Læsetid: 7 min.

Giver de mere end bare gode råd?

Spindoktorerne er for alvor rykket ind i ministerierne og ud mod modstanderne. Det er bare begyndelsen, mener en forsker, der efterlyser et modtræk fra pressen. Overdrevet, siger en anden
25. oktober 2002

(2. sektion)

Spindoktorer
Det begyndte så småt med en skaldet isse og et par udstående ører. En kombination, der ikke i sig selv udfordrer demokratiet. Men efterhånden som den dukkede op bag daværende statsministerkandidat, Anders Fogh Rasmussen, begyndte folk at snakke.
»Spindoktor«, hviskede de, når Henrik Qvortrup igen stak ørerne frem i tv-billederne lige bag sin arbejdsgiver.
Qvotrup satte billeder på fænomenet fra udlandet. Man havde hørt om Tony Blair og New Labour og en hel hær af mediemagikere, som blev kaldt spindoktorer.
Men spindoktorerne var allerede ankommet i danske ministerier under Poul Schlüter. Og Poul Nyrup Rasmussen smuglede endnu en håndfuld ind.
Dengang kritiserede oppositionen, at det foregik bag lukkede døre. Især Anders Fogh Rasmussen var som leder af oppositionens største parti modstander af politiseringen af embedsværket. I 1998 endte debatten foreløbigt med et sæt regler for de særlige rådgivere.

Den ny stil
Der blev hvisket igen i november. Hvordan kunne Anders Fogh Rasmussen lørdag aften udtale sig om noget, der stod i Jyllands-Posten søndag? Det var lørdag inden valget, og der blev hvisket om en alliance mellem Jyllands-Posten og Venstre.
De borgerlige vandt valget, og hvisken blev til snak, da den nye regering headhuntede tre af Jyllands-Postens journalister til job som spindoktorer.
Alt i alt ansatte den nye regering ni spindoktorer på særlige kontrakter. Statsministerens egen pressechef, Michael Kristiansen, betegnede med ét ord den ny relation mellem presse og regering: åbenhed:
»Der er så mange medier, der alle konkurrerer om deres egne nyheder. De lægger et enormt tryk på ministrene. Men hvis vi tror, man kan styre medierne, så tager man fejl. Det er umuligt altid at fremstå positivt. Vi vil også begå fejl. Det kan ikke undgås.«
Der er nu gået 11 måneder siden valget i november, og der er blevet begået mange fejl.
Således måtte fødevareminister Mariann Fischer Boel indrømme, at hendes pressechef, Carsten Møller Jensen, havde begået en fejl, da han på eget initiativ kontaktede en journalist for at bagtale en kilde. Bertel Haarder blev tvunget til at tage afstand fra sin spindoktor, Thomas Harder Rasmussen, som havde truet en embedsmand. Siden beskyldte Jyllands-Posten på lederplads bladets tidligere Christiansborgredaktør, nu pressechef i indenrigs- og sundministeriet, Ulla Østergaard, for at have løjet. Og senest måtte Thor Pedersen tirsdag tildele sin egen spindoktor en veritabel næse. For Carsten Mai-Jørgensen havde offentligt erklæret, at naturligvis overholdt Thor Pedersen da sin bopælspligt. Det var desværre ikke tilfældet.
Mistilliden til regeringens pressestrategier kulminerede med Thor Pedersen-sagen. Et flertal imod regeringen krævede svar fra Anders Fogh Rasmussen om spindoktorernes roller og beføjelser.

Rollen udefineret
En spindoktor har tre opgaver: fremstille sin minister så positivt som muligt, mindske omfanget af eventuelle skandaler og miskreditere ministerens modstandere.
Anders Fogh Rasmussen fastholder, at for spindoktorer gælder de samme regler om etik og anstændighed som for embedsmænd. Professor i statskundskab Ove Kaj Pedersen ser dog spindoktorernes status som et uafklaret anliggende:
»De er defineret som embedsmænd, men det er tvivlsomt, om de er embedsmænd. Det ser man i de sager, der har været, hvor medierådgiverne har påtaget sig en egentlig ledelsesfunktion over for almindelige embedsmænd. I Thor Pedersen-sagen er det helt åbenlyst, at medierådgiveren har sin loyalitet hos ministeren og ikke som embedsmanden over for institutionen.«

Som under Clinton
Der er ifølge Ove Kaj Pedersen tendenser til principielle problemer:
»Det giver allerede bagslag. Medierådgivernes troværdighed falder, og befolkningens fornemmelse af usikkerhed over, hvad der egentlig foregår i en politisk nyhed, stiger. Det er hverken positivt for mediernes eller politikernes troværdighed. Hvis det får lov at køre, så får vi en amerikansk situation som under Clinton, hvor der var en radikal forskel på mediedækningen og den måde, folk fortolkede det på.«
Thomas Larsen, som er politisk redaktør på Berlingskes Nyhedsmagasin, er enig.
Han har fulgt det politiske spil i en årrække. Han har også skrevet flere politisk biografier. Larsen siger:
»Den helt store risiko er, hvis man hele tiden prøver at iscenesætte politikken. Så bliver det for tykt for befolkningen, og de melder sig ud, som man har set i England,« siger han.
Spindoktorens rolle i dansk politik er svær at definere præcist. På den ene side siger de selv, at deres arbejde blot handler om at skabe mere åbenhed og lette pressens adgang til ministeren.
På den anden side beskylder både den skrevne presse og oppositionen spindoktorerne for at konstruere sandheder og lukke systemet.
»Spindoktorerne er kommet for at blive, og de er helt igennem nødvendige, fordi toppolitikerne lever under konstant mediepres. Det interessante er, hvilke regler de spiller efter, og hvilket metoder de bruger. Der er en meget klar udvikling hen imod, at metoderne er blevet mere hårde og brutale. Man gør simpelthen mere for at styre den politiske dagsorden,« siger Thomas Larsen.

De professionelle
Socialdemokraterne var berygtede for at ansætte partisoldater. Der er kun to spindoktorer i den ny regering, som er hentet fra regeringspartiernes partiapparat. Thor Pedersens pressechef har en fortid som rådgiver for socialdemokraten Jens Kramer Mikkelsen. Statsministerens egen spindoktor har tidligere forsøgt at gøre karriere i Socialdemokratiet. Lars Løkke Rasmussens spindoktor har tidligere arbejdet for John Iversen i Europaparlamentet. Det er de professionelle kommunikationsrådgivere, der styrer pressen.
Det er der ikke noget galt i, hvis man spørger lektor i politisk journalistik ved Danmarks Journalisthøjskole, Niels Krause-Kjær:
»Når man ser på, hvor tilfældigt hele pressehåndteringen tidligere har været, så kan jeg godt forstå, at regeringen har hentet professionelle folk ind.«
Niels Krause-Kjær ser heller ikke udviklingen som voldsomt problematisk. Det handler om en meget lille gruppe, og han vurderer ikke deres indflydelse som særligt stor:
»Hele spindoktor-fokuseringen er fin, men man skal også passe på, at man ikke ser spøgelser. Herregud, det er en håndfuld folk, der tager mobiltelefonen for deres ministre.«
Han peger samtidig på, at spindoktoren har en anden rolle end den traditionelle medierådgiver. Spindoktoren er i dag mere selvkørende og tager selvstændige initiativer.
Der er nogle, der har fremhævet ’engelske tilstande’ som skrækscenariet. Der er ifølge Krause-Kjær forskel på England og Danmark:
»Det er svært at være spindoktor i et land som Danmark, hvor parlamentet er så åbent, og regeringen altid skal have andre partier med. Rummet mellem regeringen og offentligheden er ikke særligt stort, så spindoktoren har ikke ret meget plads til at lege med informationerne,« siger han.
Ove Kaj Pedersen er dog ikke i tvivl om, at spindoktorerne udnytter den plads, de trods alt har. Når de samtidig arbejder i en gråzone, hvor det er svært for folk at bestemme deres rolle, så bliver det et problem, som journalisterne bør finde et modtræk til.
»Det eneste, der kan forlanges af journalisterne,er, at de begynder at håndtere den nye situation ved at lave regler for deres forhold til medierådgiverne. Når medierådgiverne bliver taget med bukserne nede, så er journalisterne de første til at råbe vagt i gevær, men når de får historier under hånden, så råber de ikke. Hvis de skal råbe professionelt, så skal de råbe i både det ene og det andet tilfælde,« mener Ove Kaj Pedersen.
Den politiske nyhed er blevet et vigtigt redskab for spindoktorerne. Hen over sommeren kunne man se det spil i fuld udfoldelse. Morgenaviserne kunne på skift bringe små bidder af det kommende finanslovsforslag. Den håndfodring af journalisterne er ifølge Niels Krause-Kjær et fint eksempel på, hvordan spindoktorerne udnytter den »kapital«, som politikerne sidder med. Det bør give aviserne anledning til selvransagelse, men på den anden side advarer han imod at overvurdere spindoktorerne.
Thomas Larsen peger også på, at medierne skal være mere opmærksomme på, hvad der kommer fra spindoktorerne. Til gengæld afviser han Ove Kaj Pedersens ide om at skrive, hvor historien kommer fra.
»Det er på mange måder et logisk forslag, men i praksis har det ikke en chance. Man får heller aldrig en erhvervsjournalist til at fortælle, hvilken pressemeddelelse eller hvilket informationsmedarbejder de har deres historie fra. Det er måske hyklerisk, men sådan er det,« siger han.

*Morten Langager: Spindoktor for justitsminister Lene Espersen
31 år
Uddannet fra Journalisthøjskolen i Århus i 1998 og er desuden bachelor i administration fra RUC.
Politisk reporter på De 3 Stiftstidender og JyskeVestkysten
15 måneder på Jyllands-Postens Christiansborg redaktion
Løn: 579.903 kr.

*Peter Arnfeldt: Spindoktor for Økonomi- og Erhvervsminister, Bendt Bendtsen
Uddannet i kommunikation.
Har arbejdet for Lone Dybkjær i Europaparlamentet
Tidligere pressesekretær for den radikale økonomiminster Marianne Jelved
Løn: 729.000 kroner.

*Jakob Høyer
Spindoktor for kulturminister Brian Mikkelsen
Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole.
Tidligere kulturredaktør på Jyllands-Posten i København med dansk film og teater som hovedområde
Løn: 630.314 kroner

*Charlotte Jepsen Spindoktor for beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen
Cand. polit. og tidligere leder af Venstres politisk-økonomiske sekretariat
Løn: 774.000 kroner

*Thomas Harder Rasmussen Spindoktor for integrationsminister Bertel Haarder
35 år
Bifag i samfundsfag fra Københavns Universitet.
Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1997
Journalist på TV-Avisen med flygtninge, indvandrere som stofområde
Løn: 649.000 kroner

*Ulla Østergaard
Spindoktor for sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen
35 år
Bachelor i økonomi fra universiteterne i Madrid, Rom og Bruxelles
Arbejdede fem år i Europaparlamentet blandt andet som pressesekretær for SF’eren John Iversen
Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1996
Ansat på TV2
Kort efter ansat på Jyllands-Postens politiske redaktion
Chef for redaktionen i 2000
Løn: 736.000 kroner

*Carsten Møller Jensen
Spindoktor for fødevareministe, Mariann Fischer Boel
32 år
Uddannet Cand. oecom. på Århus Universitet i 1997
Fuldmægtig i Konkurrencestyrelsen til 1999.
Konsulent i Venstres politisk-økonomiske sekretariat på Christiansborg
Løn: 602.629 kr.

*Carsten Mai-Jørgensen: Spindoktor for finansminister Thor Pedersen
36 år
Uddannet sociolog
Har arbejdet i Københavns Kommunes økonomiafdeling.
Derefter syv år som kontorchef hos Københavns socialdemokratiske overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen, hvor Carsten Mai-Jørgensen havde kontakt med pressen som sin primære funktion.
Ansat i finansministeriet efter anbefaling fra Michael Kristiansen
Løn: 719.000 kr

*Michael Kristiansen: Spindoktor for statsminister Anders Fogh Rasmussen
40 år
Bifag i Filmvidenskab fra Københavns Universitet.
Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1988
1989-1993: Reporter på Weekendavisen.
1993-1994: Chefredaktør på Euroman.
1994-1995: Journalist og leder af Berlingske Tidendes samfundspolitiske redaktion.
1995-1996: Søndagsredaktør og redaktionschef på Politiken.
1996-1997: Informationschef hos Den Almindelige Danske Lægeforening.
1997-1998: Redaktionschef på tv-magasinet Bazaar.
1998-1999: Selvstændig medie- og kommunikationsvirksomhed.
1999-2000: Kommunikationsdirektør, siden direktør i pr-virksomheden Cobrus.
2000-2001: Pressechef i Venstres Folketingsgruppe.
2001- : Pressechef i Statsministeriet.
Løn: 888.000 kroner

ruly@informatino.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her