Der bestemmer værten selv. Derfor har Anders også lært, at skat er det onde, så det må vi sige stop for. Skattestop. Vi stopper undertrykkelsen.
Socialdemokraterne havde også spindoktorer. De lærte dem at sige, at velfærdssamfundet var en maskine opfundet af socialdemokraterne, så de måtte være de bedste til at dreje på knapperne, og indimellem fik man eksperter til at fortælle om maskinens regelmæssigheder og beskaffenheder. De troede, at folket godt vidste, at socialdemokraterne talte folkets sag. Men det har Anders lært at kommunikere, at det gjorde de ikke. Maskinen var en elite som undertrykte folket. Man måtte ikke kalde sin søn Kristophpher med to ph’er, hvis det var det, man havde lyst til. Mennesker før systemer. Tid til forandring. I et sprog, som folk kan forstå. Samfundet er en madkasse, og der giver man ikke penge væk, før man har dem i hånden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu